slothwengel

tjaa, det passer vel meget godt...

2012-01-26T10:25:00.001+01:00

om politi, bamser og statsminister i nattøj.

2011-12-03T08:32:00.001+01:00

Lørdag morgen, om lidt kommer Øyvind hjem fra arbejde og alle mand har totalt og aldeles fri. Vi skal måske finde et juletræ, måske bare hænge indendøre. Dage uden program er nu helt i orden!
Esther og Carl Jacob leger med alle bamserne, de er ved at udvikle deres eget for os uforståelige sprog - det eneste sikre er at alle sætninger ender på "lala". Regine og Otto tjekker hinandens fodboldkort, bytter og sætter drømmehold op. Hvordan det lige passer sammen med at Regine samtidig har nattøj på og går rundt i højhælede ved jeg ikke, men sjovt at høre hende sige inde fra værelset - "jeg er ligesom Helle Thorning-Schmidt som lige er stået op ikke?" De har gode ordvekslinger i øvrigt de to. Ved morgenmaden talte vi om hvad man kan blive når man er voksen, Otto ville være politibetjent "jeg kunne tænke mig at slå nogen med den der gummistang"(foruroligende...) Hvortil Regine tørt siger "Otto så skal du ikke være politi, så skal du være idiot".
Jeg tager en ekstra kaffetår og finder avisen frem. God lørdag.

Lykke er

2011-12-01T22:16:00.000+01:00

- at modtage en besked fra sin 8-årige der netop har lært at skrive sms:

Hej mor kommer du snart hjem vi glæder os til du kommer hjem elsker dig mor kh otto ;-)

Feriesysler og fridagsprojekter

2011-11-24T13:12:00.004+01:00

Vi leger svømmehal

- og taber rokketænder

Dovner den i sofaen

knokler i haven - tak for hjælp til de medvirkende

- Og bager stakke af småkager og pigernes første kagehus.

Kører på fridag nr 11, det kan man sagtens klare! Idag var der klippeklistre på Alme skole - igen ender jeg i 2 klasser med at være den der sætter guirlande stumper sammen og opildner til nye rekorder... Skole-hjem samtale for Regine i eftermiddag, ven med minigraver der skal grave render i min have, et læs svømmebørn der skal køres, 5 gæster ekstra til aftensmad, en gammel sofa der kommer købere til kl 19 og-og-og - så er dagen vist ved at være brugt. ÅH forresten, det er jo DER jeg skal sidde i vores nye MONSTER af en flyde sofa. Godt jeg har en mand med næse for hygge og luksus. Opdagede igår at man faktisk kan kæreste den lidt når man ellers har en sofa man ikke glider ned af, fryser i og får hold i nakken af hvis ikke man sidder totalt opret. Jeg kan konstatere at det har taget mig 36 år at opdage kvaliteten af at sidde godt når tv ét kører. Den småborgerlighed sniger sig ind alle vegne...

frigear

2011-11-16T08:53:00.008+01:00

Der er frost i min have, fine hvide knitrende froststjerner der ligger som et sart hvidt tæppe ovenpå alt det der for blot uger siden var grønt. Jeg elsker at følge med i de små forandinger der sker når årstiderne skifter og jeg kan mærke at en lille del af naturen rykker tæt ind i min varme stue. Jeg kan ikke helt beslutte om jeg idag skal nyde frost og kulde fra den varme plads, eller utålmodigt vente på at solen får lidt magt så mine fingre kan klare at gå i lag med stengærdet der skal gøres færdigt. Indimellem mærker jeg for alvor landmandsblodet i årerne, fornøjelsen ved at bruge sine krop så man segner om aftenen, at de ømme arme efter slæb med tunge sten giver sin egen tilfredshed over at være nået et par meter længere. Det er synlige fremskridt der er til at forstå, ukompliceret arbejde hvor tankerne får lov at flyde mens man fornøjeligt ser til at sten og jord flytter plads, de nye placeringer fykder mig underligt nok med tanken om at hver sten har sit eget "liv" og nu starter et nyt kapitel. At jeg har en lille indflydelse på noget der ikke forgår, at der ligger en lang historie før og efter det nu jeg står midt i. Lidt for mange metaforer der måske - men der er bare noget rart ved det simple, fysiske og grove som giver en masse godt til mit sind! Jord under neglene og frisk luft har en evne til at blæse mine irritationer langt væk. Måske jeg efter hånden har forklaret hvorfor det nok ender med jeg går ud lige om lidt.

Herinde er der bestemt ellers meget der trænger til at skifte plads - tror ikke der er en eneste af de 250 m2 hvor der ikke ligger ting som oprindeligt er tænkt til at ligge et andet sted! En weekend med arbejde og derefter 2 travle dage med arbejde og pasning af syge børn på skift, det kan ligesom tydeligt ses når man kommer til det punkt hvor der er overskud til at lukke øjnene op og se efter. Manner hvor man har lyst til et par overspring der. Men idag er alle afsted, Esther og Carl havde jeg egentlig tænkt kunne være hjemme endnu en dag, men Carl var klar og i tøjet kl 6.30 og skulle ud til børnehaven. Esther sov længe og nåede akkurat i tøjet inden de ringede og undrede sig over hun ikke var kommet da det var den store teatertursdag til KBH idag. ARRGGH, madpakker, morgenmad, pakning af tasker, transport til børnehave - præcis 7 minutter! Det må være rekord. Hun var vist også en anelse rundforvirret da jeg trak huen ned over hendes hoved, kyssede farvel og kastede den næsten glemte madpakke i hendes taske, i det øjeblik døren smækkede bag 15 glade unger. Så meget for den rolige morgen! Min undskyldning med at vi ikke hjavde været der i denne uge og ikke set opslag fik mig vist ikke til at fremstå helt tjekket, " Der var ikke noget opslag, I har fået mail om turen 3 gange de sidste 2 måneder..." Godt man ikke hænger sig for meget i detaljer her!

Nu kan jeg så sidde og glæde mig over udsigten til 13 fridage. Mange arbejdsdage i oktober skal afspadseres, og en uges ferie oveni - det er da helt i orden!

Der er nogen der ønsker sig tur i svømmehal og vafler om eftermiddagen hvilket jeg vist godt kan nå på den tid. Jeg håber på at få plantet en hæk, bage julekager, læse min krimi, spille med børnene, holde mig vågen til en film eller andet helt almindeligt. Måske mit rastløse jeg får trang til at købe 20 liter maling og gå igang med loftet i stuen, jeg er åben for impulsive input.

God dag derude.

Yndlings

2011-11-04T23:29:00.004+01:00

vi er her endnu

2011-10-13T11:41:00.005+02:00

Sidst jeg var herinde fik jeg ikke engang trykket på den afgørende knap og udgivet indlæg - så her får i de 3 uger gamle nyheder.

Vi er her endnu. Sprællevende, i fuld gang. Der er bare ingen de sætter sig og skriver noget her. Der er ellers masser af skrive om, men månederne fra en sommerferie og til en efterårsferie kan ligesom hurtigt gå ikke? Og jeg kan absolut ikke kort ridse op hvad der er foregået - det ligger jo i en stor tanke og begivenhedsbunke som er filtret godt ind i hinanden.

Men de helt store ting der ligger foran er så bestemt en bror der skal giftes. Om 9 dage! Lillebror tilmed. Det er så man kniber sig lidt i armen. Vi glæder os meget, der er købt fine kjoler og accesorize, en har tilmed smidt nogle kilo - vi siger ikke hvem, men det er en ham... I efterårsferien skal der bages, laves overraskelser og øves håropsætninger. Håber jeg...

Der er lige en weekend vagt der ligger foran inden en uges fri - det er ganske i orden for mig. Jeg tager løbeskoene på i morgen og drøner med skolebørnene på motionsløb, de har varslet rekorder så jeg må se om jeg kan følge med.

Alle har det godt, børnene vokser og fylder år, de voksne arbejder, planlægger og sover igennem! Det er skelsættende opdagelse der er værd at dvæle ved. Når man pludselig opdager at 10 år med nætter med afbrydelser er for nedadgående. Det er store børn jeg har. Og små. Mest bare helt fantastiske.

I får snart en hyldest til dem. Bare ikke idag. For solen skinner, og så længe der er udeliv er der ikke meget blogger liv. Den Have gør mig godt.

jeg siger bare - låååvely

2011-08-04T22:11:00.003+02:00

Der er nu pænt - mildest talt

Badetur ved jættegryderne -

Rutsjebaner og pools for alle aldre

Vi elsker dem her!

wonderful world

Manner vi har haft en god sommer

2011-08-04T22:01:00.003+02:00

Hello kitty fnise banden

Damer og børn på toppen af Kvipte fjeld

Den nærmeste familie

Madlavning i Sverige

en af de 1000 badeture

home alone

2011-07-03T12:34:00.004+02:00

kl 00 - hjemme fra en aftenvagt med indtryk fra mennesker der siger verden ret farvel, og andre der vender tilbage til den.
kl 01 - brasekartofler med ketchup foran tv.
kl02 - sove
kl 08.30 - vågen ved bumpelyden af dueungen der rammer ruden (som jeg med slet skjult tilfredshed begraver, da vi er godt trætte af at den sammen med sine forældre klatter på trampolinen.)
kl 9 - morgenbakke med havregryn, jordbær og kaffe til en person nydes i solen
kl 10 - rengøring og oprydning ( arbejdet i sig selv er tilfredsstillende eftersom ingen kommer med sand og kiks 2 minutter efter jeg er færdig)
kl 11 - løbetur 8 km (ok den sidte km gik jeg - men kun pga varmen...)
kl 12 jeg plukker friske blomster til min familie kommer hjem.
kl 12.30 - prøver for første gang på denne bopæl at køre solvogenen i stilling til en reel solbadning (kan konstatere at det slet ikke giver mening, for 5 minutter efter sidder jeg her...)

Livet alene hjemme er slet ikke skidt, igår sov jeg til kl 11! Tror ikke det er sket de sidste 10 år! Far til fire er kørt til farmor og farfra weekenden over og holde lidt feriedage, mens jeg tjener til turen.
Jeg nyder det ualmindeligt meget, specielt ved udsigten til at de snart kommer hjem igen...
Mit hjerte glæder sig når jeg hører børnenes små stemmer i telefonen, som kun kortvarigt har tid at tale med mig - for der sker så meget andet mere spændende hvor de er. Heldigvis er det sådan. Når jeg kommer hjem i aften ligger alle i sengene og jeg kan tage en stille tur rundt og ae kinder og hår i fred og ro.
Men først - jeg må se om ikke jeg kan overtale min krop til at nyde den solvogn, og ellers er der jo altid en skovl eller plante i haven at gå i gang med...
H

4. mand på førsteplads

2011-06-23T21:16:00.004+02:00

Dagens fødselar kan jeg slet ikke få nok af.

Det er lige før jeg bare MÅ tage en bid...

Gaver, gæster og masser af leg.

Tillykke til drengen der med blot et enkelt snus til hans solbrune pande fylder mig med lykke.

se hvem vi har været sammen med

2011-05-25T20:39:00.008+02:00

Idag midt i trediverne, imorgen på vej mod fyrre. Måske gør det ingen forskel, men et bliver jeg nok nød til at erkende - jeg er ved at være en af de voksne. Sådan med rigtigt ansvar og den slags. Om mig selv tænker jeg at jeg er ung, frisk, med på det nye og sådan, men når jeg ser på de ny klækkede sygeplejerskekolleger med deres friske hud og velplejede hår, nypudsede idealer og masser af spørgsmål som er indlysende for en gammel rotte men uoverkommelige at finde svar på når man står der i al sin lysegrønne ungdom - ja så er jeg nok ved at indse jeg er voksen. Om ikke andet så kan jeg godt se det malet i deres og andres blikke når jeg siger at jeg har 4 børn... eller som min gode læge kollega sagde idag - Hanne hun har omtrent ligeså meget snusfornuft som alle os andre tilsammen. Snusfornuft - er det fedt at besidde? Det er jo sådan lidt gammelkone agtigt, sådan en der har prøvet forskelligt og vælger med maven og følelserne. Det passer måske meget godt. Jeg vælger at takke ja, og lade komplimenterne gro. Skal jeg være helt ærlig generer det mig ikke det fjerneste at blive ældre - mit bæger er subjektivt betragtet lige præcis fyldt op af godt og sjovt, udfordrende og mærkeligt, tristesse og optimisme.

Imorgen kommer der familie, jeg burde måske tænke lidt i rengøring, indkøbslister og den slags. Lige nu har jeg mest af alt lyst at sidde lidt her, lytte til mine store børn der hvisker og fniser under dynerne og gå en tur i min vidunderlige have bagefter. Jeg har lige opdaget at man stadig kan nå at plante morgefruer og stolt kavaler. Jeg drømmer allerede om hvordan de skal stå ranke foran mit køkkenvindue. De kan komme i jorden om lidt.

Med hensyn til rengøringen kan jeg jo satse på at gæsterne er ligeglade. Det er alligevel mig der holder gennemsnittet for den slags nede i min familie. Man skal værne om sine kendetegn.

Så fik jeg idag et nyt job. Eller rettere funktion. Fremover skal jeg stå for den faglige udvikling og kvalitet i forhold meningit og malaria patientforløb. Det medfører weekend vagt hver 4. uge og ingen vagter i hverdagen - med mindre man vil... Lidt i lønposen og ugentlig dag til at dygtiggøre sig selv og sine kolleger. Det glæder jeg mig til!

Det er vist ved at være lidt tid siden der er kommet update på de øvrige herhjemme, vi tager den lige hurtigt.

Øyvind ; til fest i KBH med kolleger fra Galileo - mon det var klogt at lade ham tage bilen? ellers går det godt på NE, han er i trivsel og alle elever han er tilknyttet ser ud til at klare et helt skoleår hvilket er målbar succes! Hans nye passion indefor gammel krejlerdims er græsslåmaskiner. Lige nu har vi 4 - hvoraf den ene står i SÆBY!

Regine ; Har uendelig travlt med veninderne, alle sine SMS er, tøj der skal hives ud af skabet og sættes sammen på kryds og tværs. Hun er begyndt til fodbold og blevet ganske bidt af det. Hun bager kager og tegner, spiller SIMS og pjatter!

Otto; FODBOLD, det må være den absolutte overskrift. I tv, i fritiden, i frikvartererne, selv når han læser handler det om både spillere og klubber jeg knap kan udtale. Han er så glad og ukompliceret, en stor dreng der stadig kommer i vores seng HVER nat...

Esther; Ligger lige nu og deler seng med 2 dukker og 4 bamser hvilket afspejler hendes verden ret godt. Hun har travlt med at være en god mor for dem alle sammen - og hun er det! Ellers har hun travlt med at tegen INDENFOR stregerne og lave de findeste hjerter, sommerfugle og prinsesser med blyanten. Hun er en lille humørbombe, får hver dag alle til at ligge flade af grin med alle hendes underfundige spørgsmål og kommentarer.

Carl ; Har haft en lidt blandet start i børnehave, men er kommet godt med. Det er ikke nemt at være den mindste men se sig selv som STOR. Udemenneske, elsker alle sko! cykler og leger på trampolinen, vander i haven og lægger hver dag sit fine lille hoved på skrå og siger med det mest fantastiske smil - "må vi få en lille is idag mor? "

- farvel, inden det bliver for mørkt til morgenfruesåning...

min cykelhelt, min have, min dejlige påsketid

2011-04-23T20:41:00.010+02:00

Nu vil jeg gerne snart have mine børn retur. Vi kører på 8. dag med Regine og Otto i Norge, og vi savner dem. Heldigvis er der ingen modsætning mellem at vi savner dem og har det godt.
En fantastisk påske, alt foregår ude, lige på nær de gange der skal hentes noget fra køleskabet og mases noget i opvaskeren. Det begynder også at sande temmelig meget til indendørs med bunker som ingen vil kendes ved når vi trætte lander indendøre og de små er puttet. Dejlige besøg ude og gæster hjemme, masser af god mad og lange aftener. Allermest havesysler, både af praktisk art og rene nydestunder, hvilket i virkeligheden slet ikke er hinandens modsætninger. Jeg bliver fuldstændig opslugt af at grave hostae, ramsløg, sankt hans urt, finde steder til fugelhuse og gynger, grave biller og regnorme med de små og-og-og. Det er så tiden omkring mig forsvinder, jeg overhører børn der er trætte og sultne, at de render sent ude i for lidt tøj og for længst selv har klaret hvad de bad mig om at gøre for 10 minutter siden. Jeg må været grebet af al den forunderlighed naturen bringer mig lige udenfor døren, det er livets mirakler selv man bliver præsenteret for! Det er noget med skabertrang, jordens muld og duft der sanses når jorden gennemarbejdes mellem fingrene, en nysgerrighed på en næsten ukendt verden. Når bøgen springer ud og anemonerne samtidig står i fuld flor så er det bjergtagende smukt! At kunne dele projekter og hygge med de 3 der aktuelt er hjemme, så erdet er svært at være i dårligt humør må jeg indrømme.
Vi har nydt en tur i Zoo og ind til onkel Jørgen. Vi har grillet. Vi har fået en 10 liters bålgryde der skal indvies i morgen, vi har gjort klar til kaninunger, og så har vi cyklet. Esther og Carl har ganske travlt med at få det godt lært. Idag har Carl gjort som storebror, lært at cykle inden det fyldte 3. år. Jeg er imponeret og nervøs... Purken mener helt klart han har mere styr på det end det umiddelbart ser ud til for mig. Jeg tror vi med fordel kan bruge lidt tid på at lære at bremse imorgen...
Nu mener manden det er tid at drikke resterne af rødvinen fra igår og gå ombord i en god film.

Glædelig påskemorgen imorgen!

MOR skab

2011-04-05T21:35:00.003+02:00

"Din krop er fuld af humør" - det er så sandt sagt af en 4 årig at citatet skal huskes.Humør der stråler, humør der smitter, humør der raser, humør der behøver krammere. Idag humør der betød skraldlatter, og kort efter råb og irritation over selvsamme 4 åriges ageren... Det er ikke kun min krop der er fuld af humør skal jeg hilse og sige. Selvom jeg mener at være et rimeligt reflekteret og oplyst menneske, så synes jeg de fleste lærerige oplevelser jeg har er sammen med mine 4 unger. De sætter indimellem lige spot på det der er vigtigt her og nu, igår og for fremtiden. Idag gik det fx op for mig hvor svært det er at KUNNE læse, hvis man ikke samtidig forstår. Otto og mig på tur - "det er underligt at kalde sin kiosk for noget hvor man skal tale grimt - bande-kiosken" "Otto vi er på Helsinge station - det er BANE kiosken. Eller hvad med "hvorfor står der Donkey Kong bag på alle bilerne?" "Hvad mener du?" - "Jo altså DK" Der gik det op for mig at man skal sørge for at give sine børn andre oplevelser end det der foregår via en skærm, ellers ender de med at blive opdraget mere af Nintendo end mig! Jo dagens humørbarometer har været højt. Det blev kickstartet af en formiddag med havearbejde, hønsemøg og nedgravede hindbær. Det bliver man altså tæt på lykkelig af... Det er fysisk arbejde der renser både tanke og sind for bekymringer, mens man samtidig bliver svært tilfreds over de få m2 der kommer styr på.

landvindinger

2011-03-31T12:32:00.003+02:00

Lige om lidt er min mindste dreng en børnehave dreng. Imorgen skal vi hænge jakken og tasken et andet sted, følges med Esther hele vejen og dagen, og sige farvel til en tryg og rolig tid i vuggestuen. Carl er klar, Esther er topklar - jeg er, om ikke andet så med på den. Man siger jo hele tiden lidt farvel til perioder i livet, og nogle dage bliver det lidt mere mærkbart. Som når man bager småkager til vuggestuen som farvel. Smider tremmesengen ud fordi mindste manden nu sover i overkøje. Når man forærer slynger og andet bæregrej til små nus og deres mødre som har brug for en tæt og god start. Når en 2 årig selv tager alt tøjet på, og vil cykle uden støttehjul som sine søskende. Der opdager jeg hvad jeg jo egentlig godt ved - jeg har ingen baby mere. og det er helt ok, faktisk så ok at vi glæder os lidt over det. For vi er egentlig ret glade for at alle kan nulre rundt i haven uden nogen tager turen ud foran en bil. Eller at mange serviceydelser pludselig kan klares af den der ønsker servicen! Vand i koppen, støvlerne på, ind i bilen og den slags. Når man er 6 mand som alle har 1000+ ting man synes er vigtigt hver dag - så er det faktisk fint for de voksne når en del kan klares af den der har behovet ! Og heldigvis er der stadig masser af små mennesker her der gerne vil ligge i ske, have godnathistorier, sidde på skødet og have forældrene til hjælp og til at kigge på at hvad de foretager sig. Så der er lidt tab af baby men stor gevinst i form af 4 der trives, udvikler sig og fylder nøjagtigt ligeså meget som altid - nu bare på en anderledes måde. Men MOR med stort er man jo altid. Og det kom da også til at afgøre en ellers fantasisk chance for nyt job med tilhørende efteruddannelse forleden. Jeg måtte bare følge min mavefornemmelse og sige nej, men skulle helt dertil hvor jeg rent faktisk fik det tilbudt før jeg kunne mærke at det var forkert, det er ikke tiden til at bruge mere tid væk fra min familie. Jeg er mor, med et arbejde. Vil ikke være mor med en karriere. Sådan må det være. Har også altid været den med det evige 9 tal i skolen, hvorfor skulle jeg pludselig stræbe efter mere. Jeg har mine 13ére herhjemme og dem må jeg passe på. Men processen er god - man bliver lidt klogere på sig selv og de valg og prioriteringer man må tage. Både af hensyn til sig selv, familien og de værdier man ønsker at stræbe efter. Der røg den chance - men jeg står kun tilbage med lettelse over at jeg snød den! Og midt i det hele dukker så andre muligheder op, som at fx vores hytte er så godt som solgt. Jeg tør næsten ikke skrive det - for tænk hvis det nu bragte uheld... Men sådan noget tror jeg jo alligevel ikke på, så hermed - HURRA. Vi tror på det lykkes og vi er glade. Masser af praktiske ting skal jo falde på plads, men vi føler os heldige og lettede over at være så langt med det.

nattejægeren

2011-03-25T04:46:00.011+01:00

Endnu en nat på arbejde - synes efterhånden godt der måtte være flere raske kolleger på én gang... Nå men det er altid værst når man skal ud af døren, alle andre sover og putter sig under dynen, ligger fredfyldte og parate til det lille kys man kan snige sig til i mørket uden nogen vågner.

