Action

Der har været fart på den sidste uge, og nu har jeg altså tænkt mig at gå ned i laveste gear, ihvertfald så lavt som det nu lader sig gøre med mand, hus børn og andre daglige fornøjelser.

Vi har haft gæster det meste af en uge, efter dåben blev Hans og Linette med Noah. Det har været dejligt at have deres selskab og at lære Noah lidt bedre at kende. Han lærte at gå her hos os, eller dvs han startede faktisk med at løbe! Igår fejrede vi så Ottos fødselsdag, først med alle ungerne fra børnehaven, 20 af slagsen, og om aftenen kom familien på besøg. Der er blevet bagt og stegt, pakket og pyntet. Han havde en skøn dag som sluttede sent, så han var ganske tilfreds. Det er han nu som regel den kære Otto. Han gør sjældent et stort nummer ud af sig selv, og indimellem måtte han for min skyld godt råbe lidt højere. Jeg tror han generelt er en fantastisk tilfreds og glad dreng, et midterbarn der forstår at begå sig med både store og små. Han er bare glad. Helt ukompliceret og ligefrem. Aftenens gode spørgsmål var "hvilket trafikskilt kan du bedst li mor?" (tænk lige over den...) Jeg blev enig med ham om at jeg oftest elsker den med 110 ophører, så kan der trykkes til på speederen, alternativt ville jeg vælge den med det store P, særligt hvis der også står "kniv og gaffel" på.

Idag var der så barselsbesøg fra Ida, Ruben og Ella. Ikke ligefrem en spæd vi kunne vise frem. I 3 dejlige timer kunne vi sidder der i næsten fred og ro, tale voksensnak og tænke os tilbage til dengang hvert par kun havde en enkelt baby der lå og sov i liften. Dejligt med gode venner der på mange måder står med de helt samme hverdagsoplevelser og udfordringer med børn som os. TAK for gode råd og grin!

Foran venter en weekend der står på hygge herhjemme, børnedage her i græsted med lidt af hvert for de små, alt i alt bare helt ualmindelige afslappende dage uden planer! Så jeg vil gøre som Carl Jacob her; gabe, lade trætheden få plads, gå i seng og lade være med at rydde op eller tænke på tasker der skal pakkes til i morgen.

Carl Jacob Sloth Wengel

"så skete det" som fætter Jonas sagde med spænding og begejstring i stemmen. Egentlig godt udtrykt, en kort begivenhed i det ydre, en livslang betydning.

Vi havde en fantastisk dag. Dejligt vejr, dejlige gæster, dejlige rammer, super dejligt dåbsbarn.

Vi kan igen glæde os over at et barn kan lægges i Guds hænder, og at vi får det praktiske ansvar.

Tak til alle jer der var med til at fejre det med os.

Hanne

stemningsbilleder

de lyse nætter

- Er slut. har lige læst i avisen at det nu for alvor kommer til at gå mod mørkere efterårs tider. Måske en enkelt grillaften mere, men så må vi indstille os på at det var sommerens sidste. Lidt vemodigt egentlig. Denne sommer har budt på så mange store forandringer for os, som vi har set frem til, og nu mest skal kigge tilbage på. Vigtigste begivenhed er og bliver jo Carl Jacobs indtræden i familien, og ham kommer vi bestemt ikke kun til at se tilbage på. Der sker en rivende udvikling konstant, jeg glæder mig til endnu en gang at være den heldige der skal gå herhjemme og nyde ham og hans vigør.
Øyvind har været på 2 døgnvagter i weekenden, så idag tog jeg lige den første marathon med 4 børn alene hvor alle skulle afsted og igang med hver sit. Det er gået perfekt. Der var endda en der kom i bad!! Vores lille Petra engel kom forbi og fulgtes med Regine til bussen, godt og trygt. Egentlig synes jeg jo man skal følges af sin mor eller far den første skoledag, ihvertfald når der kun står 1. klasse på skeamet. Men hensynet til 3 andre børn der så skulle stå klar 7.30, og en mor der for første gang i måneder behøvede at vågne til lyden af vækkeur, vejede tungere idag. til gengæld kan Tut så blive hentet om lidt af en mor der har tid til kun hende, og måske til den tid har fået sat hår...
Afskeden med de lange aftener er trist, men savnet af de lyse nætter vil forhåbentlig ikke blive så mærkbar her, for jeg har tænk mig at sove! Håber det også er børnenes plan.

tilbage

Altså først et stort ÆV. Når noget forsvinder i cyberspace så er det uigenkaldeligt forsvundet. Desværre opdagede jeg dette i formiddags da jeg havde siddet og skrevet et laaaangt indlæg om ferie og hele familiens sommeroplevelser. Det forsvandt, synes ikke jeg strykkede på noget... Men i bedste Majse Njor jargon, var det måske et ammebryst der ramte tastaturet!
Vi er vel igang igen. Det tog lide et par dage at blive opretstående efter afslutning af ferien. Alle, store som små, var bare SÅ trætte. Det betød 3 dage med masser af nulren rundt herhjemme, smågåture og fjernsyn (godt det stadig virker - vi holder vejret hver gang vi tænder, hun er en temmelig slidt og gammel sag) Men først og fremmest har vi sovet. Det tog os så lige en hel sommerferie at vænne børnene til at stå senere op, og først nu hvor vi er hjemme igen ser vi resultatet. Endnu et ÆV. Esther fik husrekorden da hun sov til kl 10.30 søndag morgen!
Så er der vist ikke mere Æv at sige, for vi har haft en skøn og lang ferie. Sol og skyer i nogenlunde lige store mængder. Masser af gode lege, snakke, måltider og ture, både med den store familie og vores egen lille (!!!)
Vandet er blevet brugt, både med sejlbåd og kano, men mest til masser af badeture. Regine og Otto mener at de nu kan både svømme og dykke uden nogen form for hjælpemidler. Jeg for min del er godt tilfreds med at det fra nu af bliver ganske simpelt at skylle Ottos hår efter vask, han klasker hele hans torso og hoved ned i vandet, så skum og vand står i 2 meter stråler. Men det virker, og ingen tårer!
Vi har nydt det gode selskab der altid findes i birtedalen, i år særligt familien Lomborg. Der er blevet leget igennem! Det er altid et stort logistisk arbejde at finde ud af hvem der skal lege hos hvem, hvem der kører i hvilke biler, hvad der kan sammensættes af menuer ud fra de enkelte husholdninger osv osv. Et stort balagan, rod, ballade, grin og mas. Vi elsker det alt sammen.
Enkelte gange ramte Øyvind og jeg lige muren, men det er bestemt ikke noget nyt at vi vil en masse mere end den relistiske tidsramme kan klare, og overvurdering af egen energi og overskud hører vist med i vores liv. Jeg kunne ønske jeg ikke var så glemsom på disse "jeg er totalt flad" situationer, de er fuldstændigt slettet fra min hukommelse så snart de er overstået. Og derfor kommer de igen... Nå men det positive er vel at jeg ikke går rundt og føler mig særligt begrænset!
Farmor og farfar har igen været ganske uvurderlige for feriens succes. Tak for al jeres hjælp, og fordi i orker alle vores børn - også tidligt om morgenen...
Det er ganske umuligt kort at berette om en ferie fuld af oplevelser og tanker, så overordnet må jeg bare sige - vi har haft det godt. Igen har Heivind dannet ramme om en ferieform vi elsker at præcentere børnene for, selv nyder og værdsætter - vi glæder os til at skrive under på den kontrakt! Så de næste 25 somre ved I hvor vi er.
Vejen hjemover fik vi besøgt det halve jylland. Det er efterhånden blevet en tradition at pleje familirelationer og venskaber lidt hvert år i sommerferien. Denne gang blev de familien i tylstrup, mine bedsteforældre på hospice i Frederikshavn. Venner i Dronninglund og Jelling. til sidst nåde vi også lige en tur i Odense zoo og en fødselsdag i kagerup.
Så er den ferie vist også færdig, og godt for det. Nu bliver det fint med lidt almindelig hverdagsrytme.Trods det at jeg bestemt ikke er en særligt struktureret og vaneagtig person, så bliver alting alligevel lidt nemmere at overskue, når rammerne er kendte.
Tjek mit lille disshow, det tog mig et par timer at regne ud hvordan det fungerede...
godnat
H

Så er der afgang

Imorgen - det bliver en god dag. Der er ihvertfald store forventninger her hos os. Vi drager alle 6 mod Norge, og skal bruge et par uger i vores hytte. (dvs dette er sidste ferie hvor den endnu ikke står i vores navn) Og vi glæder os. Regine og Otto har fået oplæst huskeseddelen flere gange, Otto sågar skrevet sit eget navn på. (for at være sikker på at komme med?! Desuden en af de første gange han har skrevet eller tegnet noget som helst!) De har hjulpet med at slæbe ting fra huset til tagboks og bagagerum, der nu er proppet med alt lige fra riskiks og brødblandinger, til myggebalsam og historien om "Kaj der siger hej". Esther har gået ud og ind af bilen, mens hun har sagt "MED", så hun er vist helt klar over at der sker spændende ting snart. I det hele taget er der noget ganske specielt over disse pakkedage. På den ene side emmer hele huset af ferie, spænding, noget nyt der skal til at ske. Og samtidig har jeg flere gange været ved at tage den ene og banke den anden med. Det er ufatteligt svært at pakke mens man passer 4 børn! Det jeg lige har lagt i fine bunker bliver smidt ned fordi der skal leges cirkus i tribbelsengen, eller det smarte badetøj bliver fisket op af tasken fordi det lige skal tjekkes om det nu er ligeså flot som sidst det blev brugt.
Godt at min mor kom os til hjælp idag og klarede diverse måltider, bleskift og blødende faldtraumer.
Carl har sovet stort set hele dagen, og nu til aften holder han så lidt fest. Spiser og møffer rundt konstant, nøjagtig som de skriver i bøgerne. Jeg har kun pakket tøj ned i str 3 mdr til ham, han er så sandelig en kraft-Carl!
Hvorfor er det altid dagen før afrejse at man kommer i tanke om en masse småting der lige skal ordnes; skattepapirer, girokort, biblioteksbøger, arrangering af dåb osv. Måske er det bare en del af hele balladen, at vi ustrukturerede og afslapningsglade mennesker også skal mærke lidt stress en gang imellem. Det er heldigvis hurtigt overstået, for jeg ved lige præcis hvilken rolig og behagelig stemning der indtræffer når vi onsdag lander under de store fyrretræer, med udsigt til fiskene der springer nede i søen.
Herfra skal der ønskes en god ferie til alle jer.
Hanne og CO

lidt update må der til

Det er bestemt ikke tiden foran skærmen der fylder tiden disse dage, og det er nu også dejligt nok. Alligevel er det da lidt kritisk ikke at have nedfældet et eneste ord i 14 dage - og det selvom det har været dage med masser af tanker og oplevelser, bestemt ikke en af de stille perioder...
Og måske netop derfor er der ikke blevet tid til at blogge fra min side. De første 14 dage efter fødslen af ens barn (vel og mærke den 4.!!) er ikke noget jeg bare lige kan skrive et par bevingede ord om, og så er den klaret.
Hver dag er der jo nye oplevelser og tanker at gøre sig om det lille menneske vi har fået lov at dele familieskab med. Meget har jo sat og nedfældet sig i min bevidsthed. Alligevel popper der stadig tanker op om ufatteligheden af dette menneskes eksistens, tilblivelse, væsen og fremtid. Det er så godt at man bruger mange timer på at sidde der om amme, med alt hvad deraf følger af pleje... For det er ofte der følelser og tanker om den dybere mening med alting gør deres indtog, og så har man tid og ro, samt et lille menneske til at sørge for man rent faktsik bliver siddende og nyder øjeblikket.
Og en nydelse værd, det er han. Den lille mand. Kasket-Carl, knirke-Carl, klumpen, kong Carlos, og hvad han nu ellers har fået af kælenavne . Spiser, sover, prutter, sidder på arm, siger små sjove lyde, brummer og laver ansigter. Jeg har aldrig hørt eller haft et barn der hikkede så meget som ham, omkring 15-20 runder per døgn! Det generer ham lidt, og så er det med at komme op og hænge over en skulder.
Jeg synes han er fantastisk heldig at være den 4. i rækken af skønne børn. De er alle sammen så glade for ham, og viser det på hver deres måde. Det er simpelthen ikke for at prale eller virke super - agtig, men de andre er altså ikke jaluox. Det bliver jeg tit spurgt om, og enten er vi meget fladpandede hvad de føleleser angår, eller også er vores børn bare ukompliceret glade for familieskabet - også selvom det er en lillebror der tager ekstra tid og hænder fra forældrene. Heldigvis fylder det nok ikke helt så meget for dem med en ekstra søskende som for mig med et ekstra barn. De har ihvertfald alle 3 en evne til at leve livet fuldstændigt som før, med kammerater, småskænderier, leg og snak.
Fødsel og den første barselstid må jeg vist sige er gået utroligt godt. Set i bakspejlet har det været perfekt at Carl først blev født da Øyvind var færdig med eksamen. En lille baby, oveni alt det der følger med i ansvaret for en families trivsel, er da noget af en udfordring. Da er det godt at være 2 om at dele opgaver, opvask, overblik og nattesøvn imellem sig!
Så er det vist ammetid, og det skal jo passes med stor akkuratesse.
God aften derude.
Hanne