Den altoverskyggende følelse er selvfølgelig lige nu, at sidde med baby 4éren i armene, snuse dens hår og smile af alle de sære små bevægelser man på en særlig måde kan dvæle ved og undres over når mennesker er helt nye! Jeg glæder mig til at være klistret til stolen og gå i ammesymbiose, lade hele verden forsvinde for en tid og opleve de maksimalt 30 cm fra mig til baby være det eneste vigtige. Nyde at mine utallige vågne tidspunkter på natten ikke skyldes dårlig lejring eller toiletbeøg, men et lille menneske der gnøffer under dynen og vil have mad eller bare ligge lidt tættere. Glæder mig til at ligge på sofaen med et helt nyt lille menneske der med den fineste lille pusten ånder mig på halsen, mens vi begge bare slapper af. At opleve de første gange med alting sammen, det første måltid, nat, morgen, gåtur, bad osv. Det bliver så dejligt at promenere - jeg kan alt for godt huske fra de andre gange hvor meget man bare har lyst til at råbe til alle - se jeg er blevet MOR. (igen!!!) Jeg glæder mig vildt til at vise babyen frem, særligt for dens 3 søskende som hver dag vågner op og håber mormor er her, for så ved de der snart sker noget. Hele spændingen om hvordan barnet ser ud, har det, køn osv topper - og jeg har bare sådan lyst til at få den fødsel igang. Alle mine mærkelig drømme om en vissen livmoder, at jeg glemmer nogen af børnene, at hele køkkenet skal laves om for at få plads til opvaskemaskiner osv - dem har jeg vænnet mig til ikke at overtolke på. Istedet vil jeg bare sige - kom an, jeg er topmotiveret og håber det bliver snart. Min personlige nedtælling er hermed skudt igang!
Hanne
1 kommentar:
Åhr manner, jeg glæder mig også! Kan sagtens huske, hvordan alle de der ting kan få det hele til at tindre af fryd og fornøjelse... Jeg må nøjes med at opleve det fra sidelinien nu, men det er heller ikke en dårlig oplevelse! :) Jeg går hver dag og tænker på, hvornår mon den lille bebs kommer ud og hilser på verden- den kommer til at havne i den helt perfekte rede. Er lige kommet fra aftenvagt, nyder at surfe rundt hos jer efter almindelig lukketid, så føles det lidt mere hyggeligt at sidde her i køkkenet med sit ristebrød for sig selv! :) Glæder os til at høre nyt fra damen på overtid!! Kh I
Send en kommentar