Elsker at have udsigt til 2 fridage.

Elsker ikke at arbjede 12 timer aften og nat.

Elsker at ungerne har snefri.

Elsker ikke at der derfor skal skovles i morgen.

Elsker at blive banket i wii bowling af mine store unger.

Elsker ikke at min mindste har voldsomme drømme.

Elsker at tænke på hvor fint vores nye hus bliver.

Elsker ikke at tænke på hvordan alt her dog skal blive sorteret.

Elsker at det snart er fastelavn og kostumeopfindertid.

Elsker ikke at skulle arbejde når det fejres.

Elsker at mine børn har vinterrøde æblekinder.

Elsker ikke at Esthers støvler er for kolde.

Elsker at der findes så mange hjælpsomme mennesker.

Elsker ikke at jeg for tiden ikke er en af dem.

Elsker de 5 der sover ovenpå.

Elsker at jeg nu skal derop.

sammentræf

Tænk mens denne overskrift blev tastet ringer Alme skole og siger Regine er syg og skal hentes. Det er så 2. barn derude fra idag jeg henter... Eller det vil sige lidt efter ringer en sød forældre som også står med snotplaget barn og spørger om hun skal tage min med hjem. Kan man spørge om hun ikke alligevel skal smide sin foran tv og så ligeså godt kan huse et par stykker af mine? Fik jeg sagt vi er ved at være TRÆTTE af sygdom. Ovenpå en uge med snot og hoste i alt for store mængder samt elendige nætter er jeg ved at være temmelig lang i kødet. Og pleje af egen forkølelse får lige præcis den tid det tager at køre hjemmefra og til infektionsmedicinsk afdeling.
Tilmed startede en ellers fin morgen efter en fin aftenvagt med, at bilnøgler var væk og en planlagt smuttur med de små til børnehaven istedet blev en kamp med snemasserne. Netop nået frem, godt irriteret og gal i skralden over al den TID der gik ringer de fra Alme, 1. mand hentes med ørepine. Ingen bil og INGEN tid til den slags. Idag var min eneste alene arbejde i huset dag denne uge. Jeg havde glædet mig - ville gerne ordne mit fremtidige hjem lidt og nusse om det nu hvor det står uden vinduer - i snestorm! Håber den murer har fart på... Og at vinduerne kommer til tiden og -og -og.
Altså det er vist ikke for stor en indrømmelse at gøre og sige at vi er pressede. Og som følge deraf trætte. MEGA trætte. Ø og jeg møder hinanden i døren, jeg konstaterer at han ikke er blevet klippet i 2 måneder, at det ser underligt ud, dropper tanken om at det bliver anderledes foreløbigt. Håber at jeg ikke ser helt så underlig ud, haster videre. De vigtigste dessiner om status med børnene, huset og ting der helst skulle have været husket og gjort i går - altsammen på SMS.
Der er ikke en eneste god grund til at sætte sig og tjekke facebook og veninde blogs, men efter at have brugt tid og kræfter på at skrabe sne og opdage at de første m2 var dækket igen inden de sidste var ordnet - ja så smed jeg alt over bord. Sidder her indtil Mario er blevet fladmast på Wii og ungerne trænger til noget andet. Det bliver sikkert en film...

lokumssnak

Altså det er ganske bestemt ikke småting der vælter ind over disken her fortiden. Materielle udpluk som nye hårde hvidevarer, vvs regninger, en af hver fra hylderne i STARK. Det kan man glæde sig længe over. Dertil kommer alt det hyggelige såsom - grankusiner der fødes, børn der møder nye venner, voksne der nyder stille kaffetår. Alt det kedelige - børn der er syge, forældre der planlægger hjemmedage og skifter vagter ud, luseplager der ingen ende tager, vasketøj der aldrig når længere end tørresnoren. Almindeligheder.
Dagen idag kunne byde på væltede lokummer - overført og konkret betydning. Hvem havde for et par måneder siden regnet med at sygeplejersker rundt om i landet skulle diskutere fyringsrunder, være lidt i konkurrence, og se sig stavnsbundet til den afdeling de er på. Godt vi fik lånt de penge til hus i november! Ikke at jeg oplever at sidde yderst på taburetten, men det er bestemt ikke fordrende for et godt arbejdsmiljø at vi idag får stillet i udsigt at 3 fyres næste uge. Med belægning det sidste år på 115 % - vi kan ligeså godt lave noget mindre... Så er den spand tømt.
Og så er der alt det helt almindeligt ualmindelige hjemmekaos. Som når familien her på 6 tager et smut i Silvan en træt dag lige før spisetid. 2 skolebørn der leger fange og råbeleg, 2 mindre med hver deres vogn foran sig der forsøger at følge med. Ikke underligt at der ikke var en eneste sjæl i Silvan samtidig med os. Og når Esther så lige brillierer med at klovne rundt og lave sjov i sanitetsafdelignen så er der dømt et stort UPS. Således blev en "jeg tør stikke hovedet i toilettet" leg brat afbrudt da lokummet væltede og lå i fine knuste dele. Tak til de søde folk i Silvan for stor forståelse, overbærenhed og ikke mindst oprydning... Ungerne opførte sig faktisk eksemplarisk - ihvertfald de første 2 minutter efter. Som jeg sidder her nu fatter jeg ikke at vi nåede helskindet gennem Netto umiddelbart efter.
Jeg elsker det kaos - kan i øjeblikke tro at jeg helst var det foruden. Men det afføder altid sjov og ballade, larm og hurlumhej, brok og pjank. Det trækker tænder ud, tager og giver energi. Vores liv i en nøddeskal.
Og når man selv er fjollet nok til at lære ungerne at sige flatusafgang, så er lokumsringen ligesom sluttet!
Godnat

månedens fridag - imorgen kører vi løs igen

Der er travlhed i den familie jeg bor i. Hvis man vil vide hvorfor kan man lægge vejen forbi vores kommende hjem. Måske der vil brede sig lidt chok over dets tilstand, da der på store arealer netop nu ser ganske ubeboeligt ud. Der er dog kun optimisme at spore her, nogle mener at der bare skal gøres lidt rent og fjernes malerbøtter fra gulvet. Jeg ville nu være glad hvis der fx kom et køkken. Men sådan afhænger alt af øjnene der ser.

Dagene er fyldt med alt muligt hus-agtigt, det er helt ufatteligt hvilken viden man pludselig får brug for at besidde - og tankevækkende hvor lidt man ved inden for andre fagområder end ens eget! Knofedt og fridage er der hårdt brug for, hjælpende hænder ligeså.

Men idag er den gået helt modsat for mig. Jeg hev Esther med til ren veninde hygge i Asserbo, en legekammerat for hende og en opløftende veninde formiddag til mig. Bagte boller og hentede de store tidligt, og overgav mig til konkurrence med WII og 2 hoppende unger. Aftenens grin var inspireret at desserten, det skal i lige se. Det går op for mig nu, at den nagende tanke om hvad jeg kunne have nået i huset idag slet ikke er værd at bruge kræfter på - vi flytter alligevel! Og så giver jeg den lidt ekstra gas i morgen på ENDNU en fridag.

Glædelig Jul

Redaktionen holder juleferie ovenpå en travl december.
Alle ønskes en glædelig juletid.

travl trivsel

Jeg kan ikke vente med at komme frem til mandag. For efter mandag kommer tirsdag, og når klokken der slår 12 står der 2 topparate kampklædte husejere, der trippende og arbejdsparate står foran Larsensvej 15a, klar til at indtage deres nye base. Fik jeg sagt vi glæder os. Nok sådan cirka 1000 gange - men bare lige så i ved det - vi kan ikke vente!
Så arbejsdagen i morgen skal bare lige overståes, et par juleindkøb og middag hos mor i Hillerød. Derefter står den på 4 fridage, og de kommer til at foregår i arbejdstøj skal jeg hilse og sige! For når først den husnøgle er min, så skal der knokles med taiwanplader, grundrens, køkkenlåger og den slags, derimellem en del pendulfart mellem de to adresser i Græsted. Vil nogen i kontakt kræver det hurtighed, for jeg har tænkt mig at være i fart!!!
Weekenden har vi nydt herhjemme, med Farmor og Farfar som gæster og dejligt selskab. Julemarkeder, juletræstændinger, adventslys og gaver - det er vel egentlig ved at være juletid? Jeg har lidt svært ved at forholde mig til det når alt i mit hoved orienterer sig mod EN ting - MIT HUS! Men jeg kunne dog selv se at det praktiske var ved at tage lidt overhånd da jeg sagde til Regine der gerne ville pynte til jul - "nej vi gider ikke finde for meget frem, vi skal alligevel snart flytte". Den går ligesom ikke. Så nu er der pyntet - særligt på hendes værelse!
Dagen idag har været lidt luksusagtig, for jeg sov så længe at det tog mig mindst en halv time at kunne se ud af øjenene af bar hævelse. Faktik er man jo slet ikke frisk nårman sover 10 timer i streg - man er bare i en anden verden! Det sker ikke foreløbigt igen. Efter den lange opvågning må jeg dog sige at det var temmelig behageligt. Tak Mand!
Desuden fik jeg mig en lang gåtur, med kun en sovende Carl at forholde mig til, hvilket i min verden er at betragte som alenetid. Så blev der sandelig tænkt tanker, næsten uforstyrrede bønner kunne sendes opad. Hvilket privilegie. Og mens jeg traver afsted kan jeg nyde natur og ensomhed, rådyr, hare og naturlugte! (egentlig utroligt at der var så mange frimodige dyr når man tænker på den larm vores 12 årige barnevogn trækker med sig - men ok, jeg sneg mig heller ikke helt ind på nogen...)
Og mens jeg går der og nyder min uforstyrrede tænketid, slår det mig at trivsel og tidspres hænger uløseligt sammen i min verden. Står tingene for stille bliver jeg rastløs, arrangerer, går igang, finder på. Så selvom jeg måske ofte her på bloggen sukker over travlhed og mange opgaver, så er det for det meste min helt egen skyld! Og udtryk for stor lyst til det hele, trivsel og udlevelse af det liv der er mit. Det er fantstisk at slappe af, men det betyder ikke at sidde i sofaen en hel formiddag. Det kan jeg ikke! Måske har jeg taget lidt skade af alle mine mange børn kombineret med de gener jeg nu en gang ikke har haft indlydelse på. Synes at kunne spore noget hos de øvrige i familien... Nå men tilbage til tanken - jeg har det godt! Alt det der bliver travlt med de næste måneder har jeg valgt, det er mit - jeg går frejdigt igang.
Det er forbundet med stor lykke når det meste synes at gå op i en god forenelig helhed, familie, fritid, job og alt det andet vigtige! Humøret står sin prøve nar man for 4. morgen i træk skal med toget kl 6.26 fort at komme på job og jeg var ret sikker på det ville slå bunden ud af mit humør - men jeg var flyvende! Måske handler det om at jeg har fantastiske kolleger, og griner højt, længe og meget på mit job! ( og så har chefen fået ad vide at vores hjemlige system ikke er gearet til den slags arbejdstider! lad mig få nogle vagter og fridage tak!)
Når jeg alt i alt kan konkludere, at fra min verdensnavle er livet godt og i rigtig retning kan jeg vel ikke finde på andet og klage over end at det regnede på den gåtur...