I går var særlig hård - nattevagter hvor man ikke har et ledigt minut trækker tænder ud! Eller måske trækker det nærmere ømme hofter ud. Mine hofter er ikke altid lige vilde med at løbe rundt så mange timer i træk, og efter en dag på shoppetur m Øyvind og de små, fodbold i haven med Otto og alle de almindelige kilometer fra vaskemaskine til en der har brug for hjælp - så bliver det lidt sejt når man nærmer sig de 24 timer siden benene sidst lå under dynen. Og når man knokler rundt for at redde hist og klare pist - så er det ikke der chefen får høje karakterer for at have besluttet at kollegaen skal afspadsere fra kl 04 om morgenen for at det passer med normtid. Nå men træt og utålmodig efter at komme hjem havner jeg selvfølgelig lige uden for hospitalet bag en karavane af Benneweis vogne, 40 km i timen, deres destination ender lige forbi mit hus... What a cirkus - What a luck!
Det synes ihvertfald børnene, som senere på dagen fik set elefanter på den lokale eng. Jubelen var vakt da vi nemt lod os overtale til at slå smut forbi billetsalget. Så imorgen står den på cirkusforestilling. Sidst vi var afsted græd Regine sig gennem det meste - det var alt for spændende og også uhyggeligt med knivkastende sortklædte mænd og høj musik. Børnene har listet sig over og kigge ind af teltdugen et par gange, jeg føler mig hensat til en Ole Lund Kirkegaard historie - der optræder der også altid en søvnig by hvor intet sker, med mennesker der nulrer med hver deres humørsvingninger - men som pludselig får besøg af karavaner af spændende oplevelser. De kommer nærmest rullende ind i garagen!
Øyvind og venlig gravemaskinekammerat skal i morgen en gang for alle få vores hul til trampolinen gjort færdig - nu er der vist ikke nogen børn der længere kan holdes hen med at der måske kommer sne og vi derfor vil vente... Jeg gætter på der skal hoppes i weekenden!
Jeg har tænkt mig at hoppe med, ikke så meget på trampolinen, men springe over der hvor det er nemmest når det kommer til huslige gøremål. Det eneste jeg nok ikke slipper udenom er at stryge en skjorte eller to inden fest på søndag. Med mindre jeg selvfølgelig vil se igennem fingre med Øyvinds metode som altid består i blot at stryge de to forsykker på hver side af knapperne - andet ser man jo ikke...

Om lidt står den på søvn og varmepude til mig. + pasning af Esther der var syg i går, hun får lov at fornøje sig med at se på gravemaskine... Måske en mormor kan lokkes herop. Og når Esther denne morgen spørger "; mor skal du på nattejagt igen"? Så bliver det et nej - det eneste nat jeg skal jagte bliver de timer der ligger foran med dejlige drømme. God dag derude.

H

Hr og fru fladmast

2011-03-12T21:06:00.005+01:00

Jeg har købt nye løbesko. Eller faktisk forelskede jeg mig bare på stedet.

Så NIKE må vente lidt. De kan alligevel heller ikke bruges når man skal til fester. Jeg mangler bare at finde kjolen der passer til, de her er altså bare så... - WOW jeg bliver så danseklar!
En dejlig fredagsshoppetur med de to små med konditorbesøg og ture på rulletrappen - faktisk nåede vi i forbavsende få butikker. De var mest interesserede i hvorfor alle talte mærkeligt (svensk) hvordan gademusikanten kunne spille på guitar og tromme på en gang, om det ikke gjorde ondt på de fasaner der hang med hovedet nedad hos slagteren. Der er mange spændende ting at opdage når man endelig kommer til byen...

Der er håndbold i tv og her er der 3 mod en i valg af aftenaktivitet. Så jeg lader mig underholde med Blogs og andet godt mens råb i baggrunden giver mig adækvat viden om Danmarks håndboldformåen.
Arbejdsweekender er ikke de tidspunkter jeg elsker mit arbejde mest. Altså det er jo godt med gode kolleger, fjollerier og mærkelige oplevelser man altid får med når man kommer helt tæt - næsten for tæt indimellem, på folk. Men det er ikke til stor glæde når jeg tager afsted fra alle dem der har fri herhjemme, og først dukker op 8 timer senere.
Idag var dog alligevel lidt særlig eftersom jeg i morges forlod Øyvind med hekseskud, døset af medicin, med ansvaret for de vigtigste jeg har. Han har kravlet rundt hele dagen idag, det er ikke klogt at løfte et billardbord... Derfor har den også stået på pleje af kvæstet mand i eftermiddag og aften, varmepuder, madras foran tv, mad der bliver lavet og ryddet af, børn der puttes, en kone der fikser det hele - mens far ligger der og ynker sig! Og så nyder han det ikke en gang - han må ha ondt. Ok så - Stakkel. Jeg overvejer om man kan melde mands første sygedag i morgen - hvem skal ellers passe mine børn? På den anden side har de idag hygget sig godt med at alt foregik i kravlehøjde...
Der er lige kommet medicin forsyninger fra gode venner, der sammen med min beholdning sikkert kan få en forpint mand gennem et par timers børnepasning.

Så nu er jeg egetlig temmelig mast og træt - berettiget hvis jeg selv skal sige det. Og en ting er helt sikkert, min tvivl om hvorvidt mine nye løbesko er for dyre og unødvendige er toltalt forsvundet - de må være dagens plaster til mig. Samtidig kan de på nuværende tidspunkt få en fleeceklædt fladmast person som mig til at tro på at der er håb for bedre stil.

weekendpics

2011-03-07T07:30:00.007+01:00

Tilsæt en håndfuld legekammerater, voksenvenner, gode måtider, forårsfornemmelser, kager, lange morgener og dejlig gudstjeneste. En mastodont gran der er nedlagt, arbejde til mange timer fremover... løbeture, fodboldkampe, avis og stikkefornøjelser. Gode dage.

blemand, træmand, drømmeland

2011-03-03T21:42:00.009+01:00

Drømme er der altid nok af. Nogle her drømmer om rejser til de varme lande, nogle drømmer om en kattekilling. En drømmer om at få Malou med hjem i morgen, en anden om at vinde i fastelavns konkurencen på skolen. En drømmer om at spille wii hele dagen i morgen. Hver ting til sin tid. Skulle jeg vælge for dagen i morgen ville det nok blive den med de varme lande... Samtalen om det affødte følgende ordveksling.

Regine; "måske vil jeg ikke flyve, jeg er bange for at falde ned"'

Otto; "Hallo Regine, det kan du ikke, du sidder jo i et fly..."

Eftermiddagens projekt var fastelavnsboller, efterfulgt af catwalk hvor morgendagens kostumer skulle afprøves. Vi kan i år præsentere en sygeplejerske, en motorcyklist, en bjørn og en 4 årig der stadig ikke har besluttet om hun skal være en prinsesse, en leopard, lynet Mc Quenn, eller en blemand...

Øyvind har imorgen tænkt sig at gå i krig med det 50 år gamle grantræ der tager soltimer fra alle vores naboer og drysser med gran så tagrenderne konstant er overfyldte. Aldeles upraktisk at han har taget sig en fridag, inviteret en proffessionel træfælder, og så tager en tur på skadestuen her til aften fordi 80 kg egenvægt lander på venstre hånd under dagens fodboldkamp... Han har dog varslet stor arbejdssomhed i morgen alligevel, han har tjekket der er pamol i skabet, og når det er konstateret at intet er brækket, så er det bare med at pakke klynken væk!

Vi har fået et par mærkbare hverdagsforandringer.

Den røde toyota er væk. Det er et sært tab, ingen vinker længere når vi kommer kørende i en anonym sort bil som kan indeholde hvem som helst, pludselig generer skrald og rod fordi der ikke er store kroge og hjørner at sparke det hen i. Men vi er da glade for en større driftsikkerhed og savnet af udefinerbare klonkelyde er til at overse.

Vi har indført 2 dages skærmfri om ugen. Jeg var ved at blive skør af at forholde mig til om nogen måtte se film, nogen spille pc, nogen spille wii, og i virkeligheden føle at jeg altid sagde ja eller nej af de forkerte grunde. Så nu prøver vi lige en anden metode, det betyder at jeg slet ikke behøver blive spurgt. Indtil videre er det fantastisk set med mine øjne. Nye muligheder, ideer og lege opstår, og frustrationerne fra de store er virkelig små. Der er et par legekammerater som synes vi er sære og ved hvilke dage de ikke skal komme fremover.

En stor del af øvelsen består nu i at de voksne også skal lade tasterne være! En sidegevinst har vist sig, at vi begge kommer tidligere i seng, ihvertfald 2 dage om ugen...

Drømmeland; here we come.

Coincidences

2011-02-21T23:24:00.005+01:00

Når man tager sig selv at kradse løs med sæbe på bradepanderne kl 23 om aftenen, så er det tid at stoppe op og overveje om rengøringen måske har taget lidt overhånd. Energi er der altid masser af aftenerne efter overståede nattevagter og det føles fantastisk. Synes der er lidt for mange aftener hvor kræfterne er brugt sekundet efter den sidste af mine yndlinge sover. Men nu er her altså både ryddet op og rent, ærgeligt at der ikke lige kommer en gæst forbi...
Vinterferien forsvandt lige så hurtigt som den kom, det har været dejlige dage for alle, sammen og hver for sig. Esther har haft lidt mere brug for at klæbe til forældrene efter vi kom tilbage, helt naturligt og ok, særligt når hun flere gange om dagen kommer og krammer, kysser, smiler og siger, "du er den sødeste Mor". Mens vi har været afsted forlyder det at hun har været en meget stor storesøster med tjek på det hele herhjemme og givet en stor portion overskud til Carl. Nu har hun brug for at to forældre beredvilligt stiller op og tager de opgaver på sig!
Når jeg har været væk nogle dage fra børnene synes jeg at mine øjne falder på dem med små nye nuancer. Er Carl ikke vokset og blevet lidt tykkere? Kan han ikke pludselig sige ufatteligt mange ord? Er Esther ikke blevet bedre til at argumentere? Synes hendes hår er ved at være langt og skal klippes!? Hvis nu alle mennesker var HELT ærlige, så måtte de da indrømme at mine 4 er de mest vidunderlige... den slags indre samtaler kan man sidde og føre med sig selv mens morgenmaden bliver indtaget i alt andet end stilhed. Lykkelighederne toppes op med en mand der ligger en varmepude under dynen lige før man kommer hjem fra nattevagt.
Når han så oveni idag har fikset en ny bil der holder klar til min fridagstur med de små i morgen, så er det svært ikke at gå rimeligt tilfreds i seng. Jeg har ihvertfald næsten glemt irritationen da jeg stod med en fyldt 700 kr vogn i Kvickly idag og havde glemt mit dankort, forvirret glemmer min pung i køen som en venlig medarbejder ringer til mig om på vejen hjem efter kortet. Nåå jo, det er vist mig der har glemt det - også... Stor tålmodighed fra mine to små der synes det var underligt at efterlade de helt nye sutter og marcipanpåskeægget de havde plaget sig til, for blot at køre en tur hjem, og tilbage igen. Glemt er sveden der haglede mens varerne blev fisket ud mellem benene på den søde kassemedarbejder der passede på det, eller de halvsure svømmepiger der synes det var underligt jeg kom for sent og hentede dem. Og så er det sjovt,at mens man er allermest forvirret og utjekket, så står chefen for hele medicinsk enhed også i Kvickly køen, hvad betyder hendes smil mon?...
Godnat.

skitur # 3

2011-02-15T19:56:00.003+01:00

Sært pludselig at opdage at min nye yndlingsbeklædningsgenstand er en balaklava. Når det småsner og man drøner afsted nedad bliver man temmelig vejrbidt - og det gør ondt! Så selvom selv de mest kortklippede får fladt hår under sådan en, så tager jeg gerne det slatne og elektriske hår med, bare jeg kan holde varmen. Det kræver en hel del tøj og endnu mere besvær, at holde alle lemmerne tempererede, men efterhånden har vi lært hvor mange lag der skal til. Kønt er det ikke - men varmt!
Hafjell har vi besøgt idag, dejlige bakker nedad, skønt at se hvor flot mine unger kører, og hvor sjovt vi har det imens. Man må besidde evnen til at grine af sine egne klovnerier hvis en tur som denne skal være sjov, for styrt følger med. Idag lykkedes det lykkes mig at køre ret ind i et træ, med et ben på hver side. På bedste tegneseriefacon kan man høre sig selv hyle når det uundgåelige går op for en, smældet når man rammer, og følelsen af birketræets ru bark der skraber på den smule fri hud der er på kinden. Utroligt hvor mange tæsk man udsætter sig selv for.

skitur # 2

2011-02-14T22:21:00.004+01:00

Sådan ser vi ud - fotografen nåede at tage billedet inden han (Ø ) styrtede og slog sin tommelfinger så han nu har brug for hjælp til lynlåse og den slags...

Idag har turene været af kortere varighed, det har sneet og været koldt det meste af dagen, godt vi bor så tæt på liften at man nemt kan køre hjem og få varmen, kakao og massage af stive tæer, inden det igen går løs på bakkerne.

Til aften hotdogs over bål, jeg fortrak dog hurtigt da jeg synes det blev koldt og havde børn der var godt igang med at nedlægge teenagere i sneen. Egentlig er man jo lidt udenfor når man som jeg ikke gider at vælte mig i sneen med kamp og vaskere, kan konstatere at der til tider er ting jeg virkelig er glad for andre tager på sig. Det er øjeblikke som dem jeg opdager, at årene er gået og mageligheden fået mere plads. En sårbar lænd, en kuldskær hud og andre ældningstegn bliver afgørende faktor for, at valget som tilskuer til kalaset er let. Ligesom jeg har fået en anden oplevelse af fart. Det er vel en 18 års tid siden jeg sidst var på slalomski, der erindrer jeg ikke at have angst for fart, det har jeg åbenbart fået i mellemtiden. Skal vare mig for ikke at hæmme mine 2 sprudlende skibørn der tager den med fuld gas nedad, imens jeg lidt mere forsigtigt følger efter. Idag fik jeg heldigvis skruet lidt op for farten da jeg ikke ville se mig helt ydmyget på de røde pister sammen med 4 andre vokne. Jeg kan endnu - skal bare slå tankerne fra om alt der kan gå galt...

Derhjemme bliver vinduerne vasket og tagrenderne renset, de små passet på fortrinlig vis, og der er ingen triste miner der. Carl er øjensynligt helt upåvirket af at vi har været væk et par dage, han har ikke så meget tid til at sidde og kigge på os når vi mødes på skype. Esther har lidt mere og fortælle, og der spores lidt længsel i blikket, men med stor stolthed omkring alt det de klarer og hygger sig med derhjemme. Savner dem, fingerkys via webcam er ikke helt det samme som følelsen af den varme hud på deres kinder...

Kærlige hilsener fra Skeikampen i Norge - underlig fornemmelse at sidde et sted i verden som jeg under ingen omstændigheder ville kunne udpege på et kort. Skal vist lige forbi google maps...

skitur # 1

2011-02-13T20:46:00.003+01:00

Midt mellem børn der spiller og voksne der drikker kaffe kan jeg birage med en hilsen herfra vores skiferie i det høje nord. Jeg har meldt mig ud af trivial - slået af mine børn fordi jeg de første runder ikke kunne svare på et eneste spørgsmål. Måske fordi det hedder Trivial Disney - jeg har ikke set nok animations- og tegnefilm for nyligt...
Lige nu føler jeg mig kørt godt og grundigt over af en skibakke eller to. Der er en del muskelgrupper jeg får lov at bemærke mere end jeg er vant til. Når dagene på ski er gået falder de fleste af os omkuld og trætheden er overvældende. Jeg har de første to dage allederede sovet hvad jeg plejer på en uge derhjemme tror jeg. Og det er bestemt ikke en dårlig ting - at få sovet ud. En af de succeskriterier for ferien jeg havde stillet op inden udrejse.
Dagene går med masser af skiløb i det flotteste frost vejr, med høj sol og fin sne. Regine og Otto har forlængst lært at køre på slalom, og idag kørte de hurtigere end mig på alle bakker. For en mor der stadig anser sig selv for at være klart over middel hvad talent for sport angår, så er det lidt af en nedtur. Altså fedt de er gode, surt jeg ikke er så god som mine tanker om mig selv mener jeg er...
Men det er fantastisk, vi nyder fart, sjov, grin og pjank, spil, varme bade og sene sengetider.
Hver aften er vi på skype med dem derhjemme. Det redder min ferie at se deres små ansigter og høre dem fortælle om hvor meget de hygger sig med farmor og farfar. Det var liiige før jeg trak mig fra denne tur dagene op til vi skulle afsted, jeg havde så ondt i tanker, følelser og kroppen over at skulle undvære og efterlade. Men jeg slapper helt af med det nu, efter lidt tårer i entreeen derhjemme, og bussen på vej, så gik det hurtigt over. Nu tager vi nogle oplevelser i grupper, fælles familieture skal der nok blive flere af også. Regine og Otto nyder det, og for os gamle er det ren svir hvad praktiske opgaver angår. Der er mærkbart færre ting at huske, hjælpe med og holde øje med!
Den første bog er læst, og jeg ærgrer mig over kun at have en tilbage, man bliver overrasket over hvor meget fritid der findes i verden - og lige nu også i min. Den har jeg tænkt mig at nyde, særligt når jeg med stor sindsro kan tænke på at mine to små har andre gode lår at putte tæerne mellem når de sover i nat. Tak for bedsteforældre - de er en velsignelse for alle generationer...
H

eftermiddagssysler

2011-01-24T16:37:00.004+01:00

Carl på rov, 5 minutters alene tid, og så har han klaret eftermiddagssnack...

Dagen er gået i sofaen. med strikketøj og film, en feberhed Otto, og masser af te.

Vi tog os selvfølgelig også lige en lur - det slog mig at det måske bliver den sidste fælles middagssøvn med min ældste søn... Det er ikke noget han gør det så meget i mere!

Huset er fuldt igen, svømmepiger er kommet over den værste sukkerkolde kropsfornemmelse, Esther har forbundet dukken så den med garanti ikke får problemer med sit brok, Carl og Øyvind ordner lidt i vennernes hus.

Tilbage står en blomkålssuppe der vist ikke laver sig selv.

om genbrug og nye beslutninger

2011-01-17T10:24:00.005+01:00

Mandag formiddag, der er sendt forskellige hold afsted, senest Regine der møder kl 10. Vi nyder begge den time mandag morgen hvor vi med sikkerhed ved at vi kun har hinanden. Idag gik tiden med at finde en bred elastiksnor som Regine kunne huske sad på liggeunderlaget da vi var på telttur i sommers. Den mente hun passede perfekt til håret når hun nu imorgen skal til håndbold igen. Det tidskrævende bestod i at jeg ingen som helst anelse havde om hvor de liggeunderlag var røget hen efter sommerferiens afslutning. Under alle omstændigheder igen et bevis på at mine børn virkelig ikke er krævende. En elastiksnor fra et liggeunderlag, hun overvejer ikke engang at plage om at komme i en sportsbutik. Igår måtte Øyvind og jeg da også slå en latter op da samtalen faldt på om Otto også ville gå til håndbold sammen med Regine. Hvortil den kvikke 7 årige siger - "jamen hvem skal så have skoene på?" og ja, de deler et par indendørs sko... Vores liv i en nøddeskal. Men intet mangler vi, bare denne weekend er der havnet 3 sække med tøj fra søde mennekser der betænker vores børn. Vi elsker genbrug, og deres tidligere ejermænd. Skulle man benytte lejligheden til at efterlyse en badedragt i str 140?
Dagen idag skal bruges på noget af det værste jeg ved - oprydning af papirer. Alt det der skal følges op på, findes penge til, og sorteres. ADR! Det bedste tidpunkt er der hvor man dumper en bunke i papirkurven og et splitsekund når at tænke - nu er jeg færdig. Lige indtil postkassen tømmes næste gang, eller børnenes tasker sorteres...
En af de sedler jeg til morgen har haft det lidt besynderligt med er børnehavepasning i uge 7. For Øyvind og jeg har hoppet ud i at arrangere en ferie for ham og mig, Regine og Otto. Det betyder at de små skal blive herhjemme. Jeg glæder mig nu, men i lang tid har det mest været en beslutning Øyvind tog, og jeg fulgte med på. Vil jo helst opleve det hele, være sammen med alle, give hver enkelt fuld opmærksomhed... Men som tiden går er mine bekymringer svundet gevaldigt, det bliver fantastisk og helt anderledes for os at have fokus på bare os fire. De små får selskab af de skønneste bedsteforældre og jeg er ikke i tvivl om at det er fantastiske hænder at være i. Overvejelserne har været mange, ville vi være bedre forældre ved at blive hjemme, tage alle afsted, ingen afsted? Vi giver dette en chance og tror på at alle får det godt, beslutningen er taget og så får følelserne altid mere ro på. Det betyder skiferie i 6 dage, slalom, spilleaftener og hygge på de stores og voksnes måde.
Samtidig betyder det, at vi for første gang i Øyvinds og min fælles historie, ikke tager til Norge i påsken. Vi kommer nok til at få lidt ondt i maven når dagene nærmer sig, men hytten er lejet ud og der er ingen vej tilbage... Og når så den beslutning er taget, så er det faktisk også fint for mig. Orker egentlig ikke rigtigt alle de vanter, flyverdragter, pulke, ski og stave, madpakker og bålgrej + 1000 øvrige dimser vi altid skal huske på hver gang hytten forlades i påskeferien. For første gang mærker jeg lidt betydningen af det mine kolleger siger når de med målløst blik og undrende øjne siger - langrend? med fire små børn? det er da alt for meget arbejde... Vi har heldigvis fået masser af snesjov herhjemme indtil nu og så kan påsken vel fejres på andre måder end i Norge? Måske, vi får se.
Ikke mere blogskriveri og overspringssnak, jeg må igang med bunkerne som lovet.

UP - DATE

2011-01-05T10:13:00.004+01:00

Udsigt - 3 dage med fri.
Indset - jeg vil slappe af
Observeret - ikke flere skoldkopper
Forstået - det nye år er startet og ferien forbi
Misforstået - min strikkeopskrift, så antal knapper på cardigan nu må fordobles.
Overvejet - om man kan løbe i snevejr
Besluttet - det skal jeg ikke.
Taget til efterretning - vores bil skal skrottes om lidt
Erklæret - det bliver den først når en ny står klar
Efterrationaliseret - vi har igen haft en fantasisk jul og nytår.
Forventer - en masse!
Håber - at alle får et godt år
Konstaterer - sådan er det ikke
Ønsker - at kunne bidrage med noget til andre.
Gider ikke - bekymre mig
Tager let på - rod, ballade, bagateller
Sammenfatter - vi har det godt
Konkluderer - jeg er taknemmelig.

Godt nytår.

Dagen er - temmelig hvid!

2010-12-17T10:12:00.006+01:00

Hvordan der kan ligge 5 cm sne på en tørresnor går over min forstand...

Så er børnene endelig kommet afsted. Havde det ikke været fordi det er sidste dag inden juleferien, og alt hvad dermed følger af hygge i børnehave og afsked med gode kammerater, så havde jeg gerne blevet indendøre et par timer endnu. Sneen er faldet i store mængder, og morgenen er blevet brugt på at nyde hvor smukt det ser ud, og til at grave os fri... Desuden er der jo alle vores små forpigtigelser, foderpladsen til egern og alle fuglene må ordnes, kaninernes vand optøes og skiftes, brænde bæres ind, fortovet skrabes og saltes. Altsammen opgaver der passer fint til en rolig morgen i selskab med mine to små.

Juleforberedelserne er godt igang, jeg har ordnet værelser og talt dyner så vores gæster kan indfinde sig. Og det glæder vi os til - Onkel Hans og Linette med drengene og Farmor og Farfar. De kommer med en fuld bil, og trailer - så der skal helst være en krog eller to til rådighed tror jeg...

Julekager er der i dåserne, vi får sikkert brug for at bage lidt flere for det svinder i dem, sært. Gaverne er købt, næsten ihvertfald. Jeg satser på at de 5 der går på juleferie idag får styr på resten. Ligeledes med rengøringen...

Aftenerne i denne uge har været i selskab med børnene og håndbold. De store glæder sig til weekend, for så må man være oppe længere end bare til 1. halvleg. Jeg nyder mest at sidde der og høre på alle deres sjove spørgsmål og kommentarer, mange af dem umulige at svare på. Den ellers stille Otto giver den fuld gas når der er sport på programmet. Han flyver rundt i stuen, imiterer målmand og stregsspiller. Altsammen mens han snakker konstant! Regine taler om hvem der er pænest, hvem der kommer fra hvilken by, kan ikke vælge hvem der er hendes yndlingsspiller. Jeg sidder med hovedet begravet i mit strikketøj (igang med 2. sweater til mig selv!) og mumler lidt imens. Når sjældent at kigge op i det sekund det seje sker, og så får Otto chancen for igen at forklare... Imens er der ild i ovnen og the på bordet. Dejlige vinteraftener.

Vi begynder dog at glæde os til Øyvind indfinder sig lidt mere. Han har været afsted alle aftener i denne uge, der er altid tryk på op til ferier når man arbejder på skole. Til gengæld har han ferie nu indtil det nye år er skudt ind - det kan man kun misunde ham.

I aften tager vi til hver vores julefrokost og kusine Emilie med veninde kommer og passer. Det bliver vist noget med at fikse en let aftensmad mens håret bliver sat, og så komme tilpas beregnet for sent... Børnene glæder sig meget! Jeg må sige det føles godt at nå dertil, at en sådan ordning ikke bibringer med nogen form for nervøsitet eller tanke om hvorvidt det nu går.

Et par kommentarer fra denne morgen :

Regine og Otto diskuterer håndbold, Regine : "Helt ærligt Otto, hvorfor skal de have sådan en lang bane, de bruger jo ikke alt det i midten. Hvis den var kortere behøvede de ikke løbe så meget!"

Vi taler om hvem man elsker, Otto : "Mor jeg kan bedst li´dig om dagen, og Pappa om natten, for han er varmest og du er surest om natten"

Carl - med lange fine sætninger med udeladelse af diverse konsonanter; "Jeg gal ned i børnehave og lege med Liam i pudeummet. Vi gal lave en ruddebane"

God hvid weekend derude.

dagen er grøn

2010-12-07T21:46:00.006+01:00

Endnu en dag med store grin og skøre indfald på arbejdet. Endnu en dag med fantastiske kolleger. Endnu en dag med irritation over hvor trægt og besværligt andre faggrupper kan gøre det for en. Endnu en dag hvor man må lade situationsetikken råde og lempe reglerne for at komme patienterne i møde. Alt i alt - en almindelig arbejdsdag.
Jeg har det faktisk fint med jobbet for tiden. En dag om ugen er der projektdag, hvor jeg sidder med en gruppe og laver patientforløbsbeskrivelser. Fint med tid til fordybelse og kvalitetetsudvikling. De øvrige dage fyldt med travlhed, munterhed og alvor. Tanker om at skulle en hel masse andet er lagt væk for tiden. Jeg trives hvor jeg er, vil ikke investere en masse energi der ikke kommer mine 5 herhjemme tilgode. Jeg er god til det job jeg har - det er vel fint!?
Det tæller bestemt også i regnskabet at min nuværende jobsituation er i så rolig en fase, at jeg faktisk tager mig selv i at have mere overskud herhjemme. Når rugbrødsarbejdet i det daglige er gjort er jeg ikke fuldstændig flad - overraskende for mig selv... Men kan konstatere at vi for tiden spiser god aftensmad, får lavet lektier med børnene, læser godnat historier og får afleveret bøger på bibliotek til tiden...Børnene er glade, de små har næsten ikke sammenstød og vi læser avis! Vi begynder at tale om hvordan vi også pludselig sidder som 50 årige og tænker tilbage på den bedste tid i livet hvor børnene endnu var små. Som Øyvind siger da han idag samler bunken af bøger spredt i hele stuen " selvom det bliver kedeligt kan jeg godt glæde mig lidt alligevel"
Brændeovnshygge, lækkert vintervejr, plads til armbevægelser indendørs gør mine vintermåneder langt mindre mørke. Der kunne godt være et par timer mere at gøre med om dagen, og min tandlæge måtte godt være billigere, men alt i alt er der rimeligt grønt her hos os.
Jeg vil fortrække til dybet under vores seng, for at finde gaverne der skal hænge klar til børnene når de vågner i morgen. For første gang en pakkekalender alle dage i december, det er blevet til en del brugt gavepapir... Imorgen må det blive den sæk med lækre nødder og en fin orange nøddeknækker der er mit seneste kup fra Røde Kors biksen. Om det er mig eller dem der synes det er mest hyggeligt med pakkekalender ved jeg ikke. Men succes, det er det...
Godnat H

det´ sørme - det´ snart...

2010-11-29T21:46:00.004+01:00

Snart er det december og vi er så klar! Fine juleting er blevet kreeret idag. Indimellem kan så meget held indtræffe, at alt lukker ned, børnene får uventet fri, snefri. For når skolen ligger længere ude end byen der befinder sig i udkantsdanmeark, så kører busserne ikke en dag som denne hvor sne og is giver enhver store udfordringer. Og det betyder i alt sin enkelthed, lukket for skolen. Så istedet for at ærgre mig over at alt julepynt og stads ikke nåede at komme frem 1. søndag i advent, så kunne jeg istedet glæde mig over at dagen idag havde masser af timer til at lave kager, trylledej og hyggeligheder hjemme.

Tjaa

2010-11-19T09:33:00.009+01:00

"Mor hvorfor har snemanden halstørklæde på - kan han fryse?"
"Har vi mange penge? Hvorfor køber vi så ikke noget mere? "
"Hvad sker der hvis fodboldspillere bliver trætte og lægger sig ned på banen?"
"Hvor gammel skal man være i vores familie før man må gå med mascara?"
Tjaa, tjoo, måskeee, altså det kommer jo an på... almindelig store ting at forholde sig til en morgen som denne, hvor strømmen af spørgsmål og behov allerede står i række inden man får slået øjnene rigtigt op. Heldigvis er der også de lette "synes du min tegning er flot?" Må jeg komme tidligt hjem fra skole?" "Ha nogen budder!" (sutter...) Bedst som selvmelidenheden over at skulle forlade min seng efter alt for få timer, ovenpå en 16 timers arbejsdag i går, så kan mine 4 morgenernergiske børn få sat skub i denne trætte mor, så der efter kort tid ingen erindring er om dynens varme og ro, der altid er en hemmelig længsel efter. B mennesker har trange kår her, og det er vi helt tilfredse med.
Idag slipper jeg nok ikke udenom at tage en runde i huset og sortere hvad der findes på gulvet så det lander nogenlunde hvor det bør; i skraldespand, legekasser, skoletasker, vasketøjskurve, skuffer og skabe. En mor er ligesom den eneste der helt kan afgøre hvor alting passer bedst - sært...
Om nogle timer har jeg tænkt at iføre mig lidt smart tøj, en taske med bikini og dims der kan pynte en mor på tur. Jeg er inviteret til fødselsdag hos en herlig veninde, vi er nøje udvalgt, for kriteriet er, at man er mor til 4 børn. For som hun siger, "vi er dem der trænger mest til at komme ud og afsted, føle os og attraktive og lækre. Og så skal vi altså ikke bruge vores tid på at høre på beklagelser fra nogen der ikke ved hvad det vil sige VIRKELIG at navigere i kaos..."
Så den står på forkælelse med svømmehal, massage og restaurent og "kend din krop" i Mungo park teater. Den røde løbestift bliver vist nød til at komme frem når vi skal med på den revolutionære bølge. Jeg er så klar!
Arbejdsfri weekend kan jeg såmænd også gå og se frem til, den står på julemarked på Alme skole, så der er bagt boller, sorteret legetøj, solgt lodsedler i rigelige mængder. Jeg skal stå i vaffelbod sammen med Otto, mon jernene kan følge med så der overhovedet er noget at sælge af? Kender ingen som ham der kan volfe vafler. Eller mad for den sags skyld. Drengen spiser stadig som et dyr, foretrækker kotelleter i hele deres størrelse, måske spiddet på gaflen, men helst bare i hånden. Havregrynen skovles ind, rugbrødsmadderne knækkes sammen på midten og alt proppes ind. Jeg nyder at se ham spise. Det overskrider grænserne for de gode manerer, og bevæger sig på kanten af noget urmenneskeagtigt. På en sød måde. Han nyder det.
Min store dreng - der er godt igang med at knække læsekoden, forstår sig bedre på fodboldregler end mig, som er i konstant bevægelse og sparker og brillierer med alt der ligger på gulvet, og som stadig kommer hver nat og fletter sine lange arme og ben ind mellem vores. Min Mor siger han er så smuk en dreng - jeg kan kun samtykke...
Inden jeg fortaber mig i egne børn vil jeg sige god weekend derude. Jeg sætter nøglen i toyotaen og kører til planteskolen. En 4 børns mor med 2000 m2 grund må kunne bruge gavekort derfra, voksenhænder til en havearbejdsdag i maj + en frokost efter endt gravearbejde...

Om jeg gider?

2010-11-07T21:59:00.005+01:00

Det kan i lige tro jeg gør - 8 fridage forude er bestemt værd at godte sig over. Et par hårde arbejdsdage er klaret, med lige præcis den blanding af sjov og alvor, travlhed og morskab jeg synes giver arbejdslivet mening. For et par timer siden tog Ø til Tjekkiet, vi afleverede ham sammen med 30 fjantede teenagere ved bussen på efterskolen. Det bliver med garanti en god oplevelse. For mig er det "hele ugen alene frygten" værd, at se ham tage glad afsted, let om hjertet og med positive forventninger. Sådan var hans indstilling til arbejdsliv ikke for et år siden. Ungerne var mest optagede af den seje dobbeltdækker bus, at man kunne tisse ombord, og de skulle køre hele natten. Og point til chaufføren der trak colaer til de små frem fra handskerummet.
Otto tilkendegav ved aftenputningen at det var godt det ikke var mor der skulle afsted. Det kunne ikke helt besvares uddybende, men blikket i hans øjne, og det undrende fjæs mit "hvorfor"afstedkom, fortalte - at en mor selvfølgelig ikke rejser en uge til Tjekkeiet vel! Det er jo klart! Og jeg er da også godt tilfreds med udsigten til at blive hjemme med 4 af mine 5 yndlings. Jeg hverken kan, vil eller får lejlighed til at rejse alene væk i den afstand fra væggene her, og godt det samme. For trods min aktive deltagelse i debatten på arbejdet idag om, hvorvidt familielivet er svært, ansvaret tyngende, bekymringerne store og ungdommen absolut forbi - så ramte grundstemningen ikke rigtig mig. Den slags tanker banker på, får rum en tid, men forsvinder hurtigt uden de store dramatiske seancer. Enten er jeg ufattelig heldig med det der er mit, eller også har jeg til min mands held en elendig hukommelse...
Nok begge dele.
Så jeg gider godt - specielt med udsigt til denne uges muligheder!

Nattens journalcitat

2010-11-01T04:26:00.003+01:00

Midt i lange journaler der skal læses, forståes og handles ud fra kommer der små passager hvor man må trække på smilebåndet, for der er mange måder at sige tingene på.

"patienten har en tæt relation til fedtholdige måltider"

Regine - min lille dronning.

2010-10-23T22:28:00.004+02:00

Hvordan ens baby pludselig kan blive 9 år er ufatteligt. Ikke destro mindre er jeg idag blevet mor til en nu 9 årig, jeg er stolt og forundret, lykkelig og skræmt over hvor hurtig hun bliver stor! Gavebordet vidner om en pige der ikke er helt lille mere, og alligevel har brug for at lege. Sleich alfer med lyserøde blomster, neglelak og vækkeur, Rasmus Seebach cd. klistermærker, hæklegarn ... Et godt mix.
Vi har nydt gæster hele formiddagen, været i DGI byen hele eftermiddagen, hos onkel Jens hele aftenen.
På vej hjem i bilen siger hun;
" Mor, jeg er altså ret stolt af mig selv, tror du ikke jeg er en af de få piger på 9 år der tør hoppe i fra 3 meter vippen selv?" Og fra mig lyder et stort JA, jeg er også stolt - for uanset om så alle andre jævnaldrende har gjort det samme et utal af gange, så måler det sig jo aldrig med hendes bedrift...
Og når man kommer til dagens slutning er det ikke sært at hun er så træt at der fældes tårer af udmattelse og at al spændningen endelig er udløst. Og mens den lille hånd holder i min, og søvnen stille kommer, er det mig der fælder en tåre af taknemmelighed over at hun er min.
Jeg tænker igen på hvor aktuelle verset fra hendes og min godnatsang er

"Frodig som en ranke,
du vokser for min tanke.
vokser fra din moders barm,
ud i verdens vilde larm
Frodig som en ranke."

dagene går - hurtigt!

2010-10-13T09:13:00.017+02:00

Når dagen starter med en mave der stadig ikke tillader en at gå på arbejde, adgangen til arbejdsmailen er spærret så man kan heller ikke lave noget nyttigt ad den kanal, ungerne er sendt afsted og manden halset på arbejde efter alle sov over sig - hvad er der så mere rart end at nyde det ubestridte bevis på at man har tid - opdatering af hverdagslivets oplevelser på bloggen. Idag tror jeg vi skal sende en særlig hilsen til vores oldeforældre som følger med her - det synes jeg er sejt. Og når tankerne nu er i det norske må jeg hellere nævne, at vi har truffet en beslutning af de kedelige. Heivind sættes til salg. Vi har alle tudet lidt over det, specielt os af hun køn... Heldigvis er det ikke Birtedalen vi skiller os af med, den forbliver, med alle de mennesker og oplevelser vi elsker der. Og der kommer vi sikkert til at være flere gange årligt, blot i andre hytte rammer. Det har vi lovet os selv og ikke mindst Regine...

Vi holder fester! Fødselsdagsfester. Oktober er en vigtig måned hvad det angår. Pigerne tæller dage, eller dvs Esther talte blade, for en sød pædagog havde fortalt hende at hendes fødselsdag var når alle bladene var faldet af træerne. Hun gik med til at blive fejret trods det, at de fleste blade stadig hænger og ser flotte ud i alle deres orange nuancer.

Vores smukke, skøre, sjove og allermest skønne lillesøster er blevet 4 år. Med familie og venner den ene dag, masser af larm, sjov, mad og sene sengetider. Igår med en hel lærkestue der sang og festede rundt her hos os, tror aldrig før at så meget legetøj har været fremme på en gang!

Hun mener at være klar til at blive 6 år, for hun er parat til at komme i skole , og har tænkt sig at starte sammen med Agnes efter sommerferien!

Regine har holdt en herlig for fest for hele 3. klasse sammen med en veninde fra klassen. Vi lånte svømmehal og hoppepude på den anden families gode kontakter, slush ice maskine og mad tilberedt af rigtig kok - sand fest for skønne børn. Hun fik masser af penge som skulle brændes af i Hillerød i går, men pungen forblev i lommen, "mor jeg kan jo købe det der meget billigere på den blå avis" - hvor mon det kommer fra?...

Bemærk hvor "festklædt" hun er... Det er sjovt når man opdager hvordan hun udvikler sin egen stil, lad os bare kalde den godt afslappet, men med store overvejelser foran spejlet hver dag, så gennemtænkt - det er det! Jeg mener at kunne ane en del inspiration fra kusine Emilie...

Snart er det efterårsferie og vi glæder os afsindigt til at få besøg fra Skjern. Det bliver med garanti med stort ståhej og masser af sjov, fantastisk med god familie! For første gang siden Ø og jeg blev gift kan vi vist tilbyde alle overnattende en reel seng eller madras der ikke skal deles med nogen.

Og så forresten, jeg er ikke blevet fyret som mange andre kolleger i mandags - så behøver i ikke også ringe og spørge... Jeg er ganske taknemmelig over at have et job for tiden!

Hanne

hverdagsglad

2010-09-27T21:19:00.003+02:00

On

2010-09-23T20:15:00.003+02:00

Vi er on igen! Vi har følt os ganske ganske amputerede med manglende pc og netadgang. Nu er det vist bragt i orden, og det skal nu nydes at strømme af informationer af mere eller mindre vigtig slags er let tilgændeligt. Af samme grund er børnene puttet tidligt. Der ligger 2 store og fniser af BølleBOB og hans skøre venner, mens de mindste er smuttet ind i drømmenes verden.
Esther med en dukke i hver hånd og et stort smil om munden fordi 2 store søskende og en mor slet ikke kunne komme over at hun idag har lært at cykle! Er det ikke flot? - der er ting man bliver lige høj af uanset hvor mange af ens yndlinge der efterhånden har klaret den præstation
Så en af Surf projekterne i aften er måske at finde en fin ny cykel.
Der er visse fordele ved ikke at være hooket op med net, man når en masse! Fx har jeg/vi gravet et hul. et KÆMPE hul. Faktisk så stort at det passer til vores trampolin. Deraf følger en masse jord - så en stor fin lang skrænt er der kommet mellem os og naboen. Derudover en tilplantet forhave, med hønsemøgs gødning, rosenbuske, stauder og en del mindre jord - igen lidt til skrænten. Jeg mener at kunne se mine overarme er vokset. Til gengæld er min ryg ikke helt tilfreds - eller hofterne for den sags skyld, men min gamle morfar sagde altid at alt kan arbejdes væk, og det forsøger jeg så.
Efter 6 fridage er det ok at skulle afsted på job i morgen. Nu er fryseren fyldt op med hjemmebag og ungerne med fridage og sene morgener, en fredag med vækkeur er ok.
Flotte festkjoler og papilotter i håret, stiletter og ideer til håropsætning er et særsyn her. Ikke desto mindre har det været så sjovt at prøve idag, gå i en venindes meget festlige garderobe og finde tøj til bryllupsfest om et par uger. Alt jeg har lånt er stramt, flot og frækt - jeg har lovet mig selv turde. Et jysk bryllup - om ikke andet skal jeg huskes for at være hende i den stramme guldkjole...
Et par af de søde fra idag ;

"mor skal man komme fra polen for at være politiker?" (otto)
""du er god til at lave perler Esther" "jeg er VIRKELIG go´" (esther)
"se mig mor - cykler hurtigt ned bakken mor"(Carl - bare sejt med så mange ord!)
"jeg vil ligge sammen med dig mor, du har varme lår" (Esther i den tidlige morgenstund)

Kan man andet end være taknemmelig?!

Farvel - jeg skal videre i cyberspace.

manden i huset

2010-09-02T22:45:00.003+02:00

Alene hjemme- og så alligevel langt fra. Med alle mine børn er jeg heldigvis aldrig alene, men jeg mangler tosomheden selvom den er sparsom og altid underprioriteres. Øyvind er på Bornholm 5 dage, og vi savner ham. I nat græd Otto hjerteskærende fordi "jeg skal ligge i denne her seng helt alene" - og det på trods af at jeg, Esther og Carl altså lå ved siden af. Men en vigtig mangler, og så kan man god føle sig lidt alene. Den store 7 årige der altid ender i vores seng fandt da også vej til at ligge under dyne med mig selvom jeg havde en af de små på hver side. Carl lå placeret kl 11.45, jeg kl 12.00 og Esther kl 12.15. Otto valgte så at placere sig præcis svarende til kl 7. Ganske praktisk for så kunne hans fødder varmes ved mine, samtidig med der var plads til alle hans uregerlige overekstremiteter der af en eller anden grund altid fylder ekstra meget når han sover. Hurra for familieseng endnu en gang. Den er nu bedst når den er fyldt op!
Jeg går ind i en dejlig periode på 6 fridage. De er allerede fuldt besat med besøg og fester, arrangementer og almindeligheder. Jeg glæder mig til det alt sammen. Måske der endda bliver lejlighed til at nyde lidt tosomhed. Hr Wengel er ihvertfald velkommen når han lander i morgen.
H

insomnia

2010-08-24T11:51:00.004+02:00

Tænker på det konstant. De fire forsvundne, deres familier, hændelsen, livets mening, om det virkelig er Guds plan, jeg forstår ingenting.
Deres historie blandet sammen med vores da vi mistede Christian, da jeg mistede min far.
I mange nætter har min søvn været forstyrret af billeder, mørkt uklart vand, et tog med lys der kører i mod mig, store smil, en ung fyr der vinker, en ældre der spiser piratos, en far der tager min hånd, ansigter der smelter sammen så jeg ikke helt ved hvem der sker hvad for. Alt muligt kaotisk. Alt muligt trist.
Nutiden ripper op i fortiden, man får en mental mavepuster. Mærker en flig af deres smerte. Mangler ord.
Og opdager så at en del af vores personlige smerte over egne tab mærkes, men på forunderlig vis ikke længere har det samme gennemgribende tunge tag i os. Vi er jo kommet godt videre, har et dejligt liv. Bærer dem vi har mistet med os. De gode historier fylder mere end de triste.
Jeg ønsker sådan for Ida og hendes familie at de må komme gennem denne tid, med masser af sår og skrammer, tårer og vrede, men også med håb, tro på fremtiden, glæde over alt det de havde og har, en lillebror som stadig er deres.
Vi tager rejsen med jer.

H

4 skud og en skumfidus

2010-08-15T20:51:00.004+02:00

Der er 4 sovende yndlinger fordelt på 2 værelser. Den ene mere nuttet, dejlig og inspirerende end den anden. Jeg kan bliver ganske betaget af at sidde en eftermiddag som den der er gået og nyde deres gøremål.
Carl - har slået sin kærlighed på en lille håndboremaskine, med hvilken han kan reperere alt. Jeg nød at se hvordan han skulle op og stramme den øverste skrue på køjesengens trappe. Hvordan han for hvert trin først lagde maskinen så den balancerede, derefter fik sine 4 små lemmer et skridt højere op, for derefter at gentage samme manøvre indtil han stod i skruens højde. Jeg holdt lige vejret mens han hang i en arm og knap kunne bære maskinen i den anden mens der møjsommeligt blev ordnet hvad der for ham må have synes aldeles vigtigt. Samme rolige planlagte tur, bare den anden vej, hvorefter han stolt udbryder " mig skruer seng, Etter gå op". Tak for uvuderlig hjælp lille arbejdsmand.
Esther ; Har passet dukken. Så godt at den kunne vælge hvilken af de 5 opstillede tallerkener med tilhørende kopper den ville bruge. Derefter fik dukken trænet hvordan man hopper på en trampolin, meget pædagogisk bliver tingene forklaret, og dukken giver et selvfølgeligt svar som altid er i overensstemmelse med hvad barnepigen synes den skal. Heldigt.
Otto ; fik tændt et bål. Han kan bruge mængder af tid på at smide nye småkviste på, rage lidt i gløderne og puste så der kommer den rigtige mængde flammer. Hvem han taler med undervejs er svært at sige, men de forstår flyverlyde, luftskudssalver og vildmandsråb! Når der nederst i feriekassen endnu ligger et par ubrugte skumfiduser som mor giver grønt lys til at aflive - så er lykken gjort.
Regine ; Har syet et par bukser! De nedslidte araberbukser har fået hjemmegjorte lapper, perler og sågar pailetter! Udseendet står måske ikke helt mål med mængden af stolthed over projektet hvis man ser objektivt på det. Så det er helt perfekt at fremvise sin bedrift til en super subjektiv mor - som synes sin datter og alt hendes er fantastisk.
Jeg synes endnu engang at kunne bekræfte det indiskutable fakta at jeg har de skønneste børn!

Vi fik klippet nogle grene, fjernet ukrudt, købt en pizza hos den lokale. 4 i bad, et legoskib fik påhængsmotor og kom med i karret. Godnathistorierne læst og 4 sange fra mit udenadsreportoire valgt og sunget.
Jeg er vist ret tilfreds med dagen.

Hanne

jeg tager på retræte, her er der alt for travlt...

2010-08-14T22:19:00.009+02:00

Langt om længe blev jeg overtalt til at klippe mandens hår, og jeg kan godt forstå hvorfor han har spurgt mange gange. Nu er han igang med skægget, og trimmeren igen på hårdt arbejde. En travlt mand - det er han. Specielt idag. Jeg tog på job i morges kl 6, nev ham i tæerne et par gange inden jeg gik, hvorimens jeg hviskede hen over 3 sovende børn - "kaninerne løber rundt i haven - gider du?"
Der er skiftet toilet, lappet hist og pist, fikset skorsten, købt ind, passet 4-5 børn og ordnet ting jeg endnu ikke har fået rost og klappet på skulderen ad. Når min ellers ret natteravnsprægede mand går kold foran tv kl 21, så er det fordi han er træt! Jamen så ok - men kun til imorgen, for så går det løs igen, toilet og skorsten kan han droppe, og forhåbentlig også kaninjagten. Med børn der vil på trampolin i regnvejr, fodboldkampe der skal heppes til og almindeligt familie mylder - tilmed opstart af nyt job.
For jeg har altså tænkt mig at smutte et sted mellem 6 og 7. Og det kan være helt fint når jeg som idag rent faktisk har haft uendeligt LIDT travlt. Dog har jeg en klar plan om ikke at lave et nummer som idag, hvor jeg ikke fik tjekket togtider ordentligt, vågnede om natten alt imens det gik op for mig at bilen ikke duer og toget ikke kører. En rask beslutning blev at cykle - godt jeg var oppe i god tid... 25 km er da også en slags motion.
Det øser ned og vi tjekker tag og flisegange, kælder og brønd. Indtil nu stor tilfredshed med det hele. Desuden endnu større tilfreds over 4 børn der sprang ind i deres elskede hverdag. Eneste lille sten på vejen denne uge har været at komme ind i putterytmer og sovetider. Der har vi lige skruet lidt ned for børnenenes medbestemmelse. Det er lykkedes så godt at min læserytme fra ferien (5 bøger - ikke sket de sidste 9 år...) stadig holder og kan foregå med god samvittighed fordi opvaskemaskinen efter aftensmad rent faktisk er pakket og igang inden 21...

Når hverdagsugen skydes igang mandag må hovedprojekterne være ;
- indkøb i ikea (min bror siger der er kommet nyt katalog - det skal jeg baaare liiige ind og hente...)
- en undulat sættes til salg (nogen der kender nogen...? please?...)
- finde penge til ny bil (stor, billig bil, komfort til 6 personer og ingen fremtidige reperationer!)
- arrangere en 7 års fødselsdag( 10 drenge til bål, en familie til poolparty, gaver der skal fixes)
- løbe en tur (de 25 km må følges op)

we´re back part 1

2010-08-08T21:51:00.002+02:00

Vi er hjemme. Efter uger med oplevelser i læssevis, gensynsglæde i massevis og sjov og ballade i bunkevis. Vi har nydt livet og hinanden, med alt der hører med.
Her et billedudpluk - naturligvis...

we´re back part 2

2010-08-08T20:51:00.003+02:00

we´re back part 3

2010-08-08T20:34:00.005+02:00

morgencirkler

2010-06-08T10:34:00.003+02:00

Selvom morgenmaden stadig står fremme og der ikke er taget hul på en eneste fornuftig gerning idag, så må jeg alligevel et smut herind og opdatere lidt. Dvæle lidt ved andres spændende blogs, for at opdage hvor stille der er på min. Jeg synes at kunne sige - det er bare ikke en sommer beskæftigelse at sidde ved sin PC og berette om stort og småt. Når sommeraftenerne med deres duft, stilhed og stemning er over mig, så sidder jeg hellere ude med tæerne under et tæppe, kratter lidt i jorden, tilser mine nyplantede ramsløg eller... Igår var der vandpibe under halvtaget kl 23, i silende regn - det var også meget sommeragtigt. Men lige nu, hvor solen endnu ikke har overtaget over de tunge grå skyer, er det rart at sidde inde og kigge ud. Selv Carl er helt tilfreds med det. Han er ellers svær at holde inden døre efter vi er flyttet. Hver morgen sjokker han ud og skal se til fuglene, mærke jorden, pjaske i pytterne eller hvad der nu byder sig udendørs. Idag dasker han rundt herhjemme, nyder at ordne og gøre ting uden indblanden.
Igår havde Esther og jeg en dametur til Hillerød, der skulle prøves tøj og sko, solbriller og alverdens andet dims i 3 års tempo. Hun mente alle skulle have noget nyt, så der er nu nye strømper og andet praktisk i de flestes skuffer. Helt vidunderligt at have hende for sig selv. Jeg tror det var gensidigt. Efter en programfyldt og dejlig weekend kan man godt lige trænge til at mærke hinanden.
Min fødselsdag blev fejret og vejret nydt med veninderne i søndags. Jeg nød det gevaldigt! Nu ligger der fine gaver overalt på mit skrive bord, nogle så fine at jeg slet ikke ved om jeg kan finde ud af at bruge dem. Vender og drejer i mit hoved om jeg skal tage den nye lækre pung og taske i brug - jeg har jo noget der kan bruges? Er det mon kun mig der ofte synes ting kan være så "nye" at de lige skal et par uger i tøjskabet før de føles rigtige? De praktiske og økonomiske argumenter vejer tungt her, de spærrer måske for det sjove? Når man tænker i genbrug og billige løsninger hver dag er det næsten svært at nyde en ny mascara. På en måde er det vel også lidt for langt ude. Tror måske bare jeg skal igang med det hele, for ikke at ende i den alt for kedelige ende. Måske kan det også have lidt at sige at jeg ikke har været i bad i 2 dage, så passer en lækker åleskindspund ligesom ikke til fleecetrøjen og joggingbuskerne.... Kan være jeg skal starte med hårkuren der står med sin flotte pink farve foran mig.
Sommerferieplaner ligger snart foran og her er der mange der glæder sig. Det bliver med Lejr ture, kanoture, lidt telt og så selvfølgelig vores retræte sted - Heivind. Op til sommerferien er der altid tidmæssig trængsel, masser af afslutninger, samtaler, møder og ting der skal rundes af. Jeg har de næste uger mange aftener besat da vi er ved at ansætte ny præst i byen. En spændende og vigtigt proces som jeg synes det er dejligt at være en del af.
Mine lækre unger får dejlige ord med på vejen, senest Otto til skole hjem samtale - det er en sand fornøjelse når man oplever sit barn trives, have gode relationer, være glad i sin hverdag og have positiv indvirkning på sine omgivelser. Selvom jeg selvfølgelig ved lige præcis hvor fantastisk han er, så er det rart at andre sætter ord på det for mig en gang i mellem. Jeg svævede hjem...
Øyvind har 7 ugers ferie - den heldige kartoffel, men jeg kan garantere at han ikke kommer til at sove ugerne væk. Han har masser af projekter og ideer, turforslag og andet der skal findes tid til. Lur mig om han ikke får brug for et par dage lidt på langs når han endelig når til feriedagene. Det har bestemt været et år hvor der er brugt mange kræfter på hans arbejde. Jeg er lykkelig for at han har sit brænde, sine små pusterum med flækøksen, hvor han lader op og får renset hovedet godt. Han er bare mere glad nu end da han var mast inde i lejligheden med et rengøringsjob på samvittigheden....
Nu er vi klar - ud skal vi, og derfor farvel.

prioriteter

2010-05-20T09:54:00.004+02:00

Jeg kan ligeså godt indrømme det - jeg elsker at være alene hjemme! Der er en fantastisk ro til at se tingene i et nyt lys, fred til at tænke tanker, plads til at vælge stol, mulighed for kun at lave frokost til 1... Dertil kommer den store familiemæssige fordel, at jeg som regel får skudt de værste bunker af opvask, vasketøj og andet almindeligt rod til hjørne, forberedt lidt aftensmad og indkøb - alverdens ting der ikke er sjove for børn.
Idag skal jeg lige sparkes igang. Synes det var en hård men også god aftenvagt igår, travlheden er velkendt, men den bliver en særlig ubehagelig faktor når den skal kombineres med afskeden på livet for et menneske. Jeg trådte lige midt ind i en ukendt families liv, værsgo - dan lige rammen for en værdig og god afsked med alt hvad det rummer. Den fortættede stemning, de spørgende øjne, vægten af de ord der siges - det er fantastisk. Når ens arbejde lykkes ved man det. Alle de gode ord og kram varmer, men inderst inde kan man mærke når tingene falder på plads. Og når man har stået der og været helt tæt på en families sorg, tanker og tilbageblik, der hvor det altid betaler sig at spørge om de sværeste ting direkte, der hvor nogen falder grædende sammen, så kommer mange ting i perpektiv. Så idag er der lidt eftertænkssomhed i stemningslejet, på en god og fredfyldt måde. Jeg vil prioritere rigtigt i livet, huske og glæde mig over alt det jeg har, jeg kan blive svimmel ved tanken.
Om et par timer kommer de store hjem. Har lovet dem en tennis match - vi har meldt os i den lokale klub. Inden da vil jeg gøre klar til søde Petra kommer og gør rent. Det kan også være gode prioriteringer tænker jeg...
God dag

natlig tankestrøm

2010-05-12T23:49:00.006+02:00

En lang weekend nærmer sig, og der er indtil flere her der har svært ved at sove fordi gode ting er i sigte.
Regine og Otto har sommerfulge i maverne der har vokset sig store de sidste dage, for nu er vi lige ved at være fremme ved en at årets største og mest betydningsfulde traditioner - Mørkholt med Farmor og Farfar, samt 3 dejlige kusiner fra Skjern. Det er fantastisk at opleve hvordan børn ofte glæder sig allermest til det de ved hvad er, og til at være sammen med mennesker de ikke kan få nok af! Denne gang skal de tilmed være lidt globetrotteragtige og opleve at tage alene til Jylland(eller sådan føles det næsten for mig. ) For i morgen sætter vi de to på toget sammen med Øyvinds faster - og 3 timer senere bliver de trukket ud af toget af Farmor og Farfar.
Jeg har smurt madpakker og lækkerier, spil, tegnegrej, købt nye blade og tjekket det hele sirligt igennem et hav af gange. Tænk hvis de skulle mangle noget! Underligt hvordan jeg pludselig synes at 3 timer er som at sende dem om på den anden side af kloden. Det er med lidt sommerfugle i maven her også. Og med et er jeg ikke i tvivl om at den mobiltelefon Regine fik lov at få for et par måneder siden er det helt rigtige... De kommer til at klare det perfekt. Faktisk er jeg så stolt over at de vil! Vejen hjem bliver med børneguide toget - dvs ingen kendte voksne. Jeg gyser lidt, men helt ubemærket, for dem det handler om er helt tilfredse med den ordning, og har uden min opfordring sagt " jamen mor vi passer jo på hinanden" Og det er den bedste forsikring jeg kan få.
Jeg har tænkt at blive oppe lidt endnu selvom det netop er blevet en ny dag. Der er svært at føle sig rigtig søvnig når man er vågnet kl 14.30 i eftermiddags ovenpå et par nattevagter - vel nok det eneste tidspunkt i mit liv hvor jeg reelt ikke kan falde i søvn.
I stedet kan jeg sidde her og glæde mig til den weekend der ligger foran, imorgen KBH rundtur. Dvs besøg hos Onkel Jørgen på hans nye bopæl, til Hovedbanen, besøg hos venner i Valby, hjem og være bare 4. Glæder mig til det hele, eneste lille mistænkelighed overfor dagens projekter i morgen er, hvorvidt det blever krise at køre rundt med stor trailer med en seng inde midt i hovedstaden hele dagen. Men hvad gør man ikke for gratis ting...
Fredag er der lidt arbejde at klare, mormor hygge og en tennisklub der skal besøges. Vi har fået os et familiemedlemsskab der skal tages i brug.
Lørdag er der kærestedag, de små tager med Mormor i ZOO hvilket efterlader de to gamle her med intet andet end hinanden. Det bliver den rene luksus. Ikke at vi har taget stilling til noget som helst af hvad vi skal lave. Måske en masse spændende, måske slet ingenting! Hovedpointen er - den dag er det kun vores behov!
Søndag er der dåb for lille Toke - det glæder vi os til.
Bunkerne med vasketøj har jeg næsten klaret idag. Jeg måtte lige holde en kort pause efter en monster edderkop kravlede ud af bunken med blåt. Det er så vildt hvor store dyr der lever her nede ved jorden! Jeg er normalt ikke sippet med edderkopper, men dem der huserer her kan skræmme enhver. Lige med undtagelse af Carl forresten. Han tager fat hvis han kan fange dem. Det er hans huslige pligt for tiden, at indfange levende, eller dræbte edderkopper og få dem ud hvor de hører hjemme! Jeg arbejder lidt på at få gjort op med ubehag ved at røre ved regnorme, biller og den slags. Synes det er skræmmende at jeg har udviklet den form for sippede fornemmelser. Jeg vil tilbage til min indre stenalderkvinde, have landmandsblodet igang - bare stoppe et typisk kvindeligt problem! Desuden er det uendelig upraktisk når man er haveejer og mor! Men lige nu er edderkopperne altså lidt for stor en udfordring...
Det er husejerlivet derimod ikke. Vi elsker det. Det her er den helt nede på jorden provinsagtige drømmeting - et hus med en have, børn der løber ude til tusmørket falder på, cykler, huler, bolde, brænde, og andet rod i haven der vidner om stor ibrugtagning af denne! Børn der inviterer hinanden til at sove på deres værelser (hvilket Regine og Otto har praktiseret i 1 måned nu) togbaner og legoinstallatiner der får lov at stå fremme fordi der er masser af andre pladser at bruge. Rod der ikke nødvendigvis kræver at man tager stilling til det, for der er skabe og hjørner nok at sparke det hen i! Kældedyr der larmer, børn der hviner og griner, voksne der kalder og forsøger at få et ord indført, 6 mennesker (mindst) der hver især har vigtige ting at delagtiggøre de øvrige i, telefoner der ringer, helst det altsammen midt i spisetiden. Det er mit liv, i denne ramme - det passer mig så fantastisk godt! Det er en perfekt landing.
Tankestrømmen må vist slukkes for nu - et par tasker og madpakker skal vel lige tjekkes en ekstra gang! Desuden kunne lidt tv tid være helt i orden...

kreativ rekreation

2010-05-05T01:03:00.003+02:00

Jeg er vild med den have - jeg tror jeg er ved at få mig en ny hobby og passion. Det er ufattelig så meget mental afslapning lidt jord, en spade og bunker af havearbejde kan føre med sig. Skvalderkålene har jeg idag indgået en overenskomst med - hvis de holder sig fra mine (få) men nu gennemgravede bede skal de til gengæld få lov at nyde sommeren i fred og ro. Et par af dem kan endda få lov at ende i kaninernes maver - det må da være en happy end på et skvalderliv. Jeg er sikkert ikke den første haveejer der med oprejst pande mener sig i stand til at komme overens med masserne af ubudne økogæster på matriklen. De må gerne være der, jeg vil bare bestemme... Jeg har tilmed valgt at være lidt glad over deres optræden. For det giver anledning til at være med på en helt ny havetrend jeg hørte om forleden. Gorilla gardening. Et fænomen opstået som modkultur til alt pænheden, de nyklippede hække, græsplæner uden mos og mælkebøtter, de velordende bede. Så idag er man VIRKELIG trendy hvis man ligefrem PLANTER ukrudtsblomster. Så kan alle se man er bevidst, har holdning til sine omgivelser - er smart... Jeg kan mærke jeg er ved at være for gammel til at gøre mig klog på den slags underligheder. Jeg nyder bare min have. En kæmpe gorilla park. Ukrudt og nyplantede roser i jordnær forening.

Hanne - nu på 10. time på job - godt de sover...

et par grunde til at jeg elsker påskeferien

2010-04-12T00:21:00.001+02:00

lal

2010-04-06T12:19:00.007+02:00

Vel hjemme efter dejlige påskedage i Norge. Det var meget tiltrængt, og har været ganske energigivende for os alle. Efterveerne fra feriedage er altid lidt svære at æde sig gennem og det var bestemt heller ikke karske friske skoleelever jeg sendte afsted i morges. De har sovet længe hele ferien, hvilket i vores verden er til mellem 8 og 9! Men nu er vi skudt igang, og det glæder alle sig heldigvis også til.
Vi har haft sne i læssevis, og lidt mere sol havde været ønskeligt. Men vejret kan ikke tage fantastiske feriedage fra os. Med rigelige mængder af familiesammen komster, børn der leger og sover sammen på skift, bål, skiture, en glødende varm jøtul ovn på arbejde indendøre.
Kort ferieupdate:
SPIL : settlers, 10.000 og bezzerwisser i de sene nattetimer.
MAD : igen alt for meget...
TURE : i blandede hold og afstande. Jens var den der fik tilbagelagt flest kilometer.
BØRN : glade, beskidte, masser af påskeguf, sneleg fra morgen til aften, i stor trivsel alle 4.
VOKSNE : ingen hytteprojekter, kryds og tværs, bøger og bagning.
Mest brugte kommentarer : "Esther hør efter når Carl siger nej", "Er du STADIG forkølet Jens", "hvorfor har vi ikke noget slik med farvestoffer?" , " skal vi spille?" "hvor er..."?

Jeg startede ud med en aftenvagt i går, og var sandt og sige aldeles uoplagt. Det var dog heller ikke cremen af min formåen der viste sig - indrømmet. Men med en godt kollega kan ferienedtur vendes til en ganske god og fornøjelig aften. Faktisk så meget at et par ord der faldt har spøgt i mit hoved hele dagen idag. "vi redder mennesker Hanne, det er vel det vigtigste overhovedet?" Og midt i alle beklagelserne over arbejdsvilkår og tanker om jobskifte forstår jeg - at mit job selvfølgelig er det bedste i verden. Rammerne og alt det udenom kan sættes på brokke dagsordenen, men kernen, menneskelivets opretholdelse, den er årsagen til at timerne væk fra familien overhovedet giver mening, og den skal jeg lige ind og mærke en gang i mellem.
Og når jeg så IGEN bliver mindet om min egen menneskelige rigdom, fordi jeg IGEN bliver husket, kendt og præcenteret som "hende med de 4 børn" på arbejdet, så er den lalleglade Hanne sluppet løs. Jeg blev sågar spurgt igår af en af lægerne da han hørte om mine 4 unger; "er du mormon?" Er du så fra vestjylland?" "Er du så bare skingrende skør?" - da han hørte det var med samme mand tav han...
Dagens endnu eneste fornuftige gøremål var at tage en tur i netto og fylde bagsmækken op med forsyninger. Da jeg på p pladsen løb vognen igang og hoppede op på den for at nyde farten forstod jeg på det ældre ægtepar der så mig, at det vist ikke helt var passende. Nogen gange kan man i sin lallegladhed godt glemme at man ikke er 12 år mere.
Så måske er det tid til at træffe valget mellem en middagslur og får indhentet de sidste dages manglende timer, eller tage fat på oprydningen.
zzzzz
Hanne

stue

2010-04-06T11:09:00.000+02:00

køkken

2010-04-06T11:07:00.000+02:00

børneværelser

2010-04-06T11:05:00.000+02:00

F for fredag

2010-03-19T09:06:00.007+01:00

Fredelig fredag, får fantastisk flad forældre frydefuld frem for først og fremmest at få forberedt ferie og fødselsdage.
Vi træner bogstaver. Vokaler er der styr på, så konsonanterne huserer for tiden. Otto har travlt med at lære. Han kan allerede læse små sætninger! Hvor skal mine unger dog ikke ende - i forhold til mine kundskaber i børnehaveklassen er de langt forud! I min erindring lærte vi forskel på grøn og rød mand, hvordan man biner snørebånd og den slags. Men i virkeligheden interesserer det mig ikke så meget hvor hurtigt de kan læse, hvor gode de er til matematik, hvor pænt de skriver. Alle de positive tilbagemeldinger på deres smittende humør, sociale overskud, trivsel og gode selvværd fylder langt mere. Jeg fatter ikke hvordan det lykkes - vi er så heldige, velsignede og måske også dygtige. Og så kan vi ligeså godt indrømme, at vi selvfølgelig bare har de bedste børn der findes!
De er afleveret alle mand. Regine og Otto nåede ikke bussen, og kom løbende næsten grådlabile hjem. Så istedet for en rolig morgen for mig og de små med bøger og brændeovnshygge, måtte vi hurtigt i tøjet, og afsted. Det passede mig i virkeligheden godt, for jeg havde lige ramt det røde felt, da jeg opdagede hvor meget mine 2 rollinger havde nået at tegne på mit gulv, mit, køkken, mine vægge, møblerne - med tusch. Nu sidder jeg mest og er glad for at jeg har nået at vaske det meste væk inden ø kommer hjem - eller rettere det der KAN vaskes væk. Han bliver ikke glad... Vi nåede da at bo her næsten 3 uger uden nogen havde tegnet på væggen. AARRRGGHH hvor irriterende!
Når den så er ude af systemet så er dagen jo egentlig ganske god. Jeg fik både tid til kaffe og snak i børnehaven, masser af krammere - også fra forskellige 1 meter høje venner og veninder. Nu er der så mange timer til vi ses igen, eftersom jeg er den heldige vinder af en aftenvagt og en dagvagt. Jeg er lidt træt på forhånd, men har heldigvis erfartet, at det altid føles tungere at skulle afsted på arbejde end at være der.
Vi ser ufatteligt frem til næste weekend hvor vi tager til Norge. Vi trænger! Længes! Glæder os! Der er ingen projekter, bare at være, komme ud og lege, finde god placering til dagens bålhygge, vafler hos oldemor påskefrokost med farmor og farfar, kusinesjov og den slags opbyggende ting. Mormor og Jens tager med - det samme skal spil og gode bøger. Det kan kun blive godt! Øyvind har fået tjekket bilen, og fået ord for at alle dens underlige lyde og bump ikke har nogen nævneværdig betydning... Så kan vi fint leve med at skydedøren ikke kan åbne, og vinduesviskerne danner gummivifte i vinden. Hvis den tilmed får lov at blive støvsuget og shinet lidt op, så tror jeg også Regine tør køre med...
Jeg har besluttet at nu gider jeg ikke rydde op i kasser og tage stilling til flere hylder og placeringer af dims før efter påske. Det giver lidt ro. Desuden tænker jeg på om vi overhovedet har brug for alt det der står ude i garagen. Egentlig håber jeg det ikke. Skal jeg være realistisk så bliver meget af det nok først kigget igennem når næste vinter kommer. Foråret lurer lige om hjørnet, og så trækker haven nok en del mere end at stå begravet i en mørk garage. Egernet springer rundt og graver ting op af jorden der endelig kan findes efter sneen er smeltet. Duerne flakser i træerne og solsorten hopper rundt og tager for sig af de brødkrummer ungerne lægger ud. Det er i min have!!!
Jeg må afsted efter et par fødselsdagsgaver - har ikke været i andet end byggemarkeder siden juleindkøbene! Så jeg ved at jeg kommer til at stå med følelsen af at se ganske lurvet og anno 2008 agtig ud. Jeg blevet så meget husejer at jeg til enhver tid vil prioritere et nyt brusehoved frem for nye cowboybukser. Parcelprinsesse...
God weekend til jer derude. Dem der efterspørger billeder kommer til at vente lidt. Ellers må i komme og besøge os - det vil vi så gerne!

landing

2010-03-06T22:07:00.006+01:00

Endelig. Selvom rækkerne af ting omkring mig der manlger landingsplads er enorm, kan tankerne på dem ikke overstige lettelsen over den mentale landing der er sket denne uge. Vi er endelig her, vores nye hjem, rammen om nuet fremtiden og et helt ualmindeligt liv for 6 der er deres helt egne, men allermest hinandens. Vi glæder os!
Der er mange ting der er blevet lovet, sagt eller usagt. Personligt har jeg 2 temaer der vender tilbage.
1. Jeg gør det ALDRIG igen. (missionshus rengøring, istandsættelse af hus, arbejde og 4 børn - den kombination kan faktisk ikke anbefales)
2. Mener jeg nogensinde igen at være træt, skal jeg blot ane og huske de sidste måneders totale udmattelse! Alt vil blegne.
Vi har knoklet, arbejdet, hoppet af glæde, raset af irritation, besluttet og bestemt. Benyttet os af et fantastisk frivillig korps, udskudt alt der ikke vedrørte hus, børn og dagligdags overlevelse. Nu er vi egentlig godt færdige med det. Altså i hovederne. For fysisk skulle jeg mene der er en ting eller to at gå i krig med... Men nu skal vi bo - og hygge os, invitere, sidde os to voksne ved brændeovnene. Tale om andet end håndværkere, armaturer, tidsfrister og regninger. Lade ungerne løbe ud og ind, op og ned, råbe og regere, ikke være i vejen.
Her er så lækkert, hyggeligt og mest af alt hjemligt. Der er stadig lidt honeymoon stemning over at være her, nye kroge der opdages, lysindfaldet gennem rummenes vinduer, udsigten, lydene duften og mulighederne!
Ovenpå et dramatisk opløb op til flytningen med gulve der knapt hvade tør lak på, var det en skøn dag i lørdags at opleve 11 friske mænd (og en enkelt kvinde) pendulere op og ned af trapperne, stå på trailerlæs ned af Larsensvej og læsse alt vores jordiske materiel af og ind. Hvad der tog dagevis at pakke ned tog 2 timer at transportere. Hvor lang tid mon det tager at pakke ud? Vores ledning til pc fandt vi i forgårs, Esthers vinterstøvler er endnu ikke dukket op. Til gengæld har vi fundet en del lånte sager der nu står klar til retmæssige ejermænd når vi ses.
Mandag morgen kom Ø ikke ud af sengen, havde fået et mega hold i ryggen. Jeg havde ferie og en klar forventning om at komme videre med kasser, hylder skabe og andet vigtigt, og om aftenen havde jeg mistet tålmodigheden, og vel egentlig også fået ret ondt af ham. Ihvertfald kom han op til vores lokale klinik rundt om hjørnet og fik knækket lidt led og muskler på plads. Med godter fra medicinskabet og rygøvelser foran en varm brændeovn er han vist klar igen. Så klar at han er taget til Prag på mande tur med David. Det er ham utroligt velundt ovenpå et par hårde måneder. Det lille skind har både tabt sig og haft syge dage. Men mon ikke lidt mandesnak og billige tjekkiske øl kan fylde energi kontoen lidt op. Mit eneste krav er at han kommer udhvilet hjem! 3 nætter uden børn der skal tisse, har drømme, bøvler rundt eller bare vil lægge under voksendyne synes jeg forpigter!
Jeg vil lave en stensikker landing i sengen om lidt. Med 3 velduftende unger der har varmet dynen op for mig.
H

2010-02-02T23:53:00.004+01:00

Elsker at have udsigt til 2 fridage.

Elsker ikke at arbjede 12 timer aften og nat.

Elsker at ungerne har snefri.

Elsker ikke at der derfor skal skovles i morgen.

Elsker at blive banket i wii bowling af mine store unger.

Elsker ikke at min mindste har voldsomme drømme.

Elsker at tænke på hvor fint vores nye hus bliver.

Elsker ikke at tænke på hvordan alt her dog skal blive sorteret.

Elsker at det snart er fastelavn og kostumeopfindertid.

Elsker ikke at skulle arbejde når det fejres.

Elsker at mine børn har vinterrøde æblekinder.

Elsker ikke at Esthers støvler er for kolde.

Elsker at der findes så mange hjælpsomme mennesker.

Elsker ikke at jeg for tiden ikke er en af dem.

Elsker de 5 der sover ovenpå.

Elsker at jeg nu skal derop.

sammentræf

2010-01-27T12:39:00.002+01:00

Tænk mens denne overskrift blev tastet ringer Alme skole og siger Regine er syg og skal hentes. Det er så 2. barn derude fra idag jeg henter... Eller det vil sige lidt efter ringer en sød forældre som også står med snotplaget barn og spørger om hun skal tage min med hjem. Kan man spørge om hun ikke alligevel skal smide sin foran tv og så ligeså godt kan huse et par stykker af mine? Fik jeg sagt vi er ved at være TRÆTTE af sygdom. Ovenpå en uge med snot og hoste i alt for store mængder samt elendige nætter er jeg ved at være temmelig lang i kødet. Og pleje af egen forkølelse får lige præcis den tid det tager at køre hjemmefra og til infektionsmedicinsk afdeling.
Tilmed startede en ellers fin morgen efter en fin aftenvagt med, at bilnøgler var væk og en planlagt smuttur med de små til børnehaven istedet blev en kamp med snemasserne. Netop nået frem, godt irriteret og gal i skralden over al den TID der gik ringer de fra Alme, 1. mand hentes med ørepine. Ingen bil og INGEN tid til den slags. Idag var min eneste alene arbejde i huset dag denne uge. Jeg havde glædet mig - ville gerne ordne mit fremtidige hjem lidt og nusse om det nu hvor det står uden vinduer - i snestorm! Håber den murer har fart på... Og at vinduerne kommer til tiden og -og -og.
Altså det er vist ikke for stor en indrømmelse at gøre og sige at vi er pressede. Og som følge deraf trætte. MEGA trætte. Ø og jeg møder hinanden i døren, jeg konstaterer at han ikke er blevet klippet i 2 måneder, at det ser underligt ud, dropper tanken om at det bliver anderledes foreløbigt. Håber at jeg ikke ser helt så underlig ud, haster videre. De vigtigste dessiner om status med børnene, huset og ting der helst skulle have været husket og gjort i går - altsammen på SMS.
Der er ikke en eneste god grund til at sætte sig og tjekke facebook og veninde blogs, men efter at have brugt tid og kræfter på at skrabe sne og opdage at de første m2 var dækket igen inden de sidste var ordnet - ja så smed jeg alt over bord. Sidder her indtil Mario er blevet fladmast på Wii og ungerne trænger til noget andet. Det bliver sikkert en film...

lokumssnak

2010-01-20T22:30:00.005+01:00

Altså det er ganske bestemt ikke småting der vælter ind over disken her fortiden. Materielle udpluk som nye hårde hvidevarer, vvs regninger, en af hver fra hylderne i STARK. Det kan man glæde sig længe over. Dertil kommer alt det hyggelige såsom - grankusiner der fødes, børn der møder nye venner, voksne der nyder stille kaffetår. Alt det kedelige - børn der er syge, forældre der planlægger hjemmedage og skifter vagter ud, luseplager der ingen ende tager, vasketøj der aldrig når længere end tørresnoren. Almindeligheder.
Dagen idag kunne byde på væltede lokummer - overført og konkret betydning. Hvem havde for et par måneder siden regnet med at sygeplejersker rundt om i landet skulle diskutere fyringsrunder, være lidt i konkurrence, og se sig stavnsbundet til den afdeling de er på. Godt vi fik lånt de penge til hus i november! Ikke at jeg oplever at sidde yderst på taburetten, men det er bestemt ikke fordrende for et godt arbejdsmiljø at vi idag får stillet i udsigt at 3 fyres næste uge. Med belægning det sidste år på 115 % - vi kan ligeså godt lave noget mindre... Så er den spand tømt.
Og så er der alt det helt almindeligt ualmindelige hjemmekaos. Som når familien her på 6 tager et smut i Silvan en træt dag lige før spisetid. 2 skolebørn der leger fange og råbeleg, 2 mindre med hver deres vogn foran sig der forsøger at følge med. Ikke underligt at der ikke var en eneste sjæl i Silvan samtidig med os. Og når Esther så lige brillierer med at klovne rundt og lave sjov i sanitetsafdelignen så er der dømt et stort UPS. Således blev en "jeg tør stikke hovedet i toilettet" leg brat afbrudt da lokummet væltede og lå i fine knuste dele. Tak til de søde folk i Silvan for stor forståelse, overbærenhed og ikke mindst oprydning... Ungerne opførte sig faktisk eksemplarisk - ihvertfald de første 2 minutter efter. Som jeg sidder her nu fatter jeg ikke at vi nåede helskindet gennem Netto umiddelbart efter.
Jeg elsker det kaos - kan i øjeblikke tro at jeg helst var det foruden. Men det afføder altid sjov og ballade, larm og hurlumhej, brok og pjank. Det trækker tænder ud, tager og giver energi. Vores liv i en nøddeskal.
Og når man selv er fjollet nok til at lære ungerne at sige flatusafgang, så er lokumsringen ligesom sluttet!
Godnat

2010-01-07T21:31:00.000+01:00

månedens fridag - imorgen kører vi løs igen

2010-01-07T21:20:00.003+01:00

Der er travlhed i den familie jeg bor i. Hvis man vil vide hvorfor kan man lægge vejen forbi vores kommende hjem. Måske der vil brede sig lidt chok over dets tilstand, da der på store arealer netop nu ser ganske ubeboeligt ud. Der er dog kun optimisme at spore her, nogle mener at der bare skal gøres lidt rent og fjernes malerbøtter fra gulvet. Jeg ville nu være glad hvis der fx kom et køkken. Men sådan afhænger alt af øjnene der ser.

Dagene er fyldt med alt muligt hus-agtigt, det er helt ufatteligt hvilken viden man pludselig får brug for at besidde - og tankevækkende hvor lidt man ved inden for andre fagområder end ens eget! Knofedt og fridage er der hårdt brug for, hjælpende hænder ligeså.

Men idag er den gået helt modsat for mig. Jeg hev Esther med til ren veninde hygge i Asserbo, en legekammerat for hende og en opløftende veninde formiddag til mig. Bagte boller og hentede de store tidligt, og overgav mig til konkurrence med WII og 2 hoppende unger. Aftenens grin var inspireret at desserten, det skal i lige se. Det går op for mig nu, at den nagende tanke om hvad jeg kunne have nået i huset idag slet ikke er værd at bruge kræfter på - vi flytter alligevel! Og så giver jeg den lidt ekstra gas i morgen på ENDNU en fridag.

Glædelig Jul

2009-12-23T23:29:00.001+01:00

Redaktionen holder juleferie ovenpå en travl december.
Alle ønskes en glædelig juletid.

travl trivsel

2009-11-29T22:01:00.003+01:00

Jeg kan ikke vente med at komme frem til mandag. For efter mandag kommer tirsdag, og når klokken der slår 12 står der 2 topparate kampklædte husejere, der trippende og arbejdsparate står foran Larsensvej 15a, klar til at indtage deres nye base. Fik jeg sagt vi glæder os. Nok sådan cirka 1000 gange - men bare lige så i ved det - vi kan ikke vente!
Så arbejsdagen i morgen skal bare lige overståes, et par juleindkøb og middag hos mor i Hillerød. Derefter står den på 4 fridage, og de kommer til at foregår i arbejdstøj skal jeg hilse og sige! For når først den husnøgle er min, så skal der knokles med taiwanplader, grundrens, køkkenlåger og den slags, derimellem en del pendulfart mellem de to adresser i Græsted. Vil nogen i kontakt kræver det hurtighed, for jeg har tænkt mig at være i fart!!!
Weekenden har vi nydt herhjemme, med Farmor og Farfar som gæster og dejligt selskab. Julemarkeder, juletræstændinger, adventslys og gaver - det er vel egentlig ved at være juletid? Jeg har lidt svært ved at forholde mig til det når alt i mit hoved orienterer sig mod EN ting - MIT HUS! Men jeg kunne dog selv se at det praktiske var ved at tage lidt overhånd da jeg sagde til Regine der gerne ville pynte til jul - "nej vi gider ikke finde for meget frem, vi skal alligevel snart flytte". Den går ligesom ikke. Så nu er der pyntet - særligt på hendes værelse!
Dagen idag har været lidt luksusagtig, for jeg sov så længe at det tog mig mindst en halv time at kunne se ud af øjenene af bar hævelse. Faktik er man jo slet ikke frisk nårman sover 10 timer i streg - man er bare i en anden verden! Det sker ikke foreløbigt igen. Efter den lange opvågning må jeg dog sige at det var temmelig behageligt. Tak Mand!
Desuden fik jeg mig en lang gåtur, med kun en sovende Carl at forholde mig til, hvilket i min verden er at betragte som alenetid. Så blev der sandelig tænkt tanker, næsten uforstyrrede bønner kunne sendes opad. Hvilket privilegie. Og mens jeg traver afsted kan jeg nyde natur og ensomhed, rådyr, hare og naturlugte! (egentlig utroligt at der var så mange frimodige dyr når man tænker på den larm vores 12 årige barnevogn trækker med sig - men ok, jeg sneg mig heller ikke helt ind på nogen...)
Og mens jeg går der og nyder min uforstyrrede tænketid, slår det mig at trivsel og tidspres hænger uløseligt sammen i min verden. Står tingene for stille bliver jeg rastløs, arrangerer, går igang, finder på. Så selvom jeg måske ofte her på bloggen sukker over travlhed og mange opgaver, så er det for det meste min helt egen skyld! Og udtryk for stor lyst til det hele, trivsel og udlevelse af det liv der er mit. Det er fantstisk at slappe af, men det betyder ikke at sidde i sofaen en hel formiddag. Det kan jeg ikke! Måske har jeg taget lidt skade af alle mine mange børn kombineret med de gener jeg nu en gang ikke har haft indlydelse på. Synes at kunne spore noget hos de øvrige i familien... Nå men tilbage til tanken - jeg har det godt! Alt det der bliver travlt med de næste måneder har jeg valgt, det er mit - jeg går frejdigt igang.
Det er forbundet med stor lykke når det meste synes at gå op i en god forenelig helhed, familie, fritid, job og alt det andet vigtige! Humøret står sin prøve nar man for 4. morgen i træk skal med toget kl 6.26 fort at komme på job og jeg var ret sikker på det ville slå bunden ud af mit humør - men jeg var flyvende! Måske handler det om at jeg har fantastiske kolleger, og griner højt, længe og meget på mit job! ( og så har chefen fået ad vide at vores hjemlige system ikke er gearet til den slags arbejdstider! lad mig få nogle vagter og fridage tak!)
Når jeg alt i alt kan konkludere, at fra min verdensnavle er livet godt og i rigtig retning kan jeg vel ikke finde på andet og klage over end at det regnede på den gåtur...

Eftermiddage i november

2009-11-26T21:03:00.003+01:00

Der er røget en fortand idag, og det skal da publiceres.

Esther sagde efter al den virak og opmærksomhed der gik til storebror

" Mor mine tænder sidder dårligt" " du må tage dem ud nu..." ¨

Og Regine rev resolut en hjørnetand ud inden sengetid - formentlig ved tanken om at tandfeen med sansynlighed kommer i nat.

Der er lavet dekorationer i stor stil, hver en vindueskarm er fyldt! Og midt i alt den grønne aktivitet siger Otto ; " Mor det her er altså ret tv2 venligt ikke?"

mørke eftermiddage - masser af lækkerier.

Det bliver jo tidligt mørkt...

lad os så komme videre...

2009-11-22T21:40:00.003+01:00

Alle aftaler denne weekend blev aflyst pga hoste, feber, mathed, hovedpine og andre dårligdomme der karakteriserer influenzaen - og Øv hvor var det trist at sande i fredags. Men ligeså god kan beslutningen føles nu, for der var ikke blevet meget fest over det med den matte deltagelse der kunne stables på benene herfra. Der trænger gevaldigt til at blive ryddet ud, skiftet sengetøj, gjort rent, få alt det dårlige luft renset ud! Få sygdom sendt på farten videre ud hvor den kan bidrage til pandemien. Nu har den gjort rigeligt besøg her, og vi vil undlade at sige tak. Eneste tilbage på virusvognen er Esther der har haft feber idag, men hun har bedyret at hun er frisk i morgen for hun og Rakel skal cykle hele dagen i børnehaven. At hun har brug for en hjemmedag mere og at Rakel også ligger syg lader ikke til at kunne ændre hendes beslutning. Vi prøver igen i morgen.
Og der skal jeg altså udenfor, oppasser på feberbarn eller ej. For mit humør har det ganske skidt med at lumre rundt i de samme cirkler, hvor hovedparten af bevægelse består i at samle børn eller ting op fra gulvet, bøje sig over opvaskemaskinen, eller traske til køleskabet endnu en gang. Jeg bliver helt fortumlet af at forholde mig til ambivalensen mellem totalt afslapning og nyde ungernes små projekter, udtryk og gøremål uden at skulle nå andet, og så samtidig have en forfærdelig trang til at komme UD og VÆK for nu KAN jeg bare ikke læse "willi i svømmehallen" med indlevelse en eneste gang mere. Det er fantastisk at Carl kan sige BOG, men samtidig vildt belastende at det bliver sagt konstant mens reolernes indhold bæres fra den ene voksne til den anden. Hele tiden! Måske keder vi os bare lidt alle sammen. Mig inklusiv.
Jeg plejer at kunne nyde dage uden de store planer og oplevelser, fordi de sjældent kommer forbi, men mange i rap gør mig rastløs!
Imorgen må derfor blive noget med gran i skoven, nogle potter der skal gøres juleagtige, lidt udelys på træerne eller andet adspredelse. Så håber jeg uendeligt meget at den 3 årige kommandus er vågnet op til dåd og kan nulre med. Hun har nærmest intet bestemt idag - for hun gider ikke. Det er helt underligt, og faktisk slet ikke rart! Det har resulteret i en Carl i frigear, der ræser afsted uden nogen form for korrigering. Tror han har nydt det...
Jeg har en lille bitte tro på at der måske havner knap så mange børn i vores seng i nat som der har været den forgangne uge. De er allesammen velkomne, men bare helst ikke på samme tid. Det er fantastisk at mærke varmen, lydende og de små hænder i mørket når man vågner, men faktisk også rart at kunne finde sine egne kropsdele en gang imellem...

God nat og god uge - nu sætter vi tempoet op!

febertåger

2009-11-17T22:19:00.003+01:00

Den er over os - den ventede influenza. Der er 2 skolebørn her der hænger gevaldigt i dynerne og mest håber på flere film og koldt vand. Det går dog ganske fint, det er faktisk forbavsende nemt at passe et par størrelse der har det sådan, for de gider ingenting! Så en enkelt historielæsning og gensyn med film der har kørt masser af gange før er fint for dem. Og mig... Jeg håber dog de snart kommer på banen i vanlige omdrejninger, for Otto begynder at ønske sig sære ting - "jeg mangler kun 1 grad for at komme på hospitalet, det er kedeligt". Og Regine har ikke det lille overskud det kræver at deale med at hendes kære lille Olivia (undulaten) formentlig er syg, og at hendes forældre bestemt ikke mener det er noget en dyrlæge kan ændre på... Hun græder, og tager afsked, sover ved siden af og aer det lille kræ. Det giver anledning til store følelser som hverken hun eller vi kan forklare men bare rumme og prøve at bruge til at forstå en dybere mening med livet i det helt store perspektiv.
Lige nu lytter 2 voksne til lokalvalg, der dog ikke kræver større indlevelse end at vi samtidig diskuterer og træffer beslutninger om alverdens ting for at vi om 13 dage kan overtage vores hus. 13 dage - can´t wait!!!
Febertåger er der ikke noget af i de voksnes rækker - og den springer vi gerne over. De tåger vi befinder os i skyldes mest elendig nattesøvn. For de nemme dages feber børn har det med at rumstere en del mere om natten, og trods en ganske stor familieseng, så er den nu trang og varm når der skal ligge seks. Sammen med børns og sengens temperatur stiger mængden af ture efter koldt vand, dyner der skal luftes, puder der skal vendes, drømme der skal trøstes efter.
Så et snarligt godnat herfra.

3230 happiness

2009-11-13T21:26:00.002+01:00

Lidt bøvl med link - øverst højre hjørne - "Vi kommer snart Larsen"

Og var jeg lalleglad i går skulle nogen have set mig idag.

Totalt happy vandrede jeg hjem fra et møde med sælger. Vi havde aftalt besøg i huset, da han ville spørge om vi var interesserede i hans gardiner! Mest var vi interesserede i alt muligt andet, så jeg tog kregler attituden på, og jeg skal love for det virkede! De fleste ting ville hans søde polske kæreste ikke have i sin lejlighed, og som en moderne mand, måtte han samtykke til udformningen af det fælles fremtidige hjem... På sit klingende skønne cirkusdansk snakkede hun løs om alverdens ting, mest om alt det de bestemt ikke havde brug for hjemme hos hende, "jeg kan ikke li` mørkt træ...!" Og derfor kan man være så heldig af få fingre i alverdens møbler og sager, så det pludselig ser ud til at hele huset rent faktisk kan møbleres. Ude og inde!

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal med 2 karper og en frostfri udesø, eller et våbenskab for den sags skyld!

Men happy - det er jeg!

Velkommen til Larsen

2009-11-12T23:25:00.003+01:00

ENDELIG kan det slippes helt ud i det fri - vi har købt et hus! Vi er et par lalleglade spændte og totalt lykkelige voksne her, som står på tæerne for at få lov at tralle rundt i de nye rammer. Og det sker heldigvis snart - for vi overtager den 1. december.
Det har været et par lange seje måneder, jeg har haft masser af nedtrykte timer og kedelige mavefornemmelser, hvor små lejligheder i Esbjerg og mørke jyske landsbyer har spøgt. Men det vil jeg lægge helt bag mig, og istedet juble over at vi kan blive her i vores lokale cirkler og tilmed få byen mest fantastiske hus!! Der bliver masser af timer vi kan tumle med byggematerialer, pensler, gamle tæpper, og taiwanplader. For ikke at forglemme et par fisk der bliver kede af at deres dam skal sløjfes eller et par træer der må lade livet så vejens beboere igen kan få sollyset ind i haven. Alt det hele kan bare komme an, lad mig ordne det eller lade være - det bliver godt uanset.
Det er et kæmpe skridt for mig, jeg ville jo helst betale lånet tilbage inden 2 år, have det hele sat i stand inden jul, og bare bo og nyde. Nu ligger der en helt anden livsform foran, terminer der trækker det meste ud af kontoten, et hus der altid trænger til lidt maling, en have der kræver græsslåning eller husmæssige opgaver jeg ikke engang idag har fantasi til at forestille mig hvad er. Vi går ind i det med fuldstændig oprejst pande og forventer af os selv og hinanden at det kan vi sagtens finde ud af! Jeg har aldrig følt mig bundet af at der kom børn, men derimod har tanken om en fast ejendom givet mig fornemmelse af at være klamtsvedende haspet fast i ubehag. Jeg er kureret - omvendt eller ihvertfald helt sluppet af med den slags. Tiden og omstændighederne har arbejdet for mig, sammen med en utrættelig ægtefælle der hele tiden har vidst at husejer var et mål at sigte efter. Børnene er glade, han er glad, jeg er glad - og lettet.
Nu ligger fremtiden fast - ihvertfald hvad boliger angår. Hjemme hos Larsen og oppe i Heivind. Jeg må være verdens heldigste dame - at eje (eller ihvertfald nææææsten) eje de 2 skønne pletter på jord. Intet var lykkedes uden 3 forældre der til stadighed viser os deres kærlighed og hjælp. I er er fantastiske.
Der er kun ET tilbage at sige - VELKOMMEN.

Og tjek så lige linket...

Bekymringsparkering

2009-11-05T11:51:00.003+01:00

Jeg holder fri med mine drenge - til kl 15 altså. Når natten mest har stået på hoste og elendig søvn har man brug for en dag hjemme. Og måske smitter man de andre så skolen må lukke. Den slags argumenter kan en enkelt halvfflad mor jo ikke hamle op med. Så Otto nyder dagen herhjemme - og med god ret, han er lidt slap. Carl trængte til en god portion mor, så han har fået lov at hænge i mine arme, ben og lidt slynge. Altsammen af ganske kort varighed da der hele tiden er ting der skal ordnes, undersøges kravles op efter, tømmes ud...

Og så kan man glæde sig så uendeligt over, at det ikke kun er skolelærere og andet faggolk der får lov at lægge øre til en 6 årigs klogskab. Jeg sidder lige og tænker på hvor relativ megen sandhed er. For som Otto sagde da vi havde en fin snak om stjerner, måner og afstande i himmelrummet - "de skal bruge et meget stort målebånd for at vide det" Det er jo både rigtigt og forkert. Og mens jeg sidder der og fniser lidt af hans tanker rammes jeg af en portion misundelse over hvor tilfreds og glad for livet man kan være trods stor enfoldighed. Ønsker for ham at han aldrig behøver at vokse op og skulle forholde sig til klimakrise, finanskrise eller andre menneskelige kriser. Og i en og samme stund forsvinder egne bekymringer over den slags store temaer - for overfor mig sidder en af de bedste grunde til at skifte bekymringerne ud med taknemmelighed. Så det er hermed gjort!

godter

2009-11-02T09:56:00.004+01:00

Uden tanke på de højtvoksende bunker omkring mig vil jeg sætte mig lidt. Med kaffe, ro til et par enkelte tanker om ugen der pludselg er gået, og lade lidt op til den der nu starter. For jeg synes det går stærkt her. Ogaverne, oplevelserne, tankevækkende udtaleleser og episoder står i kø for at blive levet ud og få lov til at mærkes med grimme såsom gode følelser. Mest gode - ihverfald i denne uge. For vi har haft det godt og ilet afsted mod masser af det vi gerne ville. Havde der været mere tid var flere blevet besøgt... Eller løbeskoene fundet frem eller... Men det kan man jo ikke sidde og bruge sin tankevirksomhed eller ærgelse på. For i virkeligheden har vi kun et problem her, og det er af ganske luksusagtig karakter - for meget og for mange vi gerne vil!

Ugen har været en stor blandet godtepose - hør bare opskriften her;
1 dejlig fødseldagsklassefest, 1 opmuntrende og stærkt stolthedsfremkaldende skole-hjemsamtale, 2 tandlægebesøg med viden om 2 huller og 5 rokketænder!, en god håndfuld legekammerater, lidt aftenvagt, 5 timers skønt barselsbesøg hos lille Stinus. En omsorgsdag - uden børn, med med voksenomsorg i form at uforstyrret snak og VARM kaffe!
Lidt bibliotek, lidt dele frimærkemuseum, lidt fodboldtræning, lidt keramik undervisning.
Dertil tilsat masser af almindelige måltider, tøjbunker, sedler til aflevering i diverse institutioner, madpakker, grin, fjol, og pjatterier. Desværre er der også altid lidt ærgeligt krydderi i form af tænder der giver dårlig nattesøvn, buler der skal køles af, uoverensstemmelser i børnehøjde.
Men når det hele fyldes i posen, og den rystes lidt, så er det såmænd en uge - et liv vi er helt tilfredse og taknemmelige over.

Når hverdagene kan sluttes af med en weekend som denne er alting helt i top.
For vi har været i forskellige afkroge af kongeriget. Fredag besøg hos vennerne i Odense - der er sjov og ballade, alvor og ualmindelighed i fantastisk stil, store og små har gode venskaber der!
Lørdag tog Øyvind og de små til sønderjylland for at forberede Farmors 60 års dag. Jeg tog de store med til Nordjylland for at deltage i oldemors begravelse. Efterfølgende tog vi turen sydpå og fik det meste af fødslsdagen i Christiansfeld med. En lang smuk og begivenhedsrig dag.
Søndag nød vi at være sammen med Farmor og Farfar og alle dem fra Skjern. I hvertfald blev der først kaldt til afgang da børnene skulle sove, så i storm og regn tog vi turen hjemover, med sovende poder og forældre der forsøgte ikke at henfalde til samme tilstand.

Det første jeg mødte på trappen op i nat var en undsluppen rotte - hvem, af os der var mest uforståen ved jeg ikke, men den blev resolut genforenet med sin bror. Den har helt sikkert haft en god weekend, ihvertfald kan vi se den har været på tur rundt i lejligheden...
Og så sker der jo det man bagefter altid fortryder. Al baggage, bliver smidt, taskerne til dagen efter gider man ikke forholde sig til, om der er til madpakker bliver ikke skænket en tanke - for når manden foreslår at se dagens afsnit af Forbrydelsen på PC med dynen trukket godt op over næsen, så bliver sagen hurtigt afgjort.
Fortrydelsen rammer big time, når vi her til morgen vågner 45 min før bussen til skolen kører. Det kan lade sig gøre at nå, omend ret kaotisk. Alle fik mad, tøj og det mest relevante med i taskerne. Væk var vintertøjet, så vi har valgt "lag-på-lag" idag. Det er ikke en morgen som denne at en krøllet invitation til fødselsdag er det mest fantastiske at støde på som mor, men Regine fik vist skrevet et kort og pakket en gave.
Nu har jeg haft Carl til tandlægen og de 2 små hygger sig formentlig i børnehaven. Jeg har tænkt at gøre lidt det samme her, selvom jeg nok desværre opdager hjemmets - og i særdeleshed gulvets tilstand, når øjnene fjernes fra denne skærm.
Man burde tage sig bedre betalt for husarbejde...

Regine - 8 år

2009-10-23T22:39:00.002+02:00

Der kan godt være så mange sommerfulge i maven over morgendagens program, at nattesøvnen bliver umulig. Derfor var jeg den heldige der fik lov at dele seng med Regine og en undalat der (snart...) lystrer navnet Olivia. Det sker ellers aldrig mere. Der er unægtelig blevet lidt mere trangt i en seng siden vi lå der for 8 år siden, men stadig lige dejligt at krydse ben og hårtotter.
Med sang, flag, mad og gaver på sengen, som traditionen foreskriver her, blev dagen skudt igang. Og som længe lovet måtte hængeørenringene komme på i skole. De strålede om kap med den spritnye skoletaske, men overgik ikke glansen af hende der bar begge dele. Stolt og glad.
Nu er gæsterne gået hjem, gaverne fint opstillet på klaveret, den lidt store pige sover efter finalefest med resten af familien Danmark. Vi siger tak for en god dag.

Autumn delight

2009-10-23T10:29:00.001+02:00

gearskift

2009-10-17T23:48:00.004+02:00

Dagens rytme har forskubbet sig godt og grundigt igennem en uge med ferie og afslapning på fuldtid. Ikke at vi sidder i sofaen dagen lang og drikker kaffe, for 6 mand hjemme betyder en del nullermænd, kagekrummer og skraldesække der skal behandles, men alligevel føles disse dage som uendelig lange og uendelig gode, fordi vi ikke konstant skeler til kalenderen eller uret. Og sådan kan man pludselig prise sig uendelig glad over at have fået den tanke for uger siden, at en uge herhjemme kunne gå an. Som Ottos ven Johanne sagde - "i plejer altid at være væk når man har fri". Det har hun nok ret i - der er altid en destination med tilhørende dejlige mennesker at besøge, som regel jylland eller Norge. Istedet har vi nydt hinanden, enkelte legekammerater, besøg fra Odensevenner og Københavner bror, gjort det lidt i småture, droppet ethvert hjemmeprojekt og istedet set Tv eller spillet. Alt i alt - et grundigt gearskift.
Vi har mistet vores oldemor i Nordjylland, som døde fredeligt og aldeles himmelklar i går morges. Der vælder føleser og tanker op om et liv der på mange måder rummede størstedelen af det jeg drømmer om kan lykkes for mig, og jeg er taknemmelig over de gode ting jeg har fået med mig fra hende. At leve et 89 årigt liv, hvor man til det sidste kan være taknemmelig - så er det ikke helt så svært at sige farvel for os andre. Der er så mange underlige konkrete ting der pludselig dukker op, jeg havde aldrig troet jeg ville savne eller komme i tanke om stikkelsbær grød. Men nu ved jeg, at det er en af de ting hun tager med sig - den hjemmelavede stikkelsbærgrød - den smag som jeg tydeligt kan genkalde mig, sur, let bitter, krydret med masser af sukker og hjemmeskummet fløde, serveret af kvinde i stærkt blomstret kjole med tilhørende forklæde, på vakkelvorne klapstole en sen sommerferieaften.
Jeg gik og tænkte lidt over hvorfor vi altid havde det så godt i de ferier, jeg kan ikke huske min mormor nogensinde har leget med os eller arrangeret særlige børnevenlige aktiviteter. Men vi fik lov at være med til det hele - i marken, i køkkenet, i stalden, og oplevede hvordan et rigtigt liv leves. Jeg er sikker på at rammerne var det afgørende. Ihvertfald blev jeg helt glad over at tænke på hvor vigtige rammerne er - og at det ikke behøver være et sandt fyrværkeri af såkaldte børnevenlige aktiviteter, før et børneliv er godt. Hvis stemningen og rammerne er gode smitter det! Det er noget jeg kan bruge når den manglende tid til hver enkelt af mine 4 yndlinge, giver lidt ondt i maven.

I morgen tager vi i kirke og svømmehal - hvis vi gider. Det er hele omdrejningspunktet indtil mandag morgen hvor det igen går løs med at studere kalenderen.
Tror måske godt jeg kunne ha´ undværet at opvaskemaskinen brændte af og først kan laves næste fredag, eller at vi ikke har gjort rent hele ugen i Glimt. Men den slags petitesser bliver parkeret indtil hverdagen træder i kraft.
God søndag

efterårsferie - hjemme - ahhh

2009-10-17T23:32:00.003+02:00

nattetimer

2009-10-13T03:23:00.003+02:00

Det er ikke tit det sker, at jeg hører når minutviseren på uret giver et klik mere, og minder om at tiden rent faktisk går fremad. Det føles ellers ikke sådan når jeg sidder her en sen nattetimepå arbejdet og synes der er rigtigt længe til det næste hold kommer og tager over. Vi har absolut ro her, de almindelige opgaver er klaret og resten af natten kan jeg (næsten) bare sidde og vente på at en patient vågner med et eller andet behov der kræves en sygeplejerske til. Men det er nu slet ikke tosset, at sidde alene og mærke tiden, den som ellers altid forsvinder og er en daglig mangelvare.
Idag har vi 4 store nydt en dag sammen, med biotur og kalaha spil, uden en eneste lillesøskende der forstyrrede. Det er altid en lidt underlig følelse når et par af børnen skal i instituion og andre må blive hjemme. Men det er godt givet ud - det bliver til en helt særlig dag for de priviligerede. Og så længe 2 små mennesker er fantastisk glade for deres hverdagscirkel i børnehaven, så er det ingen sag at aflevere dem. Esther er absolut faldet perfekt til, hun indtager hele lærkestuen som hendes. Ja faktisk så kan man jo ligeså godt bare selv spørge mødrene om man må gå med deres små hjem, for alle har vel lyst til besøg fra Esther... Eller låne en jakke hist og et par støvler pist - hvis de nu er pænere end ens egne... Hun gør et stort nummer ud af at der altid skal være rent når hun spiser, så der bliver hældt vand på bord og tørret, hentet klude, eller skiftet tøj, den mindste lille dråbe er HELT forkert og skal selvfølgelig til tørre - resolut!
Carl vandrer tilfreds rundt og kravler op og ned af alt der kan bestiges. Skubber med vogne - og andre børn... Han er glad, har travlt med dyrelyde, traktorlyde, ord og stærke viljesytringer. De basale behov er der ingen problemer med, spiser alt og hele tiden, falder i søvn trallende og rumlende med numsen i vejret, 2 sutter der skifter plads mellem hånd og mund, tilfreds og hurtigt.
Otto bliver fræk. Ha har altid haft en lille drilleside der tittede frem, men efter skolestart er det blevet mere udtalt. Han driller store og små, ikke på en tarvelig måde, men sådan lidt "jeg holder det du vil ha 5 cm højere end du kan nå" eller "hvis du siger jeg ikke skal røre det der, så rør jeg ikke når min finger er 1 cm fra vel?" Han griner og pjatter, glæder sig over at være den hurtigste og udnytter det! De frække ord bliver gentaget et utal af gange, og bliver ikke mindre sjove af det... Et kys af mor er aldeles forbudt, til gengæld kommer han hver nat og putter sig under vores dyne, maser sit hoved helt ind under hagen på en af os, og vikler de efterhånden lange arme omkring - et langt natkram.
Lige om lidt har jeg en på 8. Det bliver der dagligt gjort opmærksom på. Tror snart vi må få arrangeret den fødseldag på et lidt mere detaljeret plan, ellers holder forespørgslerne ikke op! Det kræver mange overvejelser om det er hele klassen, kun pigerne og hvad nu hvis nogen ikke kan komme, eller lide maden, eller, eller... Hun nyder efterårsferien, lange morgener og aftener hvor sengetiden ikke skal passes med så stor akkuratesse. Vi har lejet 5 film en uge - der er en første gang for alting. Lige pt tror jeg det havde været fint med 1 - hundehotellet er i høj kurs...
Det næste surf på nettet bliver jagten på en god fødselsdagsgave til hende, og det kræver sikkert lidt tid. Så selvom der er minutter nok at tage af, så smutter jeg.
H

selvforståelse

2009-10-10T20:41:00.002+02:00

" jeg er ikke en baby"

" jeg er en pige" - "en skattepige"

en coladrankers bekendelser

2009-10-07T09:24:00.005+02:00

Stilhed på bloggen er omvendt proportional med aktiviteten herhjemme. Licens og stor skærm på den bærbare har ikke været en fantastisk investering denne måned - men heldigvis er årsagen at vi har haft uanede mængder af andre ting at gøre. Jeg forsøger at fastholde den gode påmindelse fra det nok eneste Søren Kierkegaard citat jeg kan " Af alle latterlige ting forekommer det mig at travlhed er det allerlatterligste". Så selvom travlhed ligger lige for, og beklagelse over samme, så forsøger jeg at prioritere, springe over hvor ingen tager skade, lade forventningerne til mig selv skrue ned, - indstille idealerne så de kan passes ind i det liv der nu en gang er vores og skal leves og nydes!
Derfor kan jeg konkret lige nu sige, jeg har det fint med 4 børn afsted, og en mor der drikker cola kl 10 en onsdag formiddag. (hvem er det der konstant stiller colaer i mit køleskab - cola er en fristelse, KOLDE colaer uimodståelige!) efter en lang dag på job i går, med en dobbeltvagt og rimelig travlhed, så synes jeg selv en formiddag i sofaen er på sin plads. Jeg skal nok komme igang - sandaler og vintertøj skal ha byttet plads i kælder og skab, køleskabet har været dræbende kedsommeligt i mange dage, så en vogn eller 2 i netto skal jeg vist også hente. Forhåbentlig får jeg fat i vores bankmand så jeg kan give ham dessiner om fremtid og drømme. Sedler der skal udfyldes, pakker der skal ordnes, en fødselsdagsbilledbog til Esther der skal færdiggøres og...og...og... Men mest af alt skal jeg om lidt nå at drikke kaffe med 2 lokale damer, der som jeg finder det nødvendigt at gøre dameting når der endelig kan findes tid og lejlighed.

Lige om lidt bliver min lille pige 3 år. Hun er fantastisk - vi har fuld konsensus her - og jeg hører det konstant i børnehaven. Hun laver så meget fis og sjov, med et glimt i øjet som ingen kan skælde ud, så hun slipper afsted med det meste. Herhjemme har hun styr på det hele, tror hun kunne klare at være alene hjemme en hel dag. Ihvertfald finder hun mad frem, går i bad og sætter film på fuldstændig som det passer hende. Et Nej betyder i hendes verden, "ok - i vil ikke, men så klarer jeg den selv". Hun indtager centrum, og har sine egne regler for acceptabel adfærd. For tiden er det fx ikke så spændende at være på toilet hvis ikke der er andre at tale med - så potten kommer med rundt i lejligheden og placeres på det mest trafikerede sted, så kan vi andre ellers ønske hinanden velbekomme.
Hun er et lille mysterie. Der er så meget jeg kan forstå og genkende ved mig selv, samtidig kan jeg ikke blive færdig med at studere hendes smukke træk og adfærd, og forundres over hvordan den lille personlighed dog kan folde sig ud og næsten hver dag bidrage til man gør nye opdagelser ved hende. Det må være kærlighed...

Nu åbner apoteket - mit stikord til at komme videre. Efter uger med kæmning og balsam i litervis har jeg besluttet at vi må have hjælp fra noget kemi. Jeg ønsker mig en lusefri verden! Har endelig fundet mig en organisme jeg er mere træt af en knot - og så har lus ikke en gang en berettigelse i fødekæden.
H

pause - fisk

2009-09-10T09:43:00.004+02:00

Der er ualmindelig stille her. For første gang i en uge er jeg både alene og hjemme på samme tid. Sidder ikke i et tog, på en cykel eller et omklædningsrum på Hillerød Sygehus, hvor tankerne alligevel er med på fart og derfor ikke rigtigt holder pause. Men idag er det tid til min første aftenvagt, og lige nu er den udsigt temmelig fin for mig. Måske kunne min timing have været bedre da Ø har fødselsdag og skal sidde alene med børn og opvarmet suppe i aften. MEN en fødselsdagsfest får han, bare ikke idag.
Jeg er træt og glad. Mest glad. Synes mængden af opgaver der skal klares ofte overstiger hvad jeg i mit hoved kan rumme. Men de fleste dage slutter med en grundstemning af at det hele faktisk gik godt, vi nåede det vigtigste, resten må hengemmes sammen med den dårlige samvittighed. Jeg synes den første uge på job har vist mig, at selvom morgenenerne er svære at komme igang med, og eftermiddagskaffetidspunktet har rykket sig en time, så er det dejligt at være en del af det udearbejdende folk. Måske det er lidt som Pippi Langstrømpe filosofisk siger - det er snyd at man ikke får juleferie bare fordi man ikke går i skole. Og sådan har jeg det lidt nu, fridage og timerne herhjemme får en anden værdi og betydning fordi de er modvægt til noget andet.
Det er ikke kun min skyld at alt på job føles lidt kaotisk. Vi er lige flyttet med alt hvad dertil hører af nye arbejdsgange, ting der er bestilt og ikke kommet hjem, digitale medier der ikke fungerer osv osv. I går kom der fx nye skriveborde - og teknisk afdeling havde kun 2 timer til det hele. Dvs vi havde 1 computer der duede, og den stod på et rullebord i en mellemgang. Desuden har vi ingen telefoner, 5 nye er startet, kolleger med influenza, og en stor dansk befolkning, der sammen med deres praktiserende læge mener, at mistanke om Influenza A kræver indlæggelse hos os... - Behøver jeg sige at jeg er blevet smidt ud i det? Heldigvis er en del af arbejdet som at køre på cykel, får man sat sig i sadlen og finder pedalerne går det hurtigt fremad.
Idag skal der ryddes op. Det er en af de hengemte ting som snart bliver nød til at findes frem. Heldigvis kan jeg se frem til, at når rydningen af pladsen her er gjort, kommer der forstærkning. Har fået en fantastisk aftale med Petra om at hun kommer 2 timer hver torsdag og hjælper med rengøring eller andet nødvendigt. Og selvom glæden over det næsten skinnende hjem kun varer indtil den første 1-3 årige har trasket rundt med banan og kiks, så er det en god fornemmelse at vide - 1 gang om ugen bliver der faktisk ryddet op og gjort rent.
Hvis nogen læsere kender et link til pausefisk man kan sætte ind her på bloggen så send det gerne. Det bliver nok nødvendigt hvis der skal være noget at se her det næste stykke tid.
Opgaverne kalder.

En Wengelsk update

2009-08-25T09:38:00.004+02:00

Den sidste tirsdag i min orlov. Tavlen i gangen er fyldt ud med opgaver og gøremål der gerne skulle gøres denne uge, følelsen af at hele livet er anderledes når jeg starter arbejder, har et godt tag i mig, og jeg kan næsten bilde mig ind at der intet andet bliver tid til. Og det ved jeg jo der gør, men kroppen glemmer, og 1½ års hverdagsform er svær at forestille sig anderledes. Underligt med alle de opstartsforsøg vi har været igennem. Så på den ene side synes jeg der skal ordnes en hel masse, omvendt er det jo også med at nyde og IKKE stresse afsted før nødvendigt. Ungerne er afleveret og det i sig selv er beviset på at tiden som hjemmegående rinder ud. Mærkeligt at sidde her efter den første dag hvor Esther var trist og bestemt mente hun skulle holde fri. Eller i det mindste bare starte i skole... Men når jeg nu i al hemmelighed for hende har aftalt en fri og hyggedag hos mormor i morgen, og en fridag fredag, så er det for kontinuitetens skyld bedst at komme i børnehave. Set i lyset af at jeg sidder her og afventer effekt af et par pamoler og jeg ikke har tænkt at hamle op med teatertur til biblioteket og udesjov med 15 andre børn, så tror jeg hendes dag bliver bedre der end her. Ihvertfald et par timer...
Skal jeg være helt ærlig så glæder jeg mig. Sikkert af flere årsager, men jeg kan godt gå og blive lidt mentalt flad af at være i et vakuum hvor alle de andre nu har deres, og jeg mest bare sætter det hele på skinner, aftørrer, afrydder, pakker ud og ind, transporterer osv. Når fornemmelsen af at de hver i sær trives i deres hverdagscirkler, så åbner der sig en lille mulighed for at jeg kan få et hjørne der er mit, og hvor mordelen får lov at være en del blandt mange andre livsdele. Jeg ser frem til at få kolleger, ansvar, faglige input og lov til at brokke mig ligeså meget over systemet som alle de andre... Jeg glæder mig derimod SLET ikke til at få nattevagter, drikke dårlig maskinkaffe og skulle smøre madpakke nr 6 hver aften. Vi har endnu ikke tjek på hvordan morgenerne når jeg møder tidligt skal fungere, eller hvordan Carl egentlig vil reagere uden en mor han kan komme ind til om natten osv. Men jeg vælger i denne omgang at udvise stor tillid til Ø´s metode når nyt skal igang, at tage det som det kommer, ikke for store planer eller stressseancer. Og jeg må medgive ham - det virker meget godt indtil videre.
De små ting er vigtige at glæde sig over, her kommer der lidt som vi havde på vores aftensnak program i går.
- vi skal have en wii (hvilket for børnene SLET ikke er en lille ting) Når farmand får bonus må det smitte lidt af på os alle, den kommer i dag!
- Esther har smidt bleen og lært at falde i søvn i sin køje uden store scener. Vi har afluret krigsteknikker, hvordan man går ind m fuld styrke for derefter langsomt at trække tropperne tilbage når området er sikret og trygt. Så nu er en voksen der trisser rundt til de forskellige senge nok til at sikre en god nat .
- Otto trives i skolen. Han synes det er lidt underligt at der er SÅ mange skoledage, men drager glad afsted. Han føler sig tryg og tilfreds, skænker det ikke en tanke, at han kunne ende hvor som helst når han slet ikke kigger ud af vinduet under busturen, for at orientere sig om hvornår han skal af. Godt der står en mor og vinker ham ud eller en søster der trækker ham afsted.
- Øyvind er VIRKELIG kommet på arbejde. De har forskellige opstartsproblemer og overvejelser i den forbindelse, men han er super glad for kolleger og børn. Han har virkelig brug for alt sit overskud og tålmod, desuden ingen pauser i løbet af dagen, så når han kommer hjem er han bestemt godt brugt.
- Carl Jacob siger siger NEJ, hvilket er et vigtigt ord at kunne når man har en 2 årig søster i hælende konstant. De har deres små sammenstød hver dag, men er også begyndt at kunne finde en leg sammen. Han kan selv mosle op og ned af trapperne, finde sko frem og stå forventningsfuld hver gang vi skal afsted. En af de fantastisk praktiske ting er at han er blevet god til at spise selv med både ske og gaffel.
- Regine har mest travlt med alle sine venner. Det er vist ikke for meget at sige at hun er en temmelig eftertragtet ven i skolen. Vi prøver konstant at finde en god balance mellem besøg og afslapning hjemme. Lektierne når hun som regel i skolen, så det er mest frilæsning hun skal herhjemme. Det er til gengæld heller ikke hendes yndlingsbeskæftigelse. På en måde er det måske også svært at forstå, at når man nu kan læse, hvorfor så øve sig mere?
Nu har kemien gjort sin virkning og hovedpinen er væk. Det bliver vist startskuddet til at komme igang med det 1 meter høje ukrudtplanter bag missionshuset. Men jeg må være ærlig og indrømme - det er ikke fordi jeg gider og resultatet er en af den slags ting som andre KUN bemærker når det IKKE er gjort. Bortset fra Ø - så han bliver trukket derom senere så han kan klappe mig lidt på skulderen...

det rene pral

2009-08-17T10:50:00.003+02:00

En skøn weekend med gamle venner, nye venner, kirkevenner og skolevenner. Men disse 5 er klart mine bedste venner.

1. skoledag

2009-08-11T23:12:00.003+02:00

Når det man glæder sig mest til i skolen er dette her
- så kan det ikke betale sig at tage tasken af en times tid eller 2.
- for det handler jo i virkeligheden bare om at nyde!
Dejligt at se ham blive stor og være den klart dejligste unge i børnehaveklassen i dag!

aftendamp

2009-08-09T21:37:00.005+02:00

For lidt siden var jeg ved at eksplodere. Havde Esther været 2 minutter længere om at falde i søvn var hele min krop kogt over, mit hoved faldet af og en eller anden måtte komme og samle det hele for mig igen. Sådan gik det ikke, og utroligt nok kan jeg tit være så tæt på følelsen af at NU er den sidste flig af tålmod og overbærenhed opbrugt, og alligevel er der lige præcis nok til at komme godt gennem et temmelig langtrukken putteritual. We got to make som chance soon... Jeg kunne ønske mig et mere tålmodigt sind - men samtidig er jeg dog ganske taknemmelig for at der næsten altid er overskud til at strække den der trods alt er og gå et ekstra skridt med kræfter man ikke selv kunne regne ud var der. Ingen klynk herfra, bare en stille konstatering af at også jeg har en grænse, og den falder tit sammen med klokkeslet 21.
Så kom den lille brod ud. Hvilken nok også er den eneste jeg kan diske op med efter denne dejlige weekend. Vi har været hjemme, og nydt det!
I fredags havde Ø og jeg 10 års bryllupsdag, og det kan man godt komme til at standse lidt mentalt op over. Synes vi har så meget at fejre, glæde os over, nyde og se frem til. Det er da godt at stå med en følelese af at jeg ville gifte mig med præcis den samme idag hvis jeg skulle vælge!
Jeg var i bio med de to store om formiddagen hvor vi blev banket godt tilbage i sæderne af nogen ganske larmende dinosaur fra Ice age 3. Resten af dagen var alle mand på stranden, badevandet er tropisk heroppe for tiden. Som Regine siger "formidable, formidable" saltvandshår og afklippede cowboyshorts synes vi ikke passede så godt til finere restaurenter, og vi orkede derudover ikke maset med at få 4 fyrige unger bænket pænt på stole. Så aftensmaden blev indtaget ved gilleleje havn, på strandtæppet mellem net og kuttere, med masser af fiske take away - skøn løsning og meget familievenlig. Ungerne tonsede rundt i gården mens de voksne drak øl indtil sent. En af de bedste bryllupsdage ever!
I går havde vi besøg af onkel Jørgen og nød derudover at gøre helt ordinære ting som de fleste danskere bruger deres lørdage på. Støvsuge bilen, klippe græsset, drikke kaffe i haven.
Øyvind og de store cyklede gennem skoven til Kagerup, jeg tog mad og småbørn, til en skøn aften med fejring af Mortens fødselsdag. De havde inviteret en anden familie, de skønneste mennesker, med 4 børn jævnaldrende med vores, helt utrolig energiske og inspirerende på den lidt DAMP agtige måde. Så tempo og stemning var høj og uden sammenligning! Ungerne fik lov at være oppe til o1, og hvilken lykke det er at rende med bare tæer og arme og lyse med lygter når det er både rigtig nat og mørkt. Og tilmed ganske trygt når det sker til lyden af 6 larmende voksne der nyder campingfløde(baileys) og rødvin (af den dyre slags).
Lidt trægt at komme igang idag. Ikke desto mindre har vi både besøg den føromtalte familie - hvor fedt med folk der bramfrit ringer næste morgen og siger, det var skønt at møde jer, kommer i ikke igen idag? Så det blev til kort besøg, for vi havde et vigtigt projekt idag. Det har været planlagt i flere dage at få lavet krabbe fangere og projektet skulle selvfølgelig afsluttes med et forsøg på fangst. Så eftermiddagen er blevet brugt i Tisvilde med badning og snor med klemme og spegepølse... Det lykkedes - alle glade.
Dage som disse kan man tage billeder konstant og glæde sig over de fantastiske mennesker der danner motiverne. Lykken er dog underlig og følelsen af, at alt er lige præcis som jeg ønsker har det med at lande midt i det hele, mens jeg uforberedt lader mig overvælde. Og forsøger jeg at gribe og forstå fornemmelsen er den væk. Med ord kan lige præcis "det" øjeblik ikke forklares og heller ikke rationelt forståes. Det drypper heldigvis godt med den slags øjeblikke her, hvilket er lige præcis det der gør, at dampen i mit aftenhoved ikke fylder meget når dagen skal gøres op.
H

Feriesysler

2009-08-06T22:33:00.001+02:00

se lige her

2009-08-06T00:07:00.002+02:00

...og her

2009-08-05T23:56:00.000+02:00

we´re back

2009-08-05T23:01:00.003+02:00

Det kan være ganske stressende at være blog indehaver. For det stiller et vist krav om jævnlige opdateringer og for at læserne ikke kommer forgæves efter nyt.
Men alt har en årsag, og dette er en af de gode. Jeg har ikke været i nærheden af en internet forbindelse den sidste månedstid, og lykkelig uvidende om alt det vigtige nye danmarkshistorie såsom prinser der får samme navn som en af mine elsklinger, har jeg nydt den totale afkobling, elektronisk og mentalt.
Jeg synes landingen er lidt hård efter 3 uger i vores eneste (næsten) ejede stykke hus på denne jord. Det er en lise for krop og sjæl at komme derop, og derfor også med en let vemodig og tung stemning at tage derfra. Hverdagen herhjemme er jo god - heldigvis for det, men i lyset af ugers ramasjang med et godt udvalg af de bedste mennesker man kender, der blegner de almindelige mandage altså lidt.
Vi har brugt natur og friluft i rigt mål, vandreture for alle aldre, små og store der forcerer fjelde og dale, bader, spiser bålmad, sover i lyngen. Sejlture med fiskeheld der desværre ikke altid er lige fordelt, blåbær der modnes, og spises på alle tider af døgnet. Gode oplevelser med familie, regnvejr der ikke betyder det store for feriens udfoldelser. Synes vi har haft det godt! SÅ GODT.
Og så har vi nået en masse gode ting. Ny terrassedør og flot stor trappe foran hytten, KUN gennemført pga uvurderlig hjælp fra Jens O og Morten. Masser af lækkert brænde er fældet, kløvet og kørt i hus med hjælp fra både store og små. Derudover alt det sædvanlige med oprydning, vinduer der males, sten der skal flyttes, rande der skal graves, både der repareres osv osv. Jeg er ikke ene om at trives der, det er en sand fornøjelse at se hvordan min langskæggede mand nyder livet i gummistøvler og kansas jakke, helst med en dolk i bæltet og et bål der fodres. den afslappede holdning, kaffen der når at drikkes færdig, en hyggekrammer ved bålpladsen, lidt brænde der flækkes på vejen - fordi man har tid, at være og nyde. Han ser godt ud i det lys! Ungerne har på hver deres måde favorit aktiviteter - jeg kunne nævne i flæng, men behøver det siges tydeligere end - Vi glæder os allerede til næste tur! En billedstrøm kommer.
Og inden jeg er klar over at jeg rent faktisk ikke er på ferie mere, så er min E og min CJ startet i institution, glade, spændte på det nye, totalt klar. Det er nok mig der egentlig er mindst med på hvad der sker, men kan da konstatere at de har været der 2 dage nu, og at jeg imorgen agter at gå hjem et par timer og overlade dem til en håndfuld velmenende pædagoger som synes at have styr på tingene. Nogen gange er man bare glad for professionelle... Og ja, jeg kan da godt se at de har det godt, og at Carl nærmest ikke ænser om jeg sidder der eller ej, for der er jo nye trapper at bestige, skuffer at tømme, børn at vælte, scootere at skubbe til. Og han har i øvrigt i 3 uger været i et betydeligt mere uoverskueligt område med langt flere forskellige voksne og børn, der hver især bærer, leger med, og bespiser den glade 1 årige. Så måske er en vuggestue for ham totalt piece of cake - vi får se. Idag var han ganske kæk og underholdt ved frokost bordet med at ville dele ud af hele sin madpakke. Iøvrigt var ALT spist, det siges at være et tegn på trivsel. Den vælger jeg at tro på.
Øyvind har lagt ud med nyt arbejde, og de 3 første dage haft overtid... Kommunen har ingen penge - godt de har ansat folk der godt vil yde lidt ekstra. Han mener det bliver godt, den første uge skal lige klares, intet praktisk er der taget stilling til, dvs der er ikke stole, tavler, en kop at drikke af osv. Ungerne starter mandag - så man forstår de har travlt. Jeg for min del har intet imod overarbejde så længe det ligger i tidsrummet mellem 13 og 15...
Til aften må jeg igen konstatere at det er hinsides enhver form for rationalitet når en snart 6 årig skal forstå nogle af livets sammenhænge. Sidder til kirkekoncert (iøvrigt en fed jazz aften) og krymper sig ind til mig mens han udtrykker at han er bange for at dø. Det lyder jo som en sag der er vigtig at tage sig af - og det kommer i samtalen frem at han er bange for kirken braser sammen. "det kan den ikke Otto" "det ved du ikke, måske kan den" "nej, den har altså stået her i 400 år, den styrter ikke sammen idag" "jo, hvis nu der lægger sig en blåhval på taget" - ja ok, det kan jeg jo ikke afvise...
Og netop pga den slags livsoplysning kan jeg i mit hoved ikke klare mere opsummering af 3 ugers konstante oplevelser, jeg arbejder mest på, hvad-er-det-absolut-mest-vigtige-inden-i-morgen niveau. Det må bestemt være at finde vores telefon der har været væk 2 dage nu. Så har de store en chance for at få fat i mig den korte tid de skal være alene hjemme imorgen. Der er mange ting der skal afprøves og fungere inden udgangen af denne måned...

om rod og andre vigtige ting.

2009-07-09T20:05:00.005+02:00

Ind i mellem falder der komplimenter som jeg kan leve længe på og tage frem når lejligheden passer. For noget tid siden havde jeg besøg af onkel Jørgen, og trods 1 times oprydning inden han kom indrømmer jeg gerne at hjemmet ikke var blæst for rod. Nå men som sædvanligt kommer hans kommentar : "jeg ved ikke hvad det ligner - det er jo som Jerusalems ødelæggelse" Lidt ret havde han nok. Men her kommer så det der afgjorde sagen om hvorvidt rod altid er et onde. Anja var på besøg samme dag, og kommer ind ad døren, sætter sig og udbryder " det er altid så inspirerende at være her hos jer. Man kan se der er gang i noget" Og ja præcis! Alt der lå og flød havde jo en historie, var havnet der af en årsag - og ikke fundet sin plads pga vigtigere gøremål. Så når rodet indimellem er kilde til enorm irritation og stress (for man kan altså ikke finde noget som helst når det roder - uanset hvor inspirerende det så ser ud...) så minder jeg lige mig selv om, at rod og aktivitet hænger sammen og som regel er mere inspirerende end upersonlige boligmagasin lignende stuer.
Der fik jeg vist argumenteret mig hen til lige der hvor jeg ønskede mig - at forblive i behagelig position og ikke røre en finger mere idag.
For det helt utrolige kan ind i mellem indtræffe - at alle børnene er så trætte at kl 19 ikke er for sent at hælde dem under dynen. Det er hermed sket og de sover. Det kan betale sig at køre hårdt på en hel dag, med kammerater og ingen middagssøvn, og på ganske fredelig vis putte ungerne og selvtilfreds med det hele, se frem til en aften i ens eget, gode, selskab.
Synes måske jeg burde ringe, skrive og få talt med nogle af alle de vigtige og dejlige mennesker jeg kender. Men der er for mange aftener hvor jeg ikke orker mere kontakt og forholden mig til noget som helst. Hvor trætheden værker i ben og tanker, skuldrene skal tvinges ned og tempoet ligeså. Så jeg lader være med at yde mere idag, heller ikke selvom det kunne skabe glæde, nærver måske ligefrem være vigtigt.
Og midt i trætheden kan det være så ganske befriende at lade et par tanker flyde ud gennem fingerene og havne lige her. For lige om lidt begynder jeg at kredse mig ind på alt det der skal ordnes inden i morgen. Indkøbslister, ferielister, og alt det andet der kan listes op inden en ferie er klar. Heldigvis rykker forstærkning ind i morgen når Farmor og Farfar kommer. Mentalt og praktisk er det en kæmpe hjælp for mig, og børnene er bare lykkelige over at se deres elskede bedsteforældre igen.
Den absoulut vigtigste begivenhed i morgen er at Regine skal hentes fra 5 dages lejr. Har overvejet flere gange i løbet af ugen om der ikke var grund til at køre forbi og se hende. For hun mangler - vi savner hende, og der er indtil nu en hel del ting specielt Otto har bedt mig huske ham på, at fortælle og vise hende når hun kommer. Det er bestemt alt for længe at undvære. Samtidig er jeg stolt og lykkelig over at hun har det godt og jeg ved hun tonser rundt med sit fantasiske grin og humør, og nyder at køre for fuld skrue med venner og veninder i dagevis. Og jeg indrømmer her, at jeg i går kørte forbi lejren med hendes hårbørste og et par nye haremsbusker hun har ønsket sig - for at gøre hende glad - og mig... Men hun var på tur, så i stedet håber jeg hun har nydt den lille pakke og postkort der lå under hendes dyne om aftenen.
Hver gang en af børnene er væk bringer det nye rammer for de andre, og det har regnet med gode kommentarer og udbrud fra Otto disse dage. Han taler simpelthen mere når hun ikke er her - og hvad angår talegaver og vigtige emner, er hun svær at konkurrere med.
Min lille Esther havde sidste dag i vuggestuen, jeg kan vitterlig ikke fatte hun skal i børnehave efter sommerferien. Men ok når man er er så stor at man selv er blevet mor, så er det klart at en vuggestue ikke duer mere. Lillebror(dvs dukken) bliver passet med både ammetår, kys og middagslure i det fri. Han hænger på armen konstant og må IKKE ryddes op. Oh ve den der flytter ham! Hans vognen skal med uanset, og i bilen kan der godt blive en del tumult når der ikke er et sæde til ham. Hun er en fantastisk mor! Så selvfølgelig er hun klar til børnehave. Det forlyder at hun allerede har en høj stjerne hos de fleste børn, særligt store drenge, fordi hun er Ottos lillesøster. Det skader aldrig med gode forbindelser. Jeg føler mig nu ret sikker på at hun kommer til at klare sig godt lige meget hvad - med hendes charme og stålsatte vilje, hun må være den mest ligevægtige af vores 4.
Mit køleskab bugner med friske bær af forskellige slags, så jeg vil annulere mit tidligere udsagn om ikke at lave mere idag. Det bliver dog kun til egen fornøjelse - en stor skål!

festligheder

2009-07-08T22:48:00.004+02:00

Der er så meget at fejre! Synes vi de sidste uger har gjort det en del i at fejre forskelligt. Mormors 60 års dag tog det meste af en uge, med forberedelser, pakke ud og ind, få spist alt maden, snakket med alle gæster, også dem der blev i flere dage osv. Men hvilke dage - perfekte rammer med sol i utrolige mængder og godt selskab i form af venner, familie og andre huskendte der kom forbi. Vi nød den gode fest stemning hvor fine kjoler og lækker mad faldt fint i tråd med en god vandkamp og unger der hentede æg i hønsehuset.
Af andre vigtige fester kan nævnes lidt farvel og på gensyn i Odense med Ida, Ruben og 3 de tre skønne. En studenterfest for Jens og afslutningsfest efter en god børnehavetid for Otto, mere sol og vandkamp...
En lækker lille fætter der blev døbt i søndags. Et fadderbarn som er vores! TAK.
I morgen står den på afslutning for Esther i vuggestuen, så der er boller til hævning i køleskabet og friske hindbær klar til smoothies. Derudover en KÆMPE skål kirsebær, resultat af ungernes og min aften i naboens træ.
Mindre festligt er det at Ø nu er taget til sverige med arbejdet de næste 5 dage, endnu mindre festligt at Carl har feber og dårlig mave på andet døgn. 4 tænder på een gang!
Hvilket jeg nu kan høre bliver årsagen til dette indlægs afslutning - en dreng der sover bedst på min mave. Godnat.

i anledning af dagen

2009-06-23T23:20:00.004+02:00

- må der trods allerede for sen sengetid et lille indlæg til. For idag er det jo Carl Jacobs fødselsdag. Og her får i ham i billedudgave - endnu dejligere er han i virkeligheden.
Det blev en rolig dag, med leg og hygge herhjemme: mest af alt blev gaven fra mormor brugt flittigt af alle 4 unger. Og i følge Otto kan der være 7 børn i bassinet - så i er velkomne...
Til aften var vi til sankt hans (og fødselsdagsfest) hos lokale folk fra kirken.
Jeg er stolt af at jeg selv til barn nummer 4 overholder en af de få løfter jeg har afgivet - at børnenes billedalbum skal være opdateret til hver fødselsdag.
I et års fødselsdagsgave får man som nummer 4 her i hytten så udtalt praktiske ting. Det blev til et nyt barnevognshjul (egerne var knækket) En redningsvest (som egentlig passer Esther bedst, men vi har en lille i norge) og et nyt stort badekar. Derudover masser af strømper og tøj efter en aften på lagersalg hos Græsteds eneste - og snart forsvundne børnetøjbiks. Jeg ved han føler sig glad og elsket uanset der ikke stod flotte pangfarvede garager med larmende biler parat.
Nu ligger der en håndfuld mennesker og sover en etage længere oppe. Jeg er en heldig starut - godt vi er havnet i samme balje.
Godnat.

kreative indfald en lørdag formiddag

2009-06-15T14:36:00.004+02:00

Den første er en typisk Øyvind - behøver jeg nævne at han glæder sig til at komme op til sin hytte snart?

Bolsjer er Regines og mit værk, det nye sukkertermometer fungerede perfekt!

Og når man nu er langt fra butikker der kan gøre mor lidt mere spændende at se på, så kan livet ovenpå en genbrug inspirere til egne assesorize kreationer.

mission complete

2009-06-13T22:42:00.003+02:00

Dette er en ventet stund! Synes det har været en både god og hård dag. Nu er vi endelig der hvor det bliver min tur til at trække dynen op om næsen og lade tankerne få ro. Det er som nogle dage bare er pauseløse, endeløse køer af ting og behov der skal klares, jeg kan føle mig konstant bagud! og ligemeget hvor meget der nåes, så hænger jeg stadig kun lige i med neglene. Det ene øjeblik er jeg ved at besvime over hvor stor kærligheden til de 4 rollinger er, og ønsker bare at lade tiden stå så nuet kan bevares. Det næste øjeblik er jeg ved at eksplodere over alle de kommanduser der efterspørger noget mere, hurtigere og ikke-for-en-ophængt-mor-mulige ting. Sådan en dag har det været idag. Masser af ros, sjov, opmuntring, fjolleri, kærtegn og gode oplevelser. Godt blandet med grænser der trækkes, skuldre der sidder anspændt under øreflippen, rammer der genopfriskes, børn der opdrages. Det er bare sådan at når Ø drager afsted på arbejde, og det sidste der sker inden han smutter er 500 perler der spreder sig over hele lejligheden, så er jeg på forhånd træt af udsigten til døgnvagt alene. Man kan vælge at grine eller græde. Jeg lod være med at føle noget som helst, men gik igang med at feje. Men for at feje skal gulvet ryddes, og for at rydde gulvet skal der tages stilling til hvor tingene skal hen, og for at få tid til dette må de sultne passificeres, og for at dette kan lade sig gøre skal en 1 årig kravle og gå gal dreng spændes i sin stol, og en 2 årig hjælpe freak overbevises om, at rottemad og perler ikke skal i samme dåse og, og, og. Der er jo aldrig noget man bare kan gøre - uden det foregår samtidig med en bunke af andre ting!
Og sådan går dagene, med en blanding af ture til biblotek og på hyldeblomstjagt, en barnevogn der er optaget af børn der sover skiftevis, fodbold i haven, nybagte boller i sultne maver, veninder der overnatter, vasketøj, telefonsamtaler og alt det andet almindelige som ikke tæller på CVét.
Man kan undre sig over at midt i det hele er lykken at finde. Jeg kan hverken gribe eller begribe den, men den erfares den på forunderligvis hver eneste dag. Og som jeg sidder her på slutten af dagen, så føles det ganske rart at sige "missionen fuldført".
Godnat

rød og hvid

2009-06-10T22:06:00.005+02:00

Så er der malet badeværelse. I erkendelse af at vi nok kommer til at bo her en del tid endnu, så fandt jeg grundrens og pensler frem. Det betyder at forskellige spor forsvinder bag den hvide farve, fx Esthers Airbrush bag døren og de ganske fint (itu)skårede stykker glasvæv Otto skulle ordne i nederste hjørne bag vasketøjskurven. Jeg satser på at gøre mit værk færdig i morgen aften, det er selvsagt temmelig besværligt at male eller satse på ren tør maling med ungerne om benene.
Desuden har jeg idag købt mig et par træningssko. Nu har jeg besluttet det må være tid til at lære at bevæge sig på høje hæle. Det er aldrig for sent at lære! Det blev da (heldigvis) også bemærket i løbet af dagen at jeg var fin/smart/anderledes... at jeg så i øvrigt havde malerpletter de fleste steder bidrog til at skævvride billedet lidt. Men det passer nok fint til mig. Det ville helt ærligt være pinligt at komme til at ligne en ejendomsmægler alt for meget. Nu går jeg rundt herhjemme og tripper, til Regines stolthed - for rigtige damer har jo høje hæle. Og når de så tilmed er røde... Min plan er at det skal fungere til min mors 60 års dag.
Øyvind er lige kommet hjem. Han bevæger sig ellers mest udenfor huset for tiden. Med et arbejde der skal passes og et nyt der skal startes op samtidig så er der ikke ret mange flere timer at bruge. Vi savner ham herhjemme, men med udsigt til helt anderledes vilkår efter sommerferien så æder vi hvad som helst!
Jeg smutter derfor nu, lidt snak og kaffe kan der være brug for mellem 2 voksne, kaffeduften er allerede på vej herind. Jeg er den der er smuttet.

Men forresten - det mest rødhvide flageberettigede i denne uge må da nævnes her. Carl Jacob går! Tager egne små skridt på stive ben, men totalt glad i låget og selvfed! Det er fantastisk at se, selvom jeg ved han kan, så er det med lige stor overraskelse og spænding jeg oplever det hver gang han slipper og går fremad. Det virker som om han har det på samme måde!

jeg smiler endnu

2009-06-07T22:40:00.001+02:00

Esther går rundt med håndklæde viklet rundt om sig efter et bad.
Siger for sig selv - "nu skal jeg ha´Jesus´ jakke af".

fra forår til sommer

2009-06-02T14:52:00.004+02:00

Jeg kunne ønske at mit kamera havde været mere i brug denne weekend, eller måske bare konstant kørende, for vi har haft det så dejligt.
Så hvad der ikke kan fornemmes på de næste billeder er ; hyggeligt besøg hos Dani, Kim og Aske, sjov med vand i haven, besøg af Anja med børn - også en vi først møder til november...
Vi har set 2 far til fire film, til Regine og Ottos store fornøjelse, sene sengetider hver dag!
Vi har grillet i haven, spist med badetøj på, ladet bunkerne vokse indendørs uden at bekymre sig. I går nød vi en lang dag hos Jane, Peter og Katinka. Vores halvårlige arbejdsdag havde perfekte rammer. Specielt fordi mændende skulle arbejde og damer og børn hygge... Så vi var på stranden og alle i vandet - næsten som på Mallorca ifølge Regine. Jeg husker nu vandet som lidt varmere dernede - men det var skønt! Mændene fik hevet mærkelige ting op af jorden og ordnet hele forhaven.
En pinse som denne minder mig om hvorfor forår ubetinget er den bedste årstid. Masser af små ferier, fantastisk vejr, hyggelige timer med hinanden og dejlige venskaber der plejes. Blomster der springer ud og fylder luften med duft og haven med ynde. Børn der dufter af let brunet sommerhud og lysnet hår fyldt med sand og andre ting der vidner om aktivt udeliv. Voksne der lægger planer for det næste år, en sommerferie og er fulde af forventning til alt det nye der kommer. Og så er der alt det praktiske som pludselig er så meget mindre besværligt fordi tøjet ikke behøver komme på i samme antal lag!
Kom bare an med mere sommervejr og fritid - det bliver vi ikke trætte af.

2009-06-02T14:49:00.000+02:00

2009-06-02T14:47:00.000+02:00

2009-05-30T22:15:00.000+02:00

Carl Jacob the Ranger, med hans foretrukne gåvogn

En fantastisk måde at vågne på.

2009-05-30T22:11:00.001+02:00

Thea og Esther på tur.

Øyvind bliver nedkæmpet

De fantastiske 10

Afslutning med vikingerne efter et par ugers brobygning for de store børnehavebørn

vi gearer ned

2009-05-27T09:23:00.004+02:00

Otto og jeg hænger herjemme idag, det er vist ikke mere alvorligt end helt almindelig træthed. Efter en weekend med lejr og familiebesøg i jylland, fødselsdagsrarrangement og en lang dag i lejre forsøgscenter - er energien brugt og brændt af i går. Det var så lige på min fødselsdag, men i virkeligheden den klart bedste dag i denne uge at geare ned på. Eftersom familien var her mandag, og jeg er inviteret til koncert idag, var det slet ikke så tosset at gå i seng kl 21 på sin fødselsdag. Men nu er jeg jo også fyldt 34. Min mor kom og tog lidt fat så der både opstod hygge og sjov, lækker mad og overskud til godnathistorier. Med en let hovedpine og træthed i krop og tanke er det ganske svært at medvirke positivt til spændende tiltag for ungerne. Men jeg kom da igennem, Regine fik læst 30 sider i læsebogen, (vi var en anelse bagud...) og holdt humøret ved at læse højt for Otto og jeg, med oplæsning der var en blanding af at messe og rappe teksten. Det er unægtelig ikke hver dag lektierne klares under grin og pjank. Når det lykkes må man bare være glad og hænge på, hovepine eller ej. Den tidlige sengetid i aftes havde også lidt årsag i at 3 ud af mine 4 børn absolut ikke kunne overskue at sove i egen seng i går. Regine havde et par bekendelser der nagede hendes samvittighed, de skulle lige klares, og så savnede hun Pappa. Ind under hans dyne med hende.
Otto havde ondt i maven og kvalme, jeg så for mig hvor stort et areal opkast fra 2 meters højde kunne spredes over når han lænede sig ud over kanten af køjesengen. Igen ind under pappas dyne, med margrete skål og koldt vand.
Esther ville som de fleste andre aftenener bare ikke sove, jumsede rundt, mest udenfor sengen, for at hente alverdens spændende ting som hun mener er nødvendige for at sove. Forklaringer om at der ikke og plads til hende når der ligger et halvt børneværelse i tremmesengen, er ikke argumentation der bider på en 2 årig. Igen blev vores seng løsningen.
Eftersom Carl var den eneste der lå for sig selv, bidrog det til nattens mareridt, jeg drømte jeg havde sat mig i et tog og bare rejst afsted uden ham, jeg skulle opleve og kunne sagtens nå mine ærinder inden han vågnede. Selvfølgelig kom jeg så langt væk at jeg vidste han ville opdage mit svigt, være alene og uden nogen som helst der kunne tage sig af ham. GODT han vækkede mig ved midnat og dermed også kom ind under min dyne. Trygt for ham, godt for mig.
Der ER godt i vores seng. Særligt pga de 5 der ofte ligger der sammen med mig.
Nu er der er et hus at rydde, en mor der skal i bad, et par tasker at pakke når ungerne skal sove ude i aften. Derefter kun tilbage - at nyde en aften i selskab med manden, ham der er min og den bedste.
H

hverdagens små erkendelser

2009-05-20T21:29:00.007+02:00

Idag fik jeg en lille øjenåbner der mindede mig om, at personlige refleksioner og værdier skal sættes i spil, og og lade sig udfordre, både i store og små henseender. At man indimellem skal trodse sin umiddelbare trang til at lade sit barn undgå det der er lidt svært eller fremmed, fordi det tjener et bedre formål.
Jeg stod på tilskuersiden da Otto spillede fodbold idag. Med Esther og Carl Jacob der nulrede rundt omkring, hyggede sig med kiks, de andre søskende, en bold og hvad der nu ellers gemmer sig i sådan en offentlig plæne. Nå men stor respekt og TAK til de frivillige fyre der orker at tage tørnen med sådan en håndfuld knægte uge efter uge. Med 15 drenge på 5-6 år er der en del opgaver at tage sig af, og det kræver sin mand at bevare både humør og spillerdisciplin. Sidstnævnte skal der vist stadig arbejdes en del på. Der står de 2 trænere, begge tydeligvis kommet direkte fra arbejde stadig med afklippede kansas på, og forsøger at lære energibomberne lidt om reglerne og spillets taktik. Jeg håber for dem at noget hænger ved, men det ses ikke endnu vil jeg sige. De løber i store fine flokke lige i hælene på hinanden efter bolden. Dem der ikke lige har fundet den vej, kigger på myrer, vinker til mødrene, råber "spil mig" fra en afstand ingen 6 årig er i stand til at skyde. Hver enkelt af de glade spillere tror mest af alt på sig selv. Det kan man heldigvis ikke tage fra dem, "jeg" er altid den bedste. Og det er jo egentlig fint, at tro på sig selv. Men det bliver samtidig så tydeligt, at med 15 store egoer der tonser rundt, bliver der diskussion om hver eneste dommerkendelse. Og hver eneste der ikke får ret, bliver så forurettet at enhver form for kommunikation ophører!
Og her er det jeg sidder og tænker - dette er en god øvelse, at møde modstand ganske konkret, og lære hvordan man kommer videre. Også uden en mor der står og stryger lillemanden med hårene og altid har en god forklaring parat. Nææ med en stor håndværker der råber godt igennem, ikke i den mest fintfølende pædagogiske stil, men med god gammeldags råstyrke. Livet er fuld af situationer og relationer hvor man skal lære at begå sig og bevare selvværdet trods en god potion kritik eller modstand. Og lidt dannelse og social træning skal man vist være i det virkelige liv for at lære. Så jeg vil glæde mig over, at min søn og mange andre, får et par timers motion og udfordringer med sig hver uge. Jeg selv ville formentlig tackle nogle ting en del anderledes, men vil samtidig håbe og tro, at netop forskellige udfordringer udvikler evnen til begå sig godt og få den indsigt der er nødvendig for at tackle alle livets mærkligheder.

Grand prix fylder en del her hos os, Brinck og Rybak er de hotte, og ungerne elsker at se dem på youtube. Nå men kunne ikke lade være at trække lidt på smilebåndet idag da Otto og Johanne sad og så den norske vinder sang og har en fin lille samtale kørende imens.
Johanne : "er det ham der vandt?
Otto: "ja, er han ikke go?"
Johanne : "han ligner en barbiemand, en ægte barbiemand"
Otto :" ov ja"
2 syngende damer kommer ind
Otto: "se , de er hans mor"
Stilhed
Otto : "ja man kan sagtens have 2"

Verden er underlig, fuld af levende barbier og drenge med flere mødre.

Godnat

denne vej

2009-05-19T22:51:00.004+02:00

Synes det meste vender denne vej for tiden. Gode ting bølger i fine mængder ind over os. Bare sådan helt hverdagsagtige sager som dejligt vejr og børn der cykler hele eftermiddagen, overskud og tid til at have gæster, kogebøger der endelig bliver læst og giver liv til nye smagsoplevelser, kældersager der bliver sorteret og genopdagelsen af gemte, og glemte skatte.
Der planlægges fester og overraskelser, ferieplaner og weekendture arrangeres.
En uge hvor svømmehallen er blevet besøgt hele 2 gange, lørdag fik jeg lov at tage afsted med de store, og vi nød alle 3 at have tid og uforstyrret mulighed for at lege på deres præmisser. Der lyder en endeløs tone af "se mig" og en stolt og glad mor der har tid og mulighed for at efterkomme deres behov for bekræftelse og beundring. Idag tog vi turen alle mand, og havde en af Regines venner med. Dejligt at boltre sig sammen, hvorefter en hvis mængde bananer og chokolade særligt gør gavn i sukkerkolde kroppe.
Den største og absolut mest nævneværdige gode ting er at Øyvind har et nyt job at møde op til efter sommerferien. Jeg må med stor stolthed sige, at han bare kan et og andet. Helt hvad det er synes jeg at være lidt for inhabil til at kunne beskrive. Men han er ansat i et nyt skoleprojekt her i kommunen, de gamle specialundervisningstilbud bliver nedlagt, og han skal sammen med et par andre lærere og pædagoger få et nyt (og bedre) tilbud op og stå. De andre med erfaring, år på bagen og formentlig noget længere cvér, Øyvind - ja han har åbnetbart glimret så meget at ham måtte de have med. Det ganske lykkelige ved det hele er så bestemt at han ikke længere har vagter, dvs fri i skoleferier, weekender og aftenerne hjemme! Det ender med at vi bliver helt almindelige, med tv avis kl 21 og aftenkaffe sammen i stuen hver dag. Vi er så glade og jeg må ud i det åbne space sige - Han er sej.
Der opdages nye muligeheder når man pludselig kan gå med en vogn foran sig - han trasker jublende rundt konstant den kære CJ. Esther pakker tasker og organiserer, der er ingen ende på de mærkelige sager der finder vej til hendes seng, dukkevogn og lommer. Til aften faldt hun i søvn med et kaninskind, et sanddyr formet som blæksprutte, en legoklods i et brilleetui og Malte - hendes foretrukne baby for tiden.
I morgen pakker vi sammen og tager en tur til jylland: Regine og Otto på lejr med farmor og farfar, resten af os vil nyde et par dage sammen med Heidi og Jens i Skjern. Det er ved at være en dejlig tradition!
Herfra ønskes en god forlænget weekend.
H

køkkenmorads

2009-05-15T13:38:00.003+02:00

Jeg har lige købt mig lidt tid. Åbnet et par køkkenskabe og lader den lille mosle rundt mens alt bliver tømt endevendt og måske lidt mere ridset end for 5 minutter siden. Nogen gange er det bare en nødvendighed. Jeg har (som alle andre kvinder) i mine unge dage undret mig over mødre der lod ungerne tømme deres pengepung, gnave i deres skindhandsker, nulre deres nøglebundt, hvorfor? kan de små ikke bare lave noget andet? Men her 4 børn senere er jeg blevet klogere. Der er mange ting man som mor får lært, en af dem er at principper ALTID står til at ændre. Ellers overlever man ikke! og køb af tid kan virke ganske befordrende på et godt humør, både for mor og børn. Så min pengepung ligger nu sammen med kopper, tupperware og rugbrødsforme i noget der nok skal bliver til mit køkken igen. Jeg gider bare ikke lige tænke på det nu - vil sidde lidt.
Min lille put ser ikke så godt ud. Han tog den lige ned af trappen i morges, endda med 2 voksne og kun ham hjemme. Man kan undre sig over at det er lige der det sker, hvem passer egentlig på hvem her? Nå men nu er han dekoreret med små hudafskrabninger både på panden, næsen, begge kinder og baghovedet. Behøver jeg sige at han nåede hele vejen ned? At dratte et par meter ned af trin, beklædt med kokostæppe slipper man ikke helt let over. Men han er ok, min samvittighed har det sikkert værre end hans små skrammer. Jeg trøster mig med at de andre har fået samme tur, ca 2 per barn, og så er de farefulde trin forstået. Håber der lige går lidt tid inden det sker for CJ igen... Men kvikke mand var så betænksom at trøste mig lidt, "han blev da i det mindste ikke beskidt" Lidt ros for fin rengøring, lidt trøst for ? - mindre vasketøj?
Om hans uheld på trappen eller de store hjørner han spiste af gæren idag er værst for hans helbred ved jeg ikke. Men tak til den venlige kassedame fordi hun gjorde mig opmærksom på at hun troede det vist var ham der havde taget en bid. Hvem ellers spørger jeg bare???
Nå men der er købt ind og ordnet her, for vi glæder os til besøg fra Nørrebronx, David, Marianne, Agnes og Emil.
Om lidt vælter det ind med fredagsglade børn, klar til fri og weekend. Så jeg vil lade de 5 minutters sofahygge være gået, og istedet prøve at finde kaffe og lækkerier frem.
God Weekend