sterile snobrød findes (heldigvis) ikke

Lige om lidt er der forår i min have. Det gør mig glad og forventningsfuld, fyldt af ideer og tanker om projekter. Jeg kan allerede mærke dufte og fornemme hvordan det bliver med bare tæer på græsset. Jeg trænger til at se hvordan sidste års omplantninger klares af mine stauder. Om de flotte tulipan løg fra Amsterdam bliver som manden i den lille bod lovede. Om mine æbletræer har fået gode betingelser for en dag at bære frugt, om mine sommerfugle buske kan lokke de flyvende væsener til så Esther kan nyde synet at sit yndlingsdyr. Der venter hårdt arbejde derude - men jeg glæder mig! Når februar er ved vejs ende er jeg færdig med at nyde varm kakao og spille vildkat eller settlers - jeg vil mere ud! Have vandis på terassen og kigge på manden der slår græs. Knokle med brænde eller nippe hovederne af visne roser. Jeg kan sågar glæde mig til at rydde op - bare det snart kan foregå udendørs!
I går greb vi staks Regines forslag om at komme i skoven og lave bålmad - det er sundt og godt for alle - måske ikke på ernæringssiden, men bestemt på trivselssiden! Og lige der ved bålpladsen, hvor man samler et snobrød op fra jorden, banker uderfineret skovbund af og stikker det i munden på sin mindste der kender jeg en de primære grunde til at jeg trænger til jord, sten, hønsemøg og ukrudt. I en arbejdsdag hvor handsker og tanke på rene smittefri proceduer og sterilt indpakkede remedier, hvor ting måles i mikro og my - så har jeg brug for at mærke kontrasterne. PYT med hvad det snobrød har vendt sig i - det smager sikkert fint! og vi nyder det og bekymrer os ikke, ingen bliver syge (måske) og hvis vi gør så har vi haft det skønt! Fokus er noget helt andet - og det trænger jeg til!
Bloggen har trange kår, jeg kommer ikke rigtigt forbi - det er som om indkøb af Ipad ikke har gjort det bedre. Nu er det ualmindeligt bekvemt at sidde henslængt i sofen med vores nye lille skat og lige tjekke de par ting man dagligt skal opdateres på. Jeg sniger mig til det - for der er altid kø... det er legetøj alle 6 har forstået!
Bloggen kunne selvfølgelig plastres til med billeder - specialt fordi der er mange gode shootings siden før jul. Et kobberbryllup f.eks - hvor var det en god dag. Men kære jer derude - de kommer, ikke idag, for nu har manden tidligt fri, og mulighed for voksen snak er en luksus jeg ikke vil lade passere.

tjaa, det passer vel meget godt...

om politi, bamser og statsminister i nattøj.

Lørdag morgen, om lidt kommer Øyvind hjem fra arbejde og alle mand har totalt og aldeles fri. Vi skal måske finde et juletræ, måske bare hænge indendøre. Dage uden program er nu helt i orden!
Esther og Carl Jacob leger med alle bamserne, de er ved at udvikle deres eget for os uforståelige sprog - det eneste sikre er at alle sætninger ender på "lala". Regine og Otto tjekker hinandens fodboldkort, bytter og sætter drømmehold op. Hvordan det lige passer sammen med at Regine samtidig har nattøj på og går rundt i højhælede ved jeg ikke, men sjovt at høre hende sige inde fra værelset - "jeg er ligesom  Helle Thorning-Schmidt som lige er stået op ikke?" De har gode ordvekslinger i øvrigt de to. Ved morgenmaden talte vi om hvad man kan blive når man er voksen, Otto ville være politibetjent "jeg kunne tænke mig at slå nogen med den der gummistang"(foruroligende...) Hvortil Regine tørt siger "Otto så skal du ikke være politi, så skal du være idiot".
Jeg tager en ekstra kaffetår og finder avisen frem. God lørdag.

Lykke er

- at modtage en besked fra sin 8-årige der netop har lært at skrive sms:

Hej mor  kommer du snart hjem vi glæder os til du kommer hjem elsker dig mor kh otto ;-)

Feriesysler og fridagsprojekter

Vi leger svømmehal

- og taber rokketænder

Dovner den i sofaen

knokler i haven - tak for hjælp til de medvirkende

- Og bager stakke af småkager og pigernes første kagehus.


Kører på fridag nr 11, det kan man sagtens klare! Idag var der klippeklistre på Alme skole - igen ender jeg i 2 klasser med at være den der sætter guirlande stumper sammen og opildner til nye rekorder... Skole-hjem samtale for Regine i eftermiddag, ven med minigraver der skal grave render i min have, et læs svømmebørn der skal køres, 5 gæster ekstra til aftensmad, en gammel sofa der kommer købere til kl 19 og-og-og - så er dagen vist ved at være brugt. ÅH forresten, det er jo DER jeg skal sidde i vores nye MONSTER af en flyde sofa. Godt jeg har en mand med næse for hygge og luksus. Opdagede igår at man faktisk kan kæreste den lidt når man ellers har en sofa man ikke glider ned af, fryser i og får hold i nakken af hvis ikke man sidder totalt opret. Jeg kan konstatere at det har taget mig 36 år at opdage kvaliteten af at sidde godt når tv ét kører. Den småborgerlighed sniger sig ind alle vegne...

frigear

Der er frost i min have, fine hvide knitrende froststjerner der ligger som et sart hvidt tæppe ovenpå alt det der for blot uger siden var grønt. Jeg elsker at følge med i de små forandinger der sker når årstiderne skifter og jeg kan mærke at en lille del af naturen rykker tæt ind i min varme stue. Jeg kan ikke helt beslutte om jeg idag skal nyde frost og kulde fra den varme plads, eller utålmodigt vente på at solen får lidt magt så mine fingre kan klare at gå i lag med stengærdet der skal gøres færdigt. Indimellem mærker jeg for alvor landmandsblodet i årerne, fornøjelsen ved at bruge sine krop så man segner om aftenen, at de ømme arme efter slæb med tunge sten giver sin egen tilfredshed over at være nået et par meter længere. Det er synlige fremskridt der er til at forstå, ukompliceret arbejde hvor tankerne får lov at flyde mens man fornøjeligt ser til at sten og jord flytter plads, de nye placeringer fykder mig underligt nok med tanken om at hver sten har sit eget "liv" og nu starter et nyt kapitel. At jeg har en lille indflydelse på noget der ikke forgår, at der ligger en lang historie før og efter det nu jeg står midt i. Lidt for mange metaforer der måske - men der er bare noget rart ved det simple, fysiske og grove som giver en masse godt til mit sind! Jord under neglene og frisk luft har en evne til at blæse mine irritationer langt væk. Måske jeg efter hånden har forklaret hvorfor det nok ender med jeg går ud lige om lidt.

Herinde er der bestemt ellers meget der trænger til at skifte plads - tror ikke der er en eneste af de 250 m2 hvor der ikke ligger ting som oprindeligt er tænkt til at ligge et andet sted! En weekend med arbejde og derefter 2 travle dage med arbejde og pasning af syge børn på skift, det kan ligesom tydeligt ses når man kommer til det punkt hvor der er overskud til at lukke øjnene op og se efter. Manner hvor man har lyst til et par overspring der. Men idag er alle afsted, Esther og Carl havde jeg egentlig tænkt kunne være hjemme endnu en dag, men Carl var klar og i tøjet kl 6.30 og skulle ud til børnehaven. Esther sov længe og nåede akkurat i tøjet inden de ringede og undrede sig over hun ikke var kommet da det var den store teatertursdag til KBH idag. ARRGGH, madpakker, morgenmad, pakning af tasker, transport til børnehave - præcis 7 minutter! Det må være rekord. Hun var vist også en anelse rundforvirret da jeg trak huen ned over hendes hoved, kyssede farvel og kastede den næsten glemte madpakke i hendes taske, i det øjeblik døren smækkede bag 15 glade unger. Så meget for den rolige morgen! Min undskyldning med at vi ikke hjavde været der i denne uge og ikke set opslag fik mig vist ikke til at fremstå helt tjekket, " Der var ikke noget opslag, I har fået mail om turen 3 gange de sidste 2 måneder..." Godt man ikke hænger sig for meget i detaljer her!

Nu kan jeg så sidde og glæde mig over udsigten til 13 fridage. Mange arbejdsdage i oktober skal afspadseres, og en uges ferie oveni - det er da helt i orden!

Der er nogen der ønsker sig tur i svømmehal og vafler om eftermiddagen hvilket jeg vist godt kan nå på den tid. Jeg håber på at få plantet en hæk, bage julekager, læse min krimi, spille med børnene, holde mig vågen til en film eller andet helt almindeligt. Måske mit rastløse jeg får trang til at købe 20 liter maling og gå igang med loftet i stuen, jeg er åben for impulsive input.

God dag derude.

H

Yndlings