Stilhed på bloggen er omvendt proportional med aktiviteten herhjemme. Licens og stor skærm på den bærbare har ikke været en fantastisk investering denne måned - men heldigvis er årsagen at vi har haft uanede mængder af andre ting at gøre. Jeg forsøger at fastholde den gode påmindelse fra det nok eneste Søren Kierkegaard citat jeg kan " Af alle latterlige ting forekommer det mig at travlhed er det allerlatterligste". Så selvom travlhed ligger lige for, og beklagelse over samme, så forsøger jeg at prioritere, springe over hvor ingen tager skade, lade forventningerne til mig selv skrue ned, - indstille idealerne så de kan passes ind i det liv der nu en gang er vores og skal leves og nydes!
Derfor kan jeg konkret lige nu sige, jeg har det fint med 4 børn afsted, og en mor der drikker cola kl 10 en onsdag formiddag. (hvem er det der konstant stiller colaer i mit køleskab - cola er en fristelse, KOLDE colaer uimodståelige!) efter en lang dag på job i går, med en dobbeltvagt og rimelig travlhed, så synes jeg selv en formiddag i sofaen er på sin plads. Jeg skal nok komme igang - sandaler og vintertøj skal ha byttet plads i kælder og skab, køleskabet har været dræbende kedsommeligt i mange dage, så en vogn eller 2 i netto skal jeg vist også hente. Forhåbentlig får jeg fat i vores bankmand så jeg kan give ham dessiner om fremtid og drømme. Sedler der skal udfyldes, pakker der skal ordnes, en fødselsdagsbilledbog til Esther der skal færdiggøres og...og...og... Men mest af alt skal jeg om lidt nå at drikke kaffe med 2 lokale damer, der som jeg finder det nødvendigt at gøre dameting når der endelig kan findes tid og lejlighed.
Lige om lidt bliver min lille pige 3 år. Hun er fantastisk - vi har fuld konsensus her - og jeg hører det konstant i børnehaven. Hun laver så meget fis og sjov, med et glimt i øjet som ingen kan skælde ud, så hun slipper afsted med det meste. Herhjemme har hun styr på det hele, tror hun kunne klare at være alene hjemme en hel dag. Ihvertfald finder hun mad frem, går i bad og sætter film på fuldstændig som det passer hende. Et Nej betyder i hendes verden, "ok - i vil ikke, men så klarer jeg den selv". Hun indtager centrum, og har sine egne regler for acceptabel adfærd. For tiden er det fx ikke så spændende at være på toilet hvis ikke der er andre at tale med - så potten kommer med rundt i lejligheden og placeres på det mest trafikerede sted, så kan vi andre ellers ønske hinanden velbekomme.
Hun er et lille mysterie. Der er så meget jeg kan forstå og genkende ved mig selv, samtidig kan jeg ikke blive færdig med at studere hendes smukke træk og adfærd, og forundres over hvordan den lille personlighed dog kan folde sig ud og næsten hver dag bidrage til man gør nye opdagelser ved hende. Det må være kærlighed...
Nu åbner apoteket - mit stikord til at komme videre. Efter uger med kæmning og balsam i litervis har jeg besluttet at vi må have hjælp fra noget kemi. Jeg ønsker mig en lusefri verden! Har endelig fundet mig en organisme jeg er mere træt af en knot - og så har lus ikke en gang en berettigelse i fødekæden.
H
Ingen kommentarer:
Send en kommentar