Trætte tanker

Det er ikke de store ord der figurerer på bloggen for tiden, det skyldes helt og aldeles at de få minutter der er mellem alle ungerne sover, og jeg knalder hovedet på puden, er gået inden denne pc får startet op. Den sidste uge har jeg mere eller mindre brugt på at sove, eller dvs de fleste teenagere vil nok mene jeg har sovet ganske under almindelig standard. Men hvis referencen er for en helt almindelig mor til et par børn, så tror jeg også hun ville mene jeg har sovet langt mere end det forventlige. Jeg er så træt! Og så har jeg igår lige fået lægens ord for at der ikke er nogen medicinske forklaringer - min hæmoglobin er endda for første gang i 1½ år normal... HM Måske har hende den kloge læge bare ret når hun siger at træthed, rygsmerter og almindelig morgen-ondt-i-kroppen skyldes mine 4 poder. Hun mente endda at jeg måske skulle overveje at amme Carl J siddende om natten, og derefter ligge ham i liften, så jeg ikke lå og spændte i lændnen. MEEN nok er hun klog og ganske fornuftig, men jeg kan bestemt ikke få mig selv til at vifte ham over i en lift endnu. Så må jeg forsøge med et alternativ - træning. Så sandelig om jeg ikke lige fik startet dagen idag med 15 min på det røde vattæppe, måske det ikke batter så meget, men jeg er igang!!! Og trætheden den prøver jeg så at komme lidt til livs ved at sove. De sidste 2 aftener er jeg drattet om med Carl j i den store pude, og det endda selvom der har stået middagssøvne på programmet selvsamme dage. Der er i mine øjne intet bedre lige nu, at ligge sig godt til rette, efter en god frokost, med Carls lille ansigt helt ind til mit, og så bare sove! Forleden helt indtil Regine trampede på trappen kl 14.30. Kald mig bare kedelig og ineffektiv, jeg er totalt urørlig for den slags beskyldninger!
Men indrømmet, det kan ikke vare ved, jeg vil gerne have lidt af mine aftener tilbage, og måske hjælper det når nu Øyvind ikke får så mange aftener på job. For nu er det ganske vist - han har sagt op og har allerede et nyt spændende sted at starte midt i september. Det er en længere historie han sikkert gerne selv vil delagtiggøre læserne i, men jeg er stolt over hans mod og beslutsomhed i denne sag. Jeg kan så gå og glæde mig VILDT til at han lige napper 14 dages orlov på Carl Jacob, han fik aldrig brugt den obligatoriske fædreorlov. Jeg ved vi er totalt heldige og priviligerede at vi ofte kan indrette os efter en af vores største fælles værdier - tid - sammen, herhjemme og med dem vi holder mest af. Og mon ikke jeg kan nå at få sovet ud, om ikke andet så i løbet af de 14 dage han er her til at klare lidt flere af de hjemlige ærter...
Men jeg må nu alligevel, til mit eget forsvar sige - jeg er ikke gået i stå! 4 børn, og hvad dertil kommer af legekammerater, fødselsdage, forældremøder, fodboldturneringer osv osv, det mener jeg bestemt er mere end et full time job! Så når jeg så sidder der til mit første møde med den nye mødregruppe, og en af de rigtig smarte førstegangs mødre sidder der og spørger - "hvad laver du så i din fritid?"FRITID??? Jeg ved ikke engang hvad ordet betyder!!! Så er det man lige får sat hende til vægs og siger - JEG har 4 børn!!! "om vi har brug for projekter??" Altså for os er det et projekt at komme til gudstjeneste, på stranden, i skoven, på ferie. Jeg har skam projekter nok - men indrømmet, der er da ikke at sætte et nyt køkken op eller bygge en løbegård til min kat - nej. I øvrigt virkelig sød pige hende der med masser af fritid. Men der er bare rigtig langt fra hendes liv med basket på højt niveau, træning 3 dage om ugen, til mine 15 minutters forkølede rygøvelser. Eller hendes tjekkede fortid med DJ job på RUST, og min fuldstændig forældede musikindsigt.
Så gik lige hjem og tænkte lidt over det, hvad er fritid egentlig for en størrelse med det liv jeg har? fritidsinteresser har jeg, de bliver bare ikke dyrket. Klaverspil, sport, læse bøger, altsammen ligger på hylden det meste af tiden, og jeg ved faktsik ikke helt om jeg stadig interesserer mig for det - jeg har jo ikke rigtigt prøvet det i 7 år... Men så opdager jeg jo at fritid lige nu bare er noget andet. Når jeg sammen med de store kan flække af grin over Gummi tarzan, når jeg får lært Esther at skære modellervokspølser over, når jeg kan gå en tur bare for at nyde vejret, når vi alle sammen kan ligge en halv søndag i bunkerne af lego og bygge, sortere, larme, og bare være til stede. AT VÆRE TIL STEDE, det må være min fritidsinteresse lige nu. Der er så mange afbrydelser, så fred og ro med børnene og måske en veninde er i den grad luksus og timer der kan lade mig op. Hvilket vel i virkeligheden er hele pointen med fritid - at føle man har fri for alt det man SKAL.
Jeg må gøre som de siger hos IKEA - "lev livet derhjemme" Det er den scene jeg skal spille på nu, og det passer måske meget godt, for jeg har alligevel ikke energi til halvmarthons og nye værker af Beethoven.
Hanne

Action

Der har været fart på den sidste uge, og nu har jeg altså tænkt mig at gå ned i laveste gear, ihvertfald så lavt som det nu lader sig gøre med mand, hus børn og andre daglige fornøjelser.

Vi har haft gæster det meste af en uge, efter dåben blev Hans og Linette med Noah. Det har været dejligt at have deres selskab og at lære Noah lidt bedre at kende. Han lærte at gå her hos os, eller dvs han startede faktisk med at løbe! Igår fejrede vi så Ottos fødselsdag, først med alle ungerne fra børnehaven, 20 af slagsen, og om aftenen kom familien på besøg. Der er blevet bagt og stegt, pakket og pyntet. Han havde en skøn dag som sluttede sent, så han var ganske tilfreds. Det er han nu som regel den kære Otto. Han gør sjældent et stort nummer ud af sig selv, og indimellem måtte han for min skyld godt råbe lidt højere. Jeg tror han generelt er en fantastisk tilfreds og glad dreng, et midterbarn der forstår at begå sig med både store og små. Han er bare glad. Helt ukompliceret og ligefrem. Aftenens gode spørgsmål var "hvilket trafikskilt kan du bedst li mor?" (tænk lige over den...) Jeg blev enig med ham om at jeg oftest elsker den med 110 ophører, så kan der trykkes til på speederen, alternativt ville jeg vælge den med det store P, særligt hvis der også står "kniv og gaffel" på.

Idag var der så barselsbesøg fra Ida, Ruben og Ella. Ikke ligefrem en spæd vi kunne vise frem. I 3 dejlige timer kunne vi sidder der i næsten fred og ro, tale voksensnak og tænke os tilbage til dengang hvert par kun havde en enkelt baby der lå og sov i liften. Dejligt med gode venner der på mange måder står med de helt samme hverdagsoplevelser og udfordringer med børn som os. TAK for gode råd og grin!

Foran venter en weekend der står på hygge herhjemme, børnedage her i græsted med lidt af hvert for de små, alt i alt bare helt ualmindelige afslappende dage uden planer! Så jeg vil gøre som Carl Jacob her; gabe, lade trætheden få plads, gå i seng og lade være med at rydde op eller tænke på tasker der skal pakkes til i morgen.

Carl Jacob Sloth Wengel

"så skete det" som fætter Jonas sagde med spænding og begejstring i stemmen. Egentlig godt udtrykt, en kort begivenhed i det ydre, en livslang betydning.

Vi havde en fantastisk dag. Dejligt vejr, dejlige gæster, dejlige rammer, super dejligt dåbsbarn.

Vi kan igen glæde os over at et barn kan lægges i Guds hænder, og at vi får det praktiske ansvar.

Tak til alle jer der var med til at fejre det med os.

Hanne

stemningsbilleder

de lyse nætter

- Er slut. har lige læst i avisen at det nu for alvor kommer til at gå mod mørkere efterårs tider. Måske en enkelt grillaften mere, men så må vi indstille os på at det var sommerens sidste. Lidt vemodigt egentlig. Denne sommer har budt på så mange store forandringer for os, som vi har set frem til, og nu mest skal kigge tilbage på. Vigtigste begivenhed er og bliver jo Carl Jacobs indtræden i familien, og ham kommer vi bestemt ikke kun til at se tilbage på. Der sker en rivende udvikling konstant, jeg glæder mig til endnu en gang at være den heldige der skal gå herhjemme og nyde ham og hans vigør.
Øyvind har været på 2 døgnvagter i weekenden, så idag tog jeg lige den første marathon med 4 børn alene hvor alle skulle afsted og igang med hver sit. Det er gået perfekt. Der var endda en der kom i bad!! Vores lille Petra engel kom forbi og fulgtes med Regine til bussen, godt og trygt. Egentlig synes jeg jo man skal følges af sin mor eller far den første skoledag, ihvertfald når der kun står 1. klasse på skeamet. Men hensynet til 3 andre børn der så skulle stå klar 7.30, og en mor der for første gang i måneder behøvede at vågne til lyden af vækkeur, vejede tungere idag. til gengæld kan Tut så blive hentet om lidt af en mor der har tid til kun hende, og måske til den tid har fået sat hår...
Afskeden med de lange aftener er trist, men savnet af de lyse nætter vil forhåbentlig ikke blive så mærkbar her, for jeg har tænk mig at sove! Håber det også er børnenes plan.

tilbage

Altså først et stort ÆV. Når noget forsvinder i cyberspace så er det uigenkaldeligt forsvundet. Desværre opdagede jeg dette i formiddags da jeg havde siddet og skrevet et laaaangt indlæg om ferie og hele familiens sommeroplevelser. Det forsvandt, synes ikke jeg strykkede på noget... Men i bedste Majse Njor jargon, var det måske et ammebryst der ramte tastaturet!
Vi er vel igang igen. Det tog lide et par dage at blive opretstående efter afslutning af ferien. Alle, store som små, var bare SÅ trætte. Det betød 3 dage med masser af nulren rundt herhjemme, smågåture og fjernsyn (godt det stadig virker - vi holder vejret hver gang vi tænder, hun er en temmelig slidt og gammel sag) Men først og fremmest har vi sovet. Det tog os så lige en hel sommerferie at vænne børnene til at stå senere op, og først nu hvor vi er hjemme igen ser vi resultatet. Endnu et ÆV. Esther fik husrekorden da hun sov til kl 10.30 søndag morgen!
Så er der vist ikke mere Æv at sige, for vi har haft en skøn og lang ferie. Sol og skyer i nogenlunde lige store mængder. Masser af gode lege, snakke, måltider og ture, både med den store familie og vores egen lille (!!!)
Vandet er blevet brugt, både med sejlbåd og kano, men mest til masser af badeture. Regine og Otto mener at de nu kan både svømme og dykke uden nogen form for hjælpemidler. Jeg for min del er godt tilfreds med at det fra nu af bliver ganske simpelt at skylle Ottos hår efter vask, han klasker hele hans torso og hoved ned i vandet, så skum og vand står i 2 meter stråler. Men det virker, og ingen tårer!
Vi har nydt det gode selskab der altid findes i birtedalen, i år særligt familien Lomborg. Der er blevet leget igennem! Det er altid et stort logistisk arbejde at finde ud af hvem der skal lege hos hvem, hvem der kører i hvilke biler, hvad der kan sammensættes af menuer ud fra de enkelte husholdninger osv osv. Et stort balagan, rod, ballade, grin og mas. Vi elsker det alt sammen.
Enkelte gange ramte Øyvind og jeg lige muren, men det er bestemt ikke noget nyt at vi vil en masse mere end den relistiske tidsramme kan klare, og overvurdering af egen energi og overskud hører vist med i vores liv. Jeg kunne ønske jeg ikke var så glemsom på disse "jeg er totalt flad" situationer, de er fuldstændigt slettet fra min hukommelse så snart de er overstået. Og derfor kommer de igen... Nå men det positive er vel at jeg ikke går rundt og føler mig særligt begrænset!
Farmor og farfar har igen været ganske uvurderlige for feriens succes. Tak for al jeres hjælp, og fordi i orker alle vores børn - også tidligt om morgenen...
Det er ganske umuligt kort at berette om en ferie fuld af oplevelser og tanker, så overordnet må jeg bare sige - vi har haft det godt. Igen har Heivind dannet ramme om en ferieform vi elsker at præcentere børnene for, selv nyder og værdsætter - vi glæder os til at skrive under på den kontrakt! Så de næste 25 somre ved I hvor vi er.
Vejen hjemover fik vi besøgt det halve jylland. Det er efterhånden blevet en tradition at pleje familirelationer og venskaber lidt hvert år i sommerferien. Denne gang blev de familien i tylstrup, mine bedsteforældre på hospice i Frederikshavn. Venner i Dronninglund og Jelling. til sidst nåde vi også lige en tur i Odense zoo og en fødselsdag i kagerup.
Så er den ferie vist også færdig, og godt for det. Nu bliver det fint med lidt almindelig hverdagsrytme.Trods det at jeg bestemt ikke er en særligt struktureret og vaneagtig person, så bliver alting alligevel lidt nemmere at overskue, når rammerne er kendte.
Tjek mit lille disshow, det tog mig et par timer at regne ud hvordan det fungerede...
godnat
H