Dette er en ventet stund! Synes det har været en både god og hård dag. Nu er vi endelig der hvor det bliver min tur til at trække dynen op om næsen og lade tankerne få ro. Det er som nogle dage bare er pauseløse, endeløse køer af ting og behov der skal klares, jeg kan føle mig konstant bagud! og ligemeget hvor meget der nåes, så hænger jeg stadig kun lige i med neglene. Det ene øjeblik er jeg ved at besvime over hvor stor kærligheden til de 4 rollinger er, og ønsker bare at lade tiden stå så nuet kan bevares. Det næste øjeblik er jeg ved at eksplodere over alle de kommanduser der efterspørger noget mere, hurtigere og ikke-for-en-ophængt-mor-mulige ting. Sådan en dag har det været idag. Masser af ros, sjov, opmuntring, fjolleri, kærtegn og gode oplevelser. Godt blandet med grænser der trækkes, skuldre der sidder anspændt under øreflippen, rammer der genopfriskes, børn der opdrages. Det er bare sådan at når Ø drager afsted på arbejde, og det sidste der sker inden han smutter er 500 perler der spreder sig over hele lejligheden, så er jeg på forhånd træt af udsigten til døgnvagt alene. Man kan vælge at grine eller græde. Jeg lod være med at føle noget som helst, men gik igang med at feje. Men for at feje skal gulvet ryddes, og for at rydde gulvet skal der tages stilling til hvor tingene skal hen, og for at få tid til dette må de sultne passificeres, og for at dette kan lade sig gøre skal en 1 årig kravle og gå gal dreng spændes i sin stol, og en 2 årig hjælpe freak overbevises om, at rottemad og perler ikke skal i samme dåse og, og, og. Der er jo aldrig noget man bare kan gøre - uden det foregår samtidig med en bunke af andre ting!
Og sådan går dagene, med en blanding af ture til biblotek og på hyldeblomstjagt, en barnevogn der er optaget af børn der sover skiftevis, fodbold i haven, nybagte boller i sultne maver, veninder der overnatter, vasketøj, telefonsamtaler og alt det andet almindelige som ikke tæller på CVét.
Man kan undre sig over at midt i det hele er lykken at finde. Jeg kan hverken gribe eller begribe den, men den erfares den på forunderligvis hver eneste dag. Og som jeg sidder her på slutten af dagen, så føles det ganske rart at sige "missionen fuldført".
Godnat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar