En lang weekend nærmer sig, og der er indtil flere her der har svært ved at sove fordi gode ting er i sigte.
Regine og Otto har sommerfulge i maverne der har vokset sig store de sidste dage, for nu er vi lige ved at være fremme ved en at årets største og mest betydningsfulde traditioner - Mørkholt med Farmor og Farfar, samt 3 dejlige kusiner fra Skjern. Det er fantastisk at opleve hvordan børn ofte glæder sig allermest til det de ved hvad er, og til at være sammen med mennesker de ikke kan få nok af! Denne gang skal de tilmed være lidt globetrotteragtige og opleve at tage alene til Jylland(eller sådan føles det næsten for mig. ) For i morgen sætter vi de to på toget sammen med Øyvinds faster - og 3 timer senere bliver de trukket ud af toget af Farmor og Farfar.
Jeg har smurt madpakker og lækkerier, spil, tegnegrej, købt nye blade og tjekket det hele sirligt igennem et hav af gange. Tænk hvis de skulle mangle noget! Underligt hvordan jeg pludselig synes at 3 timer er som at sende dem om på den anden side af kloden. Det er med lidt sommerfugle i maven her også. Og med et er jeg ikke i tvivl om at den mobiltelefon Regine fik lov at få for et par måneder siden er det helt rigtige... De kommer til at klare det perfekt. Faktisk er jeg så stolt over at de vil! Vejen hjem bliver med børneguide toget - dvs ingen kendte voksne. Jeg gyser lidt, men helt ubemærket, for dem det handler om er helt tilfredse med den ordning, og har uden min opfordring sagt " jamen mor vi passer jo på hinanden" Og det er den bedste forsikring jeg kan få.
Jeg har tænkt at blive oppe lidt endnu selvom det netop er blevet en ny dag. Der er svært at føle sig rigtig søvnig når man er vågnet kl 14.30 i eftermiddags ovenpå et par nattevagter - vel nok det eneste tidspunkt i mit liv hvor jeg reelt ikke kan falde i søvn.
I stedet kan jeg sidde her og glæde mig til den weekend der ligger foran, imorgen KBH rundtur. Dvs besøg hos Onkel Jørgen på hans nye bopæl, til Hovedbanen, besøg hos venner i Valby, hjem og være bare 4. Glæder mig til det hele, eneste lille mistænkelighed overfor dagens projekter i morgen er, hvorvidt det blever krise at køre rundt med stor trailer med en seng inde midt i hovedstaden hele dagen. Men hvad gør man ikke for gratis ting...
Fredag er der lidt arbejde at klare, mormor hygge og en tennisklub der skal besøges. Vi har fået os et familiemedlemsskab der skal tages i brug.
Lørdag er der kærestedag, de små tager med Mormor i ZOO hvilket efterlader de to gamle her med intet andet end hinanden. Det bliver den rene luksus. Ikke at vi har taget stilling til noget som helst af hvad vi skal lave. Måske en masse spændende, måske slet ingenting! Hovedpointen er - den dag er det kun vores behov!
Søndag er der dåb for lille Toke - det glæder vi os til.
Bunkerne med vasketøj har jeg næsten klaret idag. Jeg måtte lige holde en kort pause efter en monster edderkop kravlede ud af bunken med blåt. Det er så vildt hvor store dyr der lever her nede ved jorden! Jeg er normalt ikke sippet med edderkopper, men dem der huserer her kan skræmme enhver. Lige med undtagelse af Carl forresten. Han tager fat hvis han kan fange dem. Det er hans huslige pligt for tiden, at indfange levende, eller dræbte edderkopper og få dem ud hvor de hører hjemme! Jeg arbejder lidt på at få gjort op med ubehag ved at røre ved regnorme, biller og den slags. Synes det er skræmmende at jeg har udviklet den form for sippede fornemmelser. Jeg vil tilbage til min indre stenalderkvinde, have landmandsblodet igang - bare stoppe et typisk kvindeligt problem! Desuden er det uendelig upraktisk når man er haveejer og mor! Men lige nu er edderkopperne altså lidt for stor en udfordring...
Det er husejerlivet derimod ikke. Vi elsker det. Det her er den helt nede på jorden provinsagtige drømmeting - et hus med en have, børn der løber ude til tusmørket falder på, cykler, huler, bolde, brænde, og andet rod i haven der vidner om stor ibrugtagning af denne! Børn der inviterer hinanden til at sove på deres værelser (hvilket Regine og Otto har praktiseret i 1 måned nu) togbaner og legoinstallatiner der får lov at stå fremme fordi der er masser af andre pladser at bruge. Rod der ikke nødvendigvis kræver at man tager stilling til det, for der er skabe og hjørner nok at sparke det hen i! Kældedyr der larmer, børn der hviner og griner, voksne der kalder og forsøger at få et ord indført, 6 mennesker (mindst) der hver især har vigtige ting at delagtiggøre de øvrige i, telefoner der ringer, helst det altsammen midt i spisetiden. Det er mit liv, i denne ramme - det passer mig så fantastisk godt! Det er en perfekt landing.
Tankestrømmen må vist slukkes for nu - et par tasker og madpakker skal vel lige tjekkes en ekstra gang! Desuden kunne lidt tv tid være helt i orden...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